UnikPris.dk

torsdag den 30. juni 2011

Iskold smoothie

Yes, endelig torsdag!
Det betyder at der kun er i dag og i morgen, og så er det lørdag! Kreta here I come ;)
Jeg har ind til videre brugt dagen på at handle lidt ind til rejsen, pakke og gøre rent. Pyha. Hvor er jeg bare praktisk.
Jeg glæder mig også enormt meget til imorgen. Der lander min storebror nemlig fra Boston. Han arbejder skiftevis i USA og Danmark. Selvom han ikke er væk så længe ad gangen, så har jeg virkelig savnet ham :)
Han skal sove her til lørdag, da han også skal med til Kreta.
Han har i øvrigt bestilt rugbrød til aftensmad i morgen. Så det får han selvfølgelig. Jeg har handlet ind til et dejligt koldt bord:
- Æg og rejer
- Leverpostej og rødbeder
- Rullepølse
- 2 Slags ost
- Skinke
- Rugbrød og boller
- Grønt

Nååå! Men nu til sagen. Igår lavede jeg en jordbær/banan smoothie.
Jeg vejede det af, så jeg bedre kunne give de præcise mål.
- 45 gram frosne bananer
- 70 gram frosne jordbær
- 200 gram skummetmælk

En tur i blenderen, og værsgo!!
Mmmm! Den er bare god. Især på de varme dage :)
Jeg bruger den både som morgenmad og mellemmåltid.

.. Sofie

onsdag den 29. juni 2011

At pakke, shoppe og tømme køleskab, fryser og madskuffen.

Så blev det min tur til at få sommerferie. Fantastisk vejr til at fejre starten på ferien!

Igår var jeg sammen med en veninde. Vi spiste en god frokost i vores gårdhave, gik på Holte havn og fik en kop kaffe, og gik hele vejen fra Holte til Lyngby for at kigge i butikker. Selvfølgelig blev der også købt lidt forskelligt.. Meget af det er allerede i min kuffert, som ses her:
Og her:
Vi rejser jo først til Kreta på lørdag, men jeg elsker at pakke. Jeg kan aldrig vente!! Min kæreste synes jeg er tosset! - Og det er jeg sikkert også ;)
Som i nok kan se er der nogle helt nye sko i kufferten. Bianco har tilbud på 2 sko for en sko's pris - Altså betaler man kun for det dyreste par.
Det resulterede i at jeg i forgårs købte 3 par sko og en taske der. Pyha! ;) Men sikke et fedt tilbud!!

Igår lavede jeg kylling i sur sød sovs, på den rigtig nemme måde.

Ingredienser:
Kyllingfilet
Ris
Uncle bens
Ananas
Evt. Cocktailpølser

Fremgangsmåde:
Risene sættes over.
Kyllingfiletterne skæres i mindre stykker, og steges i en gryde.
Uncle bens sur sød sovs tilsættes.
Herefter skæres en dåse ananas i mindre stykker og tilsættes.
Lad det koge lidt op, og tilføj evt. Cocktailpølser.

Grunden til det lidt uinspirerende mad er at vi jo rejser på lørdag. Derfor er vi i fuld gang med at tømme ud. Ris har vi altid masser af, kyllingfilet i fryseren og sur sød sovsen i madskuffen :)

God onsdag alle sammen! Håber i kan få nydt det dejlige vejr.

.. Sofie

mandag den 27. juni 2011

Mad- og planer for ugen!

Madplaner for ugen:
Mandag: Vi spiste i Lyngby storcenter
Tirsdag: Kylling i sur sød sovs med ris
Onsdag: Rester
Torsdag: Kylling med asparges sovs og ris
Fredag: Racelette med svinemørbrad, cocktailpølser, tomatsalat, pommes frittes, flutes og sovs
Lørdag: Er på Kreta
Søndag: Er på Kreta

Man kan vidst roligt sige at planen er præget af ris og kylling. Nemt, billigt og sundt! ;)

Planer for ugen:
Mandag: Eksamen, indkøb, shopping, bage boller til arbejdet.
Tirsdag: Klinik og cafe med en veninde.
Onsdag: Fitness og begynde at pakke.
Torsdag: Fitness, indkøb og rengøring, evt. Ses med en veninde.
Fredag: Pakke færdig, lave madpakker og lave middag til storebror (som kommer og sover), Mikkel og mig.
Lørdag: Kreta (vi flyver kl.6.50, så spørg lige om vi skal tidligt op!!!)
Søndag: Kreta

.. Sofie

YES! Eksamen er bestået!

