Viser opslag med etiketten Kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kager. Vis alle opslag

fredag den 15. september 2017

Morgenmads muffin med banan og granola uden sukker

Dette indlæg er sponsoreret!

Den perfekte start på dagen, til madpakken, aften snacken, mellemmåltid eller den sunde søde tand.

Jeg har været så heldig at få lov til at smage disse to produkter fra AXA - Cacao, mandler, blåbær Granola samt Mysli med dadler og brombær.


Mit første projekt blev hjemmebag og der forsøgte jeg mig med granola da kakao og banan altid er godt sammen.
Jeg er stor fan af at bage sukkerfrit eller med mindst muligt sukker, da jeg har en lille dreng i nærmeste familie med ny-diagnostiseret sukkersyge type 1.

Du skal bruge:
- 2 bananer (most)
- 2 æg
- 1 tsk vaniljepulver
- 110  gram mel
- 75 gram granola
- 1 tsk bagepulver
- 1 nip salt

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne sammen, kom dem i muffinforme og sæt dem i en varm ovn (varmluft 200 grader), 20-25 minutter.


Nam, nam, nam.
Hvis du vil gøre det ekstra lækkert kan du bruge proteinella, så det minder lidt om en cupcake.


Det bliver absolut ikke sidste gang at jeg skal lave denne opskrift.
Jeg spiste den "bart", med proteinella og med smør og ost. Alle tre ting fungere rigtig godt, da det minder lidt om bananbrød.
Vildt lækkert, sundt og jeg kan kun anbefale det.

Jeg er i øvrigt meget lykkelig for at kunne spise igen. Jeg fik influenza samme aften som vi kom hjem fra Rom. Jeg kastede op hele natten med cirka 30 minutters mellemrum.
Efter flere dage i sengen fik jeg tandkødsbetændelse (højst sandsynligt fordi jeg har kastet så meget op). Jeg får antibiotika, har haft feber og ingen appetit. Nu er tandsmerterne næsten væk, men idag er jeg forkølet og har ondt i halsen. Helt ærligt, var der snart andet?

God weekend til folket :-)

.. Filo

Sponsoreret indlæg

onsdag den 23. november 2016

Sund og fuldstændig vidunderlig dadelkage med en smag af jul

Sund dadelkage med mandelmel, vanilje og kakao

Dadelkage uden sukker og mel

Idag skulle der bages og det måtte gerne være syndigt uden at være usundt. Derfor faldt valget på denne vidunderlige kage, som i selvfølgelig ikke skal snydes for.


Du skal bruge:
- 65 gram mandelmel
- 10 dadler (tag stenen ud)
- 4 spsk smeltet minarine
- 3 bæger æggehvider
- 1 bæger æggeblomme
- 50 gram kakaopulver
- 2 tsk ren vaniljepulver
- 1 tsk bagepulver
- 1 del stærk kaffe
- 1 lille nip salt
- 1 stor banan

Fremgangsmåde:
Blend dadler og minarine sammen (evt med en lille sjat vand) ind til det er helt blødt. Tilføj bananen og giv blenderen en tur mere.
Bland alle de andre ingredienser sammen og tilsæt tilsidst dadelmassen.
Rør godt rundt med et piskeris.

Kom kagen i en form med bagepapir under.

175 C varmeluftovn i 30 minutter.

Velbekommen :-)

.. Sofie

torsdag den 10. november 2016

Jeg er tilbage!! Jul, jul, julemandskage

Jeg har ikke blogget i flere år og jeg savner det. Jeg savner det hele ved det.

Energien har været en mangelvarer men nu giver jeg det et nyt forsøg. Måske vil jeg genfinde energien ved at gøre noget jeg elsker.
Igennem de seneste år har jeg brugt størstedelen af min tid på at arbejde, finde mig selv og rejse. Jeg har set så meget af verden og elsket hvert et sekund.
Min blog skal stadig være som før. Handle om mit liv, men mest af alt om dejlig mad.


