Viser opslag med etiketten Min blog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Min blog. Vis alle opslag

tirsdag den 17. december 2019

Jeg er blevet mor

D.20 April fødte jeg en lille pige som vi har valgt at kalde for Freja..



Det at blive forældre har vendt op og ned på ALT! Det er den hårdeste og bedste oplevelse i hele mit liv. Søvn er