Så skete det endelig! Den sidste del af eksamen er hermed bestået. PYHA!
Det var en bestået/ikke bestået eksamen, og dermed fik jeg ingen karakter. Lidt ærgerligt, da jeg er sikker på at det havde været et pænt tal.
Jeg fik stor ros, og var efterfølgende til sidste studiesamtale hvor min vejleder også sagde utrolig mange pæne ting.

Her er så lidt frokost:
En hjemmebagt bolle, (nemme boller, se opskrift under oversigt, morgenmad og hjemmebag) med rejer, asparges og mayonnaise. Mums :-) - Som i nok kan gætte var den ikke særlig nem at spise efter den var klappet sammen ;)

Derudover har jeg fået fyldt op på Nespresso hylden, som var ved at være sørgelig tom!
Lækkert. (Lidt skævt billede dog, haha)

I morgen har jeg sidste dag på afdelingen. Jeg skal kun møde fra kl.7-11.
Jeg har derfor bagt masser nemme boller, købt ost, spegepølse og jordbær.
Jeg har også købt en æske chokolade til min vejleder :)
Sommerferien er meget nær!! Og rejsen til Kreta er allerede på lørdag.

Håber i har en lige så fantastisk mandag som mig!!

.. Sofie

søndag den 26. juni 2011

Eksamen i morgen!

Undskyld, undskyld, undskyld fordi her er så stille for tiden! Jeg har min sidste eksamen i morgen tidlig, og min sidste dag på afdelingen på tirsdag.
Efter det lover jeg at min blog bliver aktiv igen.
Jeg har ligget syg, mens jeg har skulle læse til eksamen. Det har været SÅ frygteligt, og derfor frygter jeg også resultatet i morgen :(

God søndag alle sammen!!

.. Sofie

onsdag den 22. juni 2011

ØV! Problemer med bloggen.

Jeg kan ikke ligge billeder ind. Er der andre der har samme problem?
Jeg forsøger igen senere i aften..
Nu vil mig og Mikkel smutte i spabad. Lige hvad jeg har brug for, efter en hård dag med eksamensopgave og læsning!!

tirsdag den 21. juni 2011

Syg midt i eksamen!

Hej kære læsere.

Jeg kan ikke garantere så mange indlæg de næste par dage.. Kun hvis jeg pludselig finder overskud, eller laver noget rigtig spændende mad.

Jeg er nemlig blevet syg, lige midt i eksamen. I morgen tidlig skal min eksamensopgave afleveres. PRES! Den er slet ikke færdig, og jeg er fuldstændig opløst i snot, og ondt i halsen.

Håber snart jeg får tid og overskud til at skrive igen.

.. Sofie

mandag den 20. juni 2011

Eksamens mad!

Morgenmaden så således ud:
Fromage fraiche, mandler og isis choko chrunch drysset ud over.
En dejligt måltid der mættede rigtig godt :)

Jeg gik fuldstændig sukkerkold efter sygeplejefaglig forum, og jeg skulle jo direkte hjem og skrive opgave. Jeg har kun 1,5 døgn i alt..
Normalt ville jeg kaste mig over slikskabet, som er helt fyldt op efter vores besøg i Tyskland.
I stedet forestillede jeg mig Kreta, og mig selv i en bikini og dermed faldt mit valg på noget med langt færre kalorier.
Isis chokolade småkager. De ser lidt tørre ud, men de smager faktisk rigtig godt. På den måde kom jeg af med min lækkersult, sammen med en Fanta zero (som jeg er blevet helt tosset med)


Jeg er virkelig gået ind i kampen om at smide de sidste kilo, inden Kreta som er blot 12 dage væk!!
Jeg har travlt ;)

.. Sofie

Ernæring som problemstilling

Sygeplejefaglig forum er i dag! - Det er anden del af min eksamen.
Første del var et oplæg på ca. 9 sider, som skulle indeholde en sygeplejefaglig problemstilling.
Jeg har (typisk mig!) valgt ernæring. Ernæring til de undervægtige, og forebyggelse for overvægtige.