Julen nærmer sig og den første sne er faldet, både i naturen og i den flydende form af J dag.
Denne søde julemandskage skal i ikke snydes for!
Se opskriften lige her!
Jeg har nemlig lavet den før. Denne gang er opskriften halveret og glasuren består af flormelis og forskellige farver frugtfarve.

Glædelig jul :-)

.. Filo

lørdag den 29. marts 2014

Lagkage med hindbær og chokolade mousse overtrukket med marcipan

Hindbær og chokolade mousse i den lækreste lagkage overtrukket med marcipan og pyntet med chokoladestjerner



Du skal bruge - til 2 lagkager:
Frosne hindbær - 1 pose
1 liter piskefløde
Sukker - 3-4 skefulde
Makroner - to håndfulde
Alkohol (f.eks. whiskey, et lille skvat)
Marcipan overtræk
En nutella
Lagkage bunde
Evt. pynt

Kom de frosne hindbær i en gryde (med væsken).
Varm det op og tilføj sukker.
Pisk en halv liter fløde til flødeskum.
Tag gryden af og bland sammen med flødeskum. Tilføj knuste makroner og eventuelt alkohol.
Smag til.
Bland nutella med den anden halve liter fløde, også som flødeskum.
Opbyg nu lagkagerne som normalt med de to forskellige lag og overtræk med marcipan samt pynt kagen hvis du ønsker.

Denne kage kan uden tvivl anbefales :-)

God lørdag alle sammen.

.. Sofie

søndag den 2. februar 2014

Fedtfattige og nemme chokolade cupcakes med lækker frosting

Chokolade cupcakes med hasselnødder og kakao smørepålæg og philadelphia light



Her kommer en opskrift til de dage hvor det både skal være let i den ene og anden forstand. Let kaloriemæssigt og let at lave.
De her cupcakes er ikke helt vildt kalorielette, men samtidig er de langt mindre kalorie fattige end en almindelig cupcake. Her er der nemlig ingen sukker i.

Du skal bruge:
- 1 Chokoladekage fra Isis. Her skal tilsættes vand og olie i forhold til opskriften bag på kagen.
- Philadelphia light eller anden flødeost i light, 80 gr.
- Smørepålæg med kakao og hasselnødder fra isis, 95 gr.

Lav kagen. Kom dejen i muffins forme. Giv kagerne 10 minutter i ovnen ved 175 varmeluftovn.
Lad kagerne køle helt af, og bland i mellemtiden philadelphia sammen med smørepålæg.
Kom fyldet ovenpå kagerne og pynt med det du har lyst til.
Jeg valgte hindbær, da det sure og søde smager dejligt sammen.



Hvis ikke du kender Isis's produkter fåes de i de fleste supermarkeder landet over. De er sukkerfri og er derfor også gode for mennesker med diabetes (sukkersyge).
Jeg bruger deres produkter for at spare på kalorierne og for at mindske sukker indtaget i hverdagen.
Det her er ikke et sponsoreret indlæg hvis nogen er i tvivl ;-)

Smag dem! De er så gode :-) mmmm!!


Håber jeres søndag har været lige så lækker som min :-)

.. Sofie

tirsdag den 3. december 2013

3. December: Jul på kur med æble- kanel muffins

Jul uden sul
D.3 december: Filosliv julekalender


Jeg elsker julemad! I alle afskygninger. Både flæskesteg, and, brun sovs, kanel, småkager og diverse juledrikke som gløgg og julebryg.
Jeg har ferie i denne her uge, og forsøger at forsøde hver dag med lidt "julet", men det bliver hurtigt mange kalorier, med mindre man laver en sundere udgave.

Du skal bruge:
1 bæger æggehvide
1-2 tsk kanel
1 tsk bagepulver
0,5 banan
1 æble
30 gr. ruggryn

Fremgangsmåde:
Blend de tørre ingredienser.
Mos bananen, riv æblet og bland så det hele sammen.
Kommes i muffins forme og bages ved 175 c i cirka 15 min.


Opskriften er fundet her og der er kun ændret en smule i den.
Det smager dejligt. Især hvis det piftes lidt op med en klat marmelade eller isis smørepålæg med hasselnødder og kakao :-)

Glædelig 3. december.

