torsdag den 26. maj 2011

Rester!

Igår stod menuen på lakselasagne fra dagen forinden. (Se opskriften under etiketter, aftensmad).
Jeg huskede at tage billeder inden jeg kastede mig over dagens bedste måltid.

Jeg må jo nok erkende at retten smager langt bedre end billedet ser ud ;)

Fordelen ved denne ret er at den er helt vildt sund. Tomater, laks, mælk og spinat. Der er masser vitaminer og mineraler at hente i dette måltid. - Som de fleste faste bloggere nok ved, så er sundhedsværdien af et måltid af stor betydning for mig.
Det mindre sunde i retten er dog mornay sovsen, og lasagnepladerne - (som dog ikke nødvendigvis er usunde, men ret kalorietætte).

Idag har jeg selvstudiedag. Der bliver læst på livet løs, men også slappet lidt af. Det er bare dejligt.
I morgen er eksamen blot en måned væk, og jeg har stort set intet læst.. Dog har jeg sparet selvstudiedage op til en lille læseferie.
Ud over at læse, skal jeg have handlet ind idag og forhåbentlig også en tur i fitness.

Weekenden byder på en fredag i mit eget selskab (som jeg ser helt vildt frem til). Jeg har tænkt mig at se nogle kærlighedsfilm, drikke noget god kaffe, gemme mig under dynen på sofaen og rigtig slappe af.
Lørdag skal jeg ses med en tidligere veninde fra HF, som jeg ikke har set i rigtig mange år. Vi skal spise frokost og kigge lidt i butikker.
Søndag betyder fitness og lektier i min verden. Øv bøv! - Men der er selvfølgelig ingen grund til at tage sorgerne på forskud :)

I aften skal jeg lave bøf stroganoff for aller første gang. Det bliver lidt spændende, men samtidig tænker jeg at den opskrift jeg skal bruge, burde umuligt kunne gå galt. Spørgsmålet er så bare om det smager godt, og vigtigere endnu om det har nogen som helst chance for at smage halvt så godt som min mors!!
Jeg tvivler!
Forhåbentlig når jeg at lave et indlæg med en vellykket bøf stroganoff i aften, men ellers vender jeg frygtløst tilbage i morgen.

.. Sofie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...