Ernæring er en vigtig del af vores sundhed, og noget der interesse mig utrolig meget.

Tredje del er en lille opgave med pointerne fra forum, og så er der en mundtlig eksamination på mandag. Hold da op hvor er jeg træt af eksamen allerede! Jeg vil bare have sommerferie.

Nu hvor det næsten er umuligt at få job som sygeplejerske, står jeg i et dilemma. Skal jeg søge job hvor som helst, eller skal jeg læse videre?
Sygeplejersken giver adgang til kandidat i ernæring.
Er det mon noget for mig??
Jeg er færdiguddannet i Januar, og skal derfor "snart" søge optagelse. Spørgsmålet er bare om det er det, jeg virkelig vil..

Livet er så fuld af svære beslutninger, og hvis jeg vælger forkert vil jeg måske fortryde det senere.

Det her var blot nogle bekymrede tanker for fremtiden, på en regnfuld dag med en eksamen kl.13.30.

.. Sofie

søndag den 19. juni 2011

Næste uges (mad)planer

Så blev det søndag! En dag der er præget af tømmermænd. I hvert fald lige denne søndag.
Derfor kun et kort indlæg.

Madplan for næste uge:
Mandag: Hakkebøffer med bearnaise, blomkål og kartofler
Tirsdag: Spagetti kødsovs
Onsdag: Rester
Torsdag: Mørbrad med ris og brun sovs
Fredag: Kylling i sur sød sovs
Lørdag: Rester
Søndag: En nem pastaret.

Planer for ugen:
Mandag: Sygeplejefaglig forum, anden del af eksamen.
Tirsdag: Eksamensopgave, tredje del af eksamen.
Onsdag: Aflevere opgave senest kl.12. Læse til eksamen, får en veninde på besøg og træning i fitnessworld.
Torsdag: Læse til eksamen, og træne.
Fredag: Skrive eksamens oplæg og handle ind.
Lørdag: Læse til eksamen, og evt. Fitness (hvis der er tid og overskud).
Søndag: Øve mundtlig oplæg, øve noter og læse det aller sidste, inden eksamen mandag morgen kl.8.30!!

Det bliver ganske enkelt en død syg uge. Både hvad angår menuen, men også dagene. Det eneste lyspunkt overhoved bliver at se min veninde..
Gab!! Jeg glæder mig helt vildt meget til denne uge er overstået, og derefter at mandagens eksamen, og sidste klinikdag også går hurtigt. Jeg har desperat brug for sommerferie lige nu.

.. Sofie

fredag den 17. juni 2011

Snyde chokolademousse med friske jordbær

Trods et ønske om at tabe et par kg, hører der sig lidt sødt til en fredag aften.
Derfor har jeg lavet en chokolademousse fra ISIS på skummetmælk, og lagt jordbær ovenpå.
Selvom moussen ikke er lavet fra bunden, smager det virkelig godt! Jeg har lavet det mange gange før, og mine gæster er også meget begejstrede for det! - Når jeg fortæller dem at det er pulver, og kaloriefattigt bliver de altid overraskede :)

Et stk. Chokolademousse og en god film i fjerneren. Så er det rigtig blevet fredag ;)

Set oppe fra :-)

Der er hermed serveret.

Fremgangsmåden er også utrolig nem.
250 Gram mælk (stuetemperatur) og pulveret piskes med elpiskeren 1 min. På laveste hastighed, og 3 min. På højeste.
Anrettes i glas, og sættes i køleskabet minimum 1 time før de skal spises.

Jeg lavede dem i formiddag, mens jeg alligevel stod i køkkenet og lavede cafe latte :)

God fredag aften alle sammen!

.. Sofie

Atter en dag!