.. Sofie

tirsdag den 3. september 2013

Fedtfattige havregrynskugler med kaffesmag

Fedtfattige havregrynskugler med kaffe espresso shot, skyr, vanilje og kokospynt


Jeg har tidligere lavet dem her og denne her gang har jeg hentet inspiration fra samme opskrift men der er foretaget et par ændringer.

Du skal bruge:
- 10 gr. kokosmel
- 1 espresso shot eller stærk kaffe
- 120 gr. havregryn
- 100 gr. skyr
- 5 gr. vaniljeessens
- 1 tsk vaniljesukker
- 20 gr. sødemiddel
- 2 spsk vand
- 15 gr. kakao



Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ingredienser sammen først. Kom så alt det våde i og bland det godt rundt. Kom kaffen i til sidst. Kaffen må gerne være lun stadig.
Rul massen rundt til små kugler.
Tril dem i kokosmel og kom dem på køl i mindst en time, gerne længere.


Jeg fik 41 stk's i alt. Dermed cirka 15 kalorier pr. styk.
Jeg spiste et par stykker mens jeg drak en kop varm grøn tee og lagde puslespil. Jeg er i gang med et spil med 1000 brikker. Det trækker tænder ud, men hvor er det bare hyggeligt.
God tirsdag alle sammen :-)

.. Sofie

mandag den 2. september 2013

Sunde fuldkorns muffins med skyr, kakao, banan og hindbær

Muffins på fuldkornsmel, skyr, hindbær, banan og vanilje


Jaaa.. Sikke et trist, trist mandagsvejr. Jeg ved godt at det er blevet forår, men synes det er gået utrolig stærkt. Heldigvis elsker jeg jo forår! :)
Der er sket en million ting siden sidst. Jeg har haft så meget om ørene at det næsten ikke er til at forstå. Nu har jeg søgt nyt arbejde og er blevet ansat på akutmodtagelsen, og selvom det uden tvivl bliver både hårdt og spændende at starte der, så håber jeg på at det også vil give mig ny energi.
Jeg er hjemme idag med kløende knopper over hele kroppen. Sikkert en børnesygdom eller sådan noget herligt. Jeg har forsøgt med en omgang antihistamin med nul effekt. Lægen vil se mig i morgen.

Derfor besluttede jeg mig for at gøre en trist mandag til en bedre mandag. Jeg har bedst af at være beskæftiget, så jeg ikke klør mig selv til blods hele tiden ;-)
Beskæftigelsen blev til muffins og tee. Bemærk den flotte lilla tee kande som jeg har fået i fødselsdagsgave. Jeg elsker den simpelthen :-)

Jeg har selv fundet på opskriften og derfor er målene også lidt et gæt. Alt blev nemlig ikke helt målt og vejet.

Fuldkorns banan og hindbær muffins 10 stk:
- 2 æggeblommer
- 3 æggehvider
- 20-30 gram sødemiddel
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 50 gr. havregryn
- 40-50 gr. kakao
- 50 gr. fuldkornsmel
- 180 gr. skyr
- 50-100 gr. mælk (jeg brugte letmælk)
- 125 gr. hindbær
- 1 banan

Obs. Jeg har brugt el pisker. Pisk forsigtigt når kakaoen tilføjes dejen, hvis du gerne vil holde et pænt køkken ;-)

Fremgangsmåde:
Pisk æggehvider og blommer i en skål sammen med sødemiddel.
Kom herefter kakao, havregryn, vaniljesukker og bagepulver i. Pisk forsigtigt.
Kom skyren i og pisk igen.
Tilføj melen og rør godt rundt med piskeren.
Dejen er nu meget hård og hæld derfor mælken forsigtigt i, til det bliver en lidt mere blød dej.
Tag derefter en klat dej op i en muffinform og kom 2-3 hindbær op i. Kom så lidt mere dej op i formen, til hindbærende er nogenlunde dækkede.
Formene skal ikke dækkes helt, da der skal være plads til at de kan hæve i ovnen.
Skær en banan i skiver og pynt kagerne med dem.
Kagerne skal have 15-20 minutter ved 190 C eller varmluftovn 180 C.


Jeg kan godt garantere at de smager dejligt og at de er forholdsvis sunde. Ak ja, en gulerod er sundere men det her smager af kage og tilfredsstiller den søde tand.
Mums! De er bare så gode :-)

.. Sofie

tirsdag den 15. maj 2012

Jordbærtærte - sommerens klassiker

Jordbærtærte - en klassiker og en favorit


I min familie er vi rigtig glade for jordbærtærter. Min søster har serveret hjemmelavet jordbærtærte de seneste år til sin fødselsdag. Da min mor spurgte mig om jeg ville lave en kage til min fars fødselsdag, faldt valget derfor på denne tærte.
Min søster fortalte at hun havde fundet opskriften lige her. Den samme valgte jeg at bruge. Den er nem og smager dejligt.

Mørdej:
150 gr. hvedemel
100 gr. smør
50 gr. sukker
0,5 æg

Fyld:
100 gr. sukker
100 gr. smør
100 gr. marcipan
0,5 æg

Pynt:
100 gr. mørk god chokolade

Creme:
2,5 dl sødmælk
0,5 brev kagecreme (vil dog anbefale 0,75 brev i stedet)
2,5 dl piskefløde

500 gr. friske jordbær.

Fremgangsmåde:
Ælt mørdejen sammen og sæt den i køleskabet i 60 min.
Riv marcipanen.
Rør sukker, smør, marcipan og 0,5 æg sammen.
Rul mørdejen ud og kom den i en smurt tærteform.
Kom fyldet ovenpå og bag tærten ved 200 C i ca. 20 min.

Afkøl kagen og smelt den mørke chokolade.
Smør chokoladen udover tærten.

Rør mælk og kagecreme. Stil det på køl til det får en tyk konsistens.
Pisk fløden til skum og kom det i kagecremen.
Fordel det på tærten.

Pynt herefter kagen med jordbær.


Jeg lavede to af disse skønheder og jeg kan ellers love jer for, at de blev gode. Mums!

.. Sofie

søndag den 4. marts 2012

Lækker chokoladekage med sprød kokos

Fredagskage med chokolade, kokos og små hjerter




I fredags havde Mikkel sidste dag hos den virksomhed han har været konsulent på de seneste måneder.  Han ringedede derfor hjem torsdag og spurgte om jeg ville bage en kage til kollegaerne.

Jeg startede med at gå på kagejagt i blogland, og jeg fandt flere spændende opskrifter. Jeg udvalgte en, fulgte den til punkt og prikke men måtte smide den i skraldespanden kl.20, da den var fuldstændig umulig.
Derfor blev det en haste sag, og jeg måtte ty til en af min mors gode gamle opskrifter. Dejen er fra "den der du ved nok kage". Tryk på navnet for at komme til opskriften, og lav kun den halve portion hvis du ønsker en kage på samme størrelse som min.



Topping:
80 gr. kokosmel
90 gr. letta/smør
2 spsk rigtig kakao
145 gr. rørsukker

Jeg kom det hele i en gryde og smeltede det. Jeg lod det køle af og kom det derefter på den også afkølede kage.
Pyntet med chokoladehjerter fra dr. Oetker.

Kagen var et kæmpe hit :)!!

Jeg fik i øvrigt job i fredags. Jeg arbejder nu på gastroenheden, kirurgisk afdeling og har "start" i morgen. Det er simpelthen så fantastisk.

.. Sofie

fredag den 27. januar 2012

Marcipankage med chokoladeovertræk

I onsdags fik jeg mit eksamensbevis og to sygeplejerskenåle. En fra skolen og en fra min fagforening (dansk sygeplejeråd). Min mor, svigermor, Mikkel og storebror var med på skolen, for at se mig modtage beviset. Det var en dejlig dag, efterfulgt af en masse gæster hos mine forældre.
Jeg fik de bedste gaver. En masse smykker og et sygeplejerske ur hvor mit navn står graveret i.