Fredag morgen. Tiden flyver af sted! Det betyder at der i morgen kun er 2 uger til jeg skal til Kreta. Herligt :)
Her ses morgenmaden:
En god klat fromage fraiche, jordbær skåret i mindre stykker og en god håndfuld mandler der er halveret, og drysset ud over. En god kombination af proteiner, frugt og det sunde fedt!
Det fungere også godt som mellemmåltid i weekenderne, eller dage som denne hvor jeg er hjemme og læser til eksamen.
Dette dejlige måltid indtog jeg sammen med den sædvanlige iskaffe.

God fredag alle sammen!

.. Sofie

torsdag den 16. juni 2011

Lasagne rester og flute

Så blev resten af lasagnen spist med et flutes!

Mums, det var bare dejligt :-)
Find opskriften under oversigt: Aftensmad.

I morgen står menuen på pizabrødspizza. Denne gang laver jeg dem uden ananas, så det blot bliver skinke, ost, tomatsovs og krydderier.
Det skal være nemt og billigt i disse dage. 2 x Ferie har kostet på budgettet, og nu hvor jeg også skal til Ghana er økonomien ved at være lidt stram.

Jeg har været til Ghana møde i dag. Der var besøg af Ghanesere, som dansede for os og fortalte om hvad vi skal opleve. Det skal nok blive RIGTIG godt. Jeg glæder mig sindsygt meget!
Vi blev også budt op til dans, og ØV hvor jeg hader at danse (med mindre jeg har indtaget en masse drikkelse med procenter) ;).

I morgen skal jeg læse til eksamen for alvor. Jeg har simpelthen lavet ingenting idag.. Fy fy!

God lille fredag aften :-)

.. Sofie

Læse"ferie" = iskaffe!

Nu har jeg "fri" de næste to dage til at læse til eksamen.
Mandag skal jeg afholde sygeplejefaglig forum, hvor jeg skal stå for "debatten" med sygeplejerskerne og den kliniske vejleder. Jeg er DØD nervøs!
Det er anden del af en eksamen på fire dele!

Lige nu vågner jeg op med denne her skønne iskaffe, mens jeg skriver på bloggen :)
Nespresso sort kapsel, mælk skummet, 4 isterninger og en sødetablet. Mums!

Tanken om at jeg stadig mangler tre dele af min eksamen, gør mig simpelthen så træt. Jeg er klar til sommerferie, og især til Kreta.. Det bliver en laaaaaang og kedelig dag!
Jeg skal sørge for at læse en masse da vi skal til 26 års fødselsdag på lørdag, og der har jeg planer om at drikke, hvilket betyder at søndag bliver brugt på sofaen.

.. Sofie

onsdag den 15. juni 2011

Sommerferien er hermed bestilt!

Valget faldt på Kreta d.2 Juli.
Mine forældre og 3 af deres vennepar (samt et par af deres børn), er allerede på Kreta når vi ankommer.
Jeg rejser sammen med min kæreste og min storebror. Vi skal bo sammen i en lejlighed.
Jeg glæder mig helt vildt.

En uge med sommer, sol, kolde drinks og familie. Bliver det meget bedre?? ;)

Håber at min eksamen går godt, og jeg dermed kan nyde hele 8 ugers sommerferie med frihed. Det er virkelig tiltrængt!

Udover Kreta tager vi nogle dage i mine forældres campingvogn. De er fastlæggere på en plads med swimmingpool, og har indrettet forteltet som et lille hjem.
Muligvis smutter vi på en uges ferie til syden senere i August. Intet er dog sikkert endnu. Jeg skal jo trods alt rejse i en hel måned, fra September til Oktober.
Det byder på et godt rejseår, hvor jeg ind til videre har besøgt Rom, Berlin og snart Kreta samt Ghana.

Hvad er jeres planer for sommerferien?

.. Sofie

Nem men smagfuld lasagne

Så fik jeg langt om længe lavet lasagne. Det har også kun været planlagt i madplanen de sidste (tja..) 3 uger tror jeg?? ;-)

Her er så billedet, som ikke yder smagen retfærdighed!
Mums for den da!

Jeg har jo lavet lasagne før, og blogget om den. Dog har jeg brugt en anden opskrift denne gang, så her kommer den.