Gæsterne blev budt på Marcipankage.


Opskriften er fundet HER!

Til 24 personer skal du bruge:
500 gr. Marcipan
500 gr. Sukker
11 Æg
500 gr. Smør
150 gr. Hvedemel
150 gr. Lys overtrækschokolade

Fremgangsmåde:
Pisk marcipan, sukker og smør til det bliver hvidt (Jeg brugte el pisker til det hele).
Pisk æggene sammen, og hæld det langsomt sammen med Marcipan"dejen" mens du pisker.
Kom herefter melen i og rør rundt til en ensartet dej.
Kom dejen på en bradepande med bagepapir på.



Bag kagen i 35-40 min. 200 C. (I opskriften står der 40-45 min. Men min kage var ret sort efter 39 min.)

Lad den køle af, og smelt så chokoladen over vandbad.
Tag en pensel og smør chokoladen på kagen.

Den er nem at lave, kræver få ingredienser og smager dejligt.

God fredag alle sammen!

.. Sofie

tirsdag den 6. december 2011

D.6 Dec: Juleophold med kage og brunch

Anmeldelse Madam Sprunck
I weekenden besøgte mig og Mikkel hotellet Madam Sprunck, og havde en overnatning med kaffe og kage, en flaske vin, en frugtkurv og morgenbuffet.
Vi havde købt dette tilbud fra et af dagens tilbud (jeg mener det var downtown).
Vores forventninger var høje og vi glædede os til en romantisk dag, med dejlig mad.

Da vi ankom tjekkede vi hurtig ind, og oplevede en imødekommende service.
Vi kunne selv vælge hvilken kaffe vi ønskede, og det blev en cafe latte, for begges vedkommende.
Kagetallerknen bestod af 2 stykker chokoladekage, som var ganske velsmagende men ikke noget specielt. Hertil var der en meget fed creme fraiche.


Om aften gik vi på italiensk restaurant, hvor jeg fik en dejlig lasagne og Mikkel fik en pastaret. Vi drak en masse dejlig vin, og fik sorbet is til dessert.
Bagefter gik vi ud og fik en øl, og da klokken var ved at være mange gik vi tilbage til hotellet.
Netop som vi havde lagt os til rette for at sove, begyndte naboen (som åbenbart er et diskotek), at spille vanvittig højt musik. Det resulterede i at vi fik knap og nap 2,5 timers søvn.

Næste morgen stod vi op til morgenbuffet. Det var en ganske kedelig og simpel buffet, men fin nok. Udvalget var lille, brødet var kedeligt, og pålægget meget begrænset.

Her ses Mikkels tallerken med melon, ananas, en oste mad, hamburgerryg og røræg med ketchup.
Drikkelsen bestod af tee, kaffe, æblejuice og appelsinjuice.

Alt i alt: En meget middel oplevelse. Jeg kan desværre ikke anbefalet et sådan ophold til andre. Værelserne er meget små, frugt"kurven" bestod af et kedeligt æble, en banan, en kiwi og nogle overmodne vindruer. Vinen var dog ganske udemærket.
Opholdet lander på 2 ud af 6 stjerner. De 2 stjerner tildeles pga. Service, cafe latten og den helt ok chokoladekage.

Glædelig 6. December.

.. Sofie

mandag den 5. december 2011

D.5 Dec: Juletræskage

D.26-27 November passede mig, min kæreste og storebror vores nevø og to niecer.
Jeg havde bagt til den store guld medalje, og en af de mest vellykkede var denne juletræs kage.
Min nevø fik lov til at pynte den, og der er derfor et par skønhedsfejl, men helt ærligt.. Kagen bragte glæde, og det var da det vigtigste :-)


Opskriften er fra Amos store julebagebog 2011.

Du skal bruge:
500 gr. hvedemel
300 gr. smør eller margarine
50 gr. havregryn
500 gr. sukker
5 æg
4-5 modne bananer
1,5 dl kærnemælk
50 gr. hakkede nødder (jeg brugte mandler)
5 tsk. vaniljesukker
4 tsk. natron
1 knsp. salt

Pynt: Farvet glasur (flormelis, lidt kogende vand og grøn frugtfarve)

Fremgangsmåde:
Rør fedtsstof og sukker sammen til det er hvidt. Tilsæt æggene et af gangen.
Bananerne moses og tilsættes sammen med kærnemælk.
Vend de øvrige ingredienser i melet og ælt det hele sammen til en ensartet dej.
Fyld dejen i en bradepande (40 x 40) med bagepapir. Du kan også gøre som mig - Køb en juletræs form. Min er købt hos specielkøbmanden, og jeg smurte bageformen med smør, i stedet for at bruge bagepapir.

Bagetid: 30-35 Min. Midt i en forvarmet ovn, 180 C eller varmluft ovn 165 C.
Lad kagen køle af, og begynd at pynte den.


OBS: Vælger du at bruge en juletræsform, er der plads til hele kagen. Du skal dog være opmærksom på at kagen skal have ca. 65 Min. Da formen er forholdsvis dyb.

Jeg kan klart anbefale denne kage, som smager dejlig sødt pga. Bananerne, og julen bliver tilføjet med vanilje og dejlige nødder :-).

Glædelig 5. December

.. Sofie

søndag den 4. december 2011

4. Dec: Jule cupcakes med chokolade

Idag er det Mikkels fødselsdag, hurra, hurra, hurra.
Kage skal han jo have, og gæster har vi også haft :). Kagerne så således ud:


Opskriften har jeg fundet hos den dygtige Kristine, som du kan finde ved at trykke lige her!
Det er den bedste cupcake opskrift jeg har arbejdet med, da frostingen er meget arbejdsom ;)


Du skal bruge:
1 Æg
1 tsk vanilje
1 tsk natriom
225 gr. sukker
250 gr. hvedemel
1 dl flydende becel
1,25 dl mælk
50 gr. kakao
100 gr. mørk chokolade
2,5-3 dl kærnemælk

Fremgangsmåde:
Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse. Tilføj kakao, mel, becel, vanilje, natron. Mælk og kærnemælk tilsættes, og der røres godt rundt, til dejen er ensformig.
Kom groft hakkede chokoladestykker i, og kom dejen i muffinforme.
Kom kagerne i forvarmet ovn, 200 C og giv dem ca. 10 Min.


Mmm!!
Haps ;)

Til sidst kom jeg dem på et juletræs stativ.

Kagerne blev spist med velbehag :). Et kæmpe stort tak til Kristine for den gode opskrift.

Glædelig 4. December.

.. Sofie

onsdag den 30. november 2011

Pebernødder

I weekenden fik mig og min veninde bagt en masse julesmåkager. Pebernødder er jo en klassiker, og faktisk var det dem der blev aller bedst - Normalt er jeg ikke kæmpe fan af dem, men de her er bare gode :-)
Opskriften er fra Amos store julebagebog 2011.

Du skal bruge, til ca. 100 stk.
275 gr. Hvedemel
125 gr. Sukker
125 gr. Margarine
1 æg
0,5 tsk. Stødt ingefær
0,75 tsk. Stødt kardemomme
0,5 tsk. Stødt kanel
0,25 tsk. Stødt hvid peber
1 tsk. Bagepulver

Fremgangsmåde:
Rør sukker og margarine sammen.
Tilsæt ægget og rør sammen.
Bland krydderier og bagepulver med mel, og ælt det hele sammen.
Rul dejen ud i fingertykke pølser og skær dem i små stykker.
Rul dem til kugler, og tryk dem let, så de er på størrelse med en to krone.


Bagetid: Ca.10-12 min. I en 200C forvarmet ovn (varmluft 180 C).

.. Sofie

lørdag den 22. oktober 2011

Chokolade småkage figurer

Så fik jeg afprøvet Amo - Den store julebagebog. Det blev den nemme chokolade dej, til at lave figurer med.
Udstikkede pyntede jule- chokoladesmåkager.