Ingredienser:
- Hakket oksekød ca. 450 gr.
- En lille dåse majs
- En stor dåse tomatpure
- En dåse hakkede tomater
- En pakke cocktailpølser
- Lasagneplader
- Mornay sovs
- Revet ost
- Krydderier

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 C varmluftovn.
Brun det hakkede oksekød i en gryde. Tilføj cocktailpølserne.
Kom majs, tomatpure og de hakkede tomater i og lad det små koge.
Kom salt, peber, basilikum, oregano og lidt paprika i.
Tag et ildfast fad.
Lig halvdelen af kødblandingen i bunden, og put lasagneplader ovenpå så de dækker kødblandingen.
Smør halvdelen af mornay sovsen på pladerne, og tilføj så en ny omgang kødblanding.
Derefter ligges lasagneplader på igen, og dækkes med resten af mornay sovsen.
Giv retten 20 min. I ovnen.
Tag så lasagnen ud af ovnen, og drys med revet ost over det hele.
Giv retten yderligere 15 min. Og så er der mad! :)

Det her er min mere usunde udgave af lasagne. Så hvis du ønsker mere grønt, og mindre fedt så kig under oversigt: Aftensmad.
Her vil du finde den anden lasagne.
Den kan dog også findes øverst i Februar med titlen: la la lasagne :)

.. Sofie

tirsdag den 14. juni 2011

Berlin sommer 2011

Berlin 2011 med Mikkel og svigermor. D.10-13 Juni.
Vi kørte hjemmefra kl.6.45, og hentede svigermor kl.7.00.
Så gik rejsen for alvor mod Berlin med taskerne fulde, og en køletaske med alt hvad hjertet kunne begærer (sådan cirka). Pålæg, rugbrød, termokande med kaffe, fløde, frisk frugt, tomat, agurk, sodavand, energi drik, juice og vand.

Vi kørte hele vejen fra Sjælland til Berlin. Ingen færge, kun kørsel.
Det første syn der mødte os, da vi ankom til Berlin var naturligvis dette:
TV tårnet!

Vi ankom ved 16 tiden, men før vi fik nøglen til lejligheden, samt parkeret bilen osv. Var klokken blevet aftensmadstid.
Vores første måltid blev på restauranten Cancun. Mexicansk mad, med dårlig services men heldigvis smagte maden godt :)
Jeg fik en cheeseburger mens de to andre spiste forskelligt kød.

Efter maden gik vi over til verdens uret. Her ses Mikkel og hans mor.

Dagen efter startede vi med en kanalrundfart. Mikkel fik stjålet penge og billetterne, men heldigvis kunne billet damen huske os, og gav os lov til at komme med.

Så besøgte vi Dom kirken. Her ses mig og svigermor på vej op ad de mange trapper.

Udsigten fra Dom kirken var ubeklagelig!

Anmeldelse:
Bagefter måtte vi have en kold forfriskning. Is kaffe latte med vanilje og flødeskum. MUMS :)
Besøg denne kaffekæde hvis du kommer til Berlin. Helt klart 6 ud af 6 stjerner. Det smagte så fantastisk. Den bedste kaffe jeg har fået i mit liv - Og det siger ikke så lidt ;)
Bagefter gik vi hjem, handlede ind, og spiste rugbrødsmadder til aftensmad. Vi spillede kortspil til sent ud på aften.

Dagen efter tog vi til Brandenburger Tor. Endnu et MUST SEE!
Der var danse show og god stemning.

Et billede fra endnu et berømt sted.

Svigermor og jeg trængte til en cigaretpause.

Bagefter tog vi til Rigsdagsbygningen, hvor vi til vores skuffelse fik af vide at man nu skal melde sin ankomst 3 dage før. Så vi måtte gå igen, uden et besøg i den berømte bygning.

Så gik vi til Postdamer platz hvor vi fandt denne udstilling af mureren.

Videre til Check Point Charlie.

Og til sidst et besøg ved muren i sit rette element.

Om aftenen spiste vi sushi, drak rødvin og øl, spillede kort og nød den sidste tid.

Mandag morgen kørte vi af sted kl.9 og efter et besøg ved grænsehandelen kom vi til Danmark. Mig og Mikkel var hjemme kl.18.15.