Opskriften er som sagt fra Amo's store julebagebog, og kommer her:

Choko-dej:
200 gr. Hvedemel
100 gr. Smør eller margarine
125 gr. Flormelis
3 spsk kakao
25 gr. Finthakkede mandler
2 Æg (1 til dejen og 1 til pensling)

Tag en stor skål.
Smuldrer smørret ned i melet. Tilsæt flormelis, kakao, mandler og ælt dejen sammen med ægget.
Stilles på køl 1 times tid.

Rul dejen ud i 2-3 mm tykkelse, og stik dem ud med udstiksforme.
Tag et æg og pisk det. Pensl småkagerne med det.

Bagetid: Ca 7 min. Midt i ovnen. 200 C almindelig ovn, og 180 C varmluftovn.
Mine småkager fik 9 min. Før de var sprøde og gode :)

Mens kagerne er i ovnen, kan pynten passende findes frem. Her er det kun fantasien der sætter grænser.
Jeg brugte: Hvide og lyse chokoladehjerter, sølvkugler, guldstøv, rød gele, pensler, sukkerhjerter, 3 slags andre krymmel, færdigkøbt glasur (rød, lyserød, lilla, sølv, hvid, grøn, blå, gul) icing i rød/hvid og en i helt grøn og småkagepapir.

Lad kagerne køle af i 10-15 min. Og gå så i gang med at pynte dem.

Mine småkager kom i en julesmåkage dåse.

Jeg har lige købt dette småkage "glas"/beholder, som jeg er helt vild med. Den må komme i brug næste gang jeg bager :)

Anmeldelse:
Kagerne er rigtig gode. De smager nøjagtige lige som de skal - De er dog, ret svære at arbejde med i udstiksfasen. Måske havde jeg ikke æltet dejen nok, eller også kan det være mangel på erfaring, men det krævede en del tålmodighed.. Og nye forsøg!
Bortset fra det - Er dejen jo helt vildt nemt at lave, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg bager disse småkager - Hvis ikke denne jul, så den næste.
Kagerne lander (pga. Den dejlige smag og sprødheden) på et fint 5 tal ud af 6.

I December måned er mit mål at lave en julekalender for jer læsere. Lidt jul hver dag. Den skal indeholde alt lige fra juleopskrifter, til julepynts fif, anmeldelser af julegodter osv.
Nu må det godt snart blive jul! :-)

.. Sofie

fredag den 21. oktober 2011

I morgen skal der bages

Jeg købte Amo's - den store julebagebog for et par dage siden, og selvom jeg ikke har prøvet den, så elsker jeg den allerede! Masser inspiration, nemme opskrifter og klassiske julegodter (kager, småkager, konfekt, cupcakes osv.)


Det er alt for tidligt at gå i gang med den store omgang julebag, men en lille smagsprøve er jo ikke af vejen. Kvickly har allerede det helt store udvalg, af julens dejlige småkager og slik. Jeg elsker alle julens smage, men jeg vil hellere selv lave det, end købe det.

Derfor kaster jeg mig, i morgen ud i en småkage opskrift. Det bliver enten vanilje småkager eller chokolade. De skal formes med mine juleforme, og pyntes med glasur og julekugler.
IHHH hvor jeg glæder mig :-)
Se resultatet i morgen.

God fredag aften alle sammen.
Jeg skal i metro, med min storebror og kæreste. Mon ikke der falder lidt mad/kageudstyr/guf/marcipan osv.. I indkøbskurven? ;)

.. Sofie

onsdag den 24. august 2011

Chokolade cupcakes med jordbær frosting

Jeg fyldte 24 år d.21 August, altså i søndags! - Og dermed var det blevet tid til et nyt bageprojekt.
Jeg serverede pandekager med marmelade, sukker og sirup.
Boller med 3 slags ost og spegepølse.
Chokolade cupcakes med jordbær frosting og pynt.
Kaffe, sodavand, juice, øl og isvand.