Tak for en god tur begge to.

.. Sofie

mandag den 13. juni 2011

Hjemme fra Berlin, et stk's madplan

Så er jeg netop vendt hjem efter 4 dejlige dage i Berlin :)
Jeg vil skrive meget mere om det i morgen. Billeder, oplevelser, iskaffe, sushi og meget mere!
Idag kommer der blot min madplan for ugen.

Madplan:
Mandag: Vi købte en sandwich på en tankstation på vej hjem fra Berlin.
Tirsdag: Lasagne.
Onsdag: Rester.
Torsdag: Svinemørbrad i ovnen, ris og brun sovs.
Fredag: Hjemmelavet hawaii pizza.
Lørdag: Spiser ude (26 års fødselsdag). Bla. Hjemmelavet sushi og chokoladekage.
Søndag: Hjemmebagte boller med forskelligt pålæg.

Vi ses i morgen ;)

.. Sofie

fredag den 10. juni 2011

Berlin i dag

Så går rejsen til Berlin. En fantastisk følelse at rejse af sted, og få lidt frihed og oplevelser.
Desværre rejser jeg midt i eksamens tiden, og jeg håber virkelig ikke det "bider mig i røven" i sidste ende. Rejsen er i forbindelse med min svigermors 60 års fødselsdag, og derfor tager jeg chancen :)

Ha' det godt alle sammen!

Vi ses snart igen :)

P.s: De chokolade cupcakes jeg lavede forleden, var et kæmpe hit. Min kæreste havde været meget populær på arbejdet :) Ret heldigt, eftersom at jeg var nødt til at improvisere lidt.
Se dem under oversigt: Kager.

.. Sofie

torsdag den 9. juni 2011

Sunde bananpandekager

Jeg må endnu en gang dele denne fantastiske opskrift med jer. Jeg har skrevet opskriften i et af mine aller første indlæg her på bloggen, dog uden billeder.
Nu skal i bare se :)
To færdige pandekager, med en god portion jordbær marmelade.

Tag en banan og mos den i en skål, tilføj to æg i skålen og rør rundt. Til sidst tilsættes en tsk. Vaniljesukker.

Ingredienser:
- 2 æg
- 1 banan
- 1 tsk. Vaniljesukker
- Marmelade
- 1-2 tsk minarine
- Evt. Frisk frugt

Den første pandekage på panden.

Jeg plejer at spise dem med friske blåbær eller jordbær samt marmelade.
Jeg har brugt isis jordbær marmelade for at spare ekstra på kalorierne. Det smager godt, og passer perfekt til retten.
Pandekagerne kan både bruges som dessert, morgenmad og mellemmåltid.

I morgen tidlig går turen til Berlin. Jeg vil derfor højst sandsynlig ikke blogge igen før mandag aften eller tirsdag morgen.
Så skulle det da lige være fordi aftensmaden bliver et eller andet spændende. Dog regner jeg bare med at lave omeletter.
Jeg skal nemlig nå at handle ind idag, skrive eksamens opgave færdig samt pakke resten af tingene.

I morgen tidlig er planen at jeg vil stå op kl.5.30, løbe en tur, springe i bad, spise morgenmad og pakke madvarerne i køletasken. Vi kører hjemmefra kl.6.45 så det er en lidt stram tidsplan.
Jeg glæder mig simpelthen så meget! Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde før, har trængt så meget til ferie ;)
Min moster bor i Berlin, og min morfar har en lejlighed der. Det er netop i hans lejlighed vi skal bo. Midt i øst Berlin. Et dejligt område, med masser restauranter og cafeer, samt tæt på transportmidler.

.. Sofie

onsdag den 8. juni 2011

Chokolade cupcakes

Nå! Pludselig fandt kæresten ud af at han skulle have kagen med i morgen i stedet for tirsdag. I stress og panik roede jeg rundt i køkkenskabene, køleskabet, og ja.. Alle steder ;)
Og her er så resultatet!

Opskriften (Lidt sjov, da ingredienserne måtte improviseres)
Ingredienser til ca. 16 stk.

- 350 dl hvedemel
- 2 spsk bagepulver
- 1,5 dl kakao
- 0,5 tsk salt
- 2 æg
- 2 dl sukker
- 175 gr. smeltet smør
- 2 dl mælk
- 1 tsk vaniljesukker
- 10 stk. Lys pålægschokolade

Sigt mel, kakao, salt og bagepulver i en skål.
Pisk æg og sukker i en anden skål, til det er luftigt.
Tilsæt så smeltet smør, mælk og vaniljesukker til æg blandingen.
Rør det forsigtigt sammen med de tørre ingredienser.
Hak lys pålægschokolade og tilsæt.
Pisk evt. Med elpisker.

Et lille uddrag af kagerne inden de kommer i ovnen.

Bages i 15 min. Ved 175 grader.

Kagerne ser noget kedelige ud uden frosting, og derfor måtte jeg søge hjælp i blogverdenen.

Frostingen fandt jeg her: http://www.annetteskager.com/2010/04/chokolade-cupcakes-med-ultimate.html
Dog lavede jeg kun 2/3 dele, og der var faktisk også lidt for meget alligevel.

Frosting, ca. 20 cupcakes.
Ingredienser:
- 6 dl flormelis
-2 dl kakao
- 120 gr. blødt smør
- Lidt under 1 dl lun mælk
- 2 tsk vaniljesukker

Det hele kommes i en skål og piskes til en luftig masse. Kommes på køl, mindst 30 Min.

Her er så en lille sukker bamse der glæder sig til at blive spist.
En rigtig tøse cupcake med blomst og lyserød drys.

Vi må håbe at de falder i god jord på jobbet.
Mikkel smagte en her til aften, og han gav den topkaraktere. Mikkel er ellers hverken kage eller chokolade typen, så jeg tør godt anbefale dem videre.

.. Sofie

Godmorgen Sofie, Cafe Latte tak!

Jeg vågnede op med tunge øjne og eftersom at dagen står på eksamens opgave er der kun en ting der virkelig hjælper. En cafe latte med stærk kaffe.
Her ses den skønne kaffe!!
Den bedste cafe latte laves på en sort nespresso kapsel, styrke 10 med ca. 250 gr. Mælk.
Og værsgo! Så ser dagen lidt mindre håbløs ud ;)

Juhu, jeg skal snart bage!
Min kæreste har været nødt til at bede om før fri i morgen. Det kunne kun lade sig gøre, hvis han medbragte en kage på tirsdag. Lige for tiden forsøger jeg at bage så lidt som muligt, da jeg gerne vil smide et par kg inden sommerferien i Juli.
Jeg savner sådan at bage, så jeg ser frem til at komme i gang med bagudstyret!
Dog er jeg meget i tvivl om hvad det skal være for en kage, eller om det skal være muffins eller måske cup cakes.
Jeg har efterhånden fundet en masse gode opskrifter rundt omkring i blogland, men jeg vil alligevel kigge mig lidt omkring.
Har du noget lækkert bageværk på din blog? Smid endelig et link, og så vil jeg straks se på det :)
Husk dog på at jeg stadig er forholdsvis nybegynder i bageverdenen, så det må ikke være for svært men jeg tager gerne imod en udfordring.

.. Sofie

tirsdag den 7. juni 2011

Laksefrikadeller og minder fra Berlin

Idag stod menuen på noget så spænende som laksefrikadeller og kartofler.
Laksefarsen er købt færdiglavet hvilket gør det hele dejlig nemt.
Hovsa! De brændte lidt på, men dejligt smagte de nu alligevel. Billedet er af resterne fra aftensmaden, som er blevet pakket ind i sølvpapir, så de kan hapses i morgen. Det bliver nok min frokost, med resten af kartoflerne braset på panden. Slet ikke dårligt :)

Jeg beklager den lave aktivitet, og de mindre spændende retter jeg blogger om for tiden. Jeg er netop i gang med første del af eksamen, og opgaven skal simpelthen være skrevet inden jeg rejser til Berlin fredag morgen.

Berlin:
En by som jeg har besøgt 4 gange allerede. Jeg er tosset med den.

Første gang jeg var i Berlin var med min eks kæreste. Det var i November måned med guidet tur til de største attraktioner.