Jeg vil dele min fødselsdagsbolle opskrift i morgen. Den er simpelthen så god! Det var faktisk min kæreste der bagte dem, og han fik enorm meget ros.
Det er min mors opskrift, og dermed en selvskreven succes i min verden :) Heldigvis faldt den også i gæsternes smag.

NÅ! Til sagen ;)


Jeg fandt inspiration til opskriften her men ændrede dog i målene, og lavede en anden frosting.

Ca. 16 Stk cupcakes

Du skal bruge:
150 gr. Mel
30 gr. Kakao
210 gr. Sukker
2,5 tsk bagepulver
Lidt salt
60 gr. Blødt smør
1,8 dl letmælk
1,5 æg
2 tsk vaniljesukker
80 gr. Hakket mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen på 170 grader varmluftovn.
Pisk mel, kakao, sukker, bagepulver og det bløde smør med en el pisker, til det hele er godt blandet sammen.
Pisk æg, mælk og vaniljesukker i en anden skål, og bland derefter det hele sammen.
Tilføj den mørke hakkede chokolade, og vend den i dejen.
Hæld dejen i muffinforme, så det dækker 2/3 dele af formene.

Giv kagerne 20-25 min. I ovnen, og lad dem køle helt af inden frostingen kommes på.

Derefter snød jeg lidt! Jeg har nemlig læst en masse godt om dr. Oetkers jordbær frosting, som kan købes i poser og derefter kræver meget lidt arbejde.

Det er ikke verdens kønneste kager, men faktisk er det kun anden gang jeg laver cupcakes, så jeg er ok tilfreds med mit "værk" ;) Se mit første forsøg lige her.


Derefter startede pyntningen af kagerne - Hvilket er min favorit del! Her kan jeg nemlig også skjule mine fejl lidt. Hihi :)


Jeg pyntede kagerne med prinsesse krymmel (lilla og lyserøde), små sukkerhjerter, små blomster og bamser, sukkerkugler i lilla og lyserød, og 4 gaver med lys i. 24 Lys var lidt for meget til blot 16 cupcakes.


Min kæreste hentede morgenmad hos bageren, og så fik jeg lov at åbne hans gave med morgenbordet. En guld halskæde!!!
Jeg havde en fantastisk dag med familien, fejret i gårdhaven med dejligt vejr.
Senere lejede vi en båd på Holte havn, mine søstre, mine niecer, min nevø, Mikkel, min far og mine svogere.
I mens ventede min bror, mormor og mor på land.

Derefter tog jeg på restaurant med min veninde Ida. Vi fik 2 retters menu med vin, og tog derefter ud og fik en øl.
Så gik turen til hendes kollegie hvor vi mødtes med en ven, og min venindes kæreste. Vi blev godt fulde og kom først i seng kl.4.. Gid man havde fødselsdag hver dag ;)

.. Sofie

torsdag den 4. august 2011

TEST! Chokolade- og pistacie kage

Jeg modtog for et stykke tid siden, en pakke med produkter fra ISIS til at teste. Dette fordi de kunne se at jeg i forvejen brugte det i forskellige forbindelser. Blandt andet deres marmelade, is osv.
Jeg var derfor rigtig begejstret over at modtage deres chokolade kage, og pistacie kage. Jeg har nemlig smagt rigtig mange af isis's produkter, men aldrig disse to.

Jeg var dog noget skeptisk, da opskriften er SÅ simpel. Pulveret fra pakken, vand og olie.. Der er jo intet som rigtig hjemmebag, eller er der? ;)


Her ses kagerne efter ovnen:


De ser jo ærlig talt noget kedelige ud. Jeg kiggede skuffet på dem begge, og tænkte ØV! Livet på slankekur er da bare død sygt!!
Lige ind til jeg smagte mine første bider. Kagen er blød og lækker, smager syndigt og den får også stor kredit for at være så nem at lave! Det eneste minus er at de smulrer lidt.

Jeg er vild positivt overrasket, og jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at købe flere af disse kager. Dog er rigtig hjemmebag at foretrække for det meste ;) - Men det kan være svært at bage kager selv, med så få kalorier.

.. Sofie

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...