Anden gang var med det meste af familien, og min bedste veninde. Det var i Påsken, og jeg var netop blevet single.
På hotellet var en kælder bar hvor vi faldt i snak med nogle hollandske fyrer. De næste 4 nætter stod på diskoteker, barer og alkohol. Vi regnede ud at vi i alt havde sovet 6,5 time på hele turen.
Vi kom typisk hjem kl.5 om natten, og sov til kl.7 hvorefter vi tog på sightseeing, shopping, cafe og meget mere. Vi spildte bestemt ikke tiden, og havde den fedeste ferie nogensinde.

Tredje gang var med min veninde igen. Det var året efter i en uge, i sommerferien. Igen bestod rejsen primært af sjov og ballade, kombineret med sightseeing i stor stil. Vi fik set det meste af det vi følte vi manglede at se. Kanalrundfart, dom kirken indefra osv.

Fjerde tur blev endnu en gang med min veninde. Det var sidste år i November, hvor rejsen formål var en uges afslapning væk fra skolen. Derudover stod den på juleshopping, og selvfølgelig Berlin i det hele taget. Vi tog atter på sightseeing, gik lange turer i det kolde vejr, snakkede og drak kaffe.

Min kæreste og hans mor har derimod aldrig været der, og jeg kan ikke vente dem med at vise dem rundt.
Vi skal naturligvis se en masse af de klassiske steder, som jeg vil blogge om og vise billeder af når jeg kommer hjem.

.. Sofie

mandag den 6. juni 2011

Dagens frokost og jordbær/hindbær yoghurt

Som de faste læsere nok allerede ved, så er Mandag helt klart min absolut hadedag på ugen. Det lyder ret sørgerligt, men jeg lever altså for weekenderne! Jeg elsker at være fri, og jeg tænker tit at jeg får svært ved at affinde mig med en ensformig hverdag. Måske var det netop derfor jeg søgte ind som sygeplejerske..

Nå! Men en mandag betyder også en nem frokost. Jeg gider aldrig at lave en god madpakke søndag aften.
En grov ciabatta bolle med miracle whip og 2 æg.

I kristi himmelfart ferien lavede jeg en ny variant af hindbær yoghurt. Ikke den store forskel, jeg lavede den blot med:
- 50 gr. Jordbær frosne
- 50 gr. Hindbær frosne
- 200 gr. Fromage fraiche

Blend og spis!

Jordbærrene giver yoghurten en naturlig sødme, og på den måde kan man undlade sødemiddel eller sukker. Igen vil jeg sige at den både fungere som morgenmad, og som et dejlige mellemmåltid. Den kan også spises som en lille dessert, for at tilfredsstille den søde tand med noget mere sundt end slik osv.. :)

På fredag kl.6.45 rejser jeg til Berlin, på kør selv ferie med Mikkel og svigermor. Jeg er hjemme igen sent søndag aften, og jeg vil derfor først blogge igen mandagen efter.
Dog vil jeg selvfølgelig komme med indlæg de næste par dage. Blandt andet vil jeg blogge om aftensmaden de næste par dage.

.. Sofie

søndag den 5. juni 2011

Den kommende uge..

Den kommende uge bliver ikke så lidt travl.
Mandag: Klinik kl.7-15, fitness og et smut til KBH for at veksle penge.
Tirsdag: Klinik kl.7-15, fitness.
Onsdag: Klinik kl.7-15, opgaveskrivning.
Torsdag: Indkøb, pakke til Berlin, opgaven skal skrives færdig, fitness.
Fredag: Op kl.5 og dyrke motion, køre fra Holte kl.6.45 mod Berlin.
Lørdag: Berlin
Søndag: Berlin



Madplan for ugen ser således ud:
Mandag: Fiskefrikadeller med kartofler
Tirsdag: Lasagne
Onsdag: Rester
Torsdag: Omelet
Fredag: Berlin
Lørdag: Berlin
Søndag: Berlin

.. Sofie

Den absolut bedste vin fra Californien

Jeg er ikke ekspert i vin, men jeg elsker at drikke det alligevel. Nu har jeg fundet min absolut favorit vin. Jeg kender endda "ikke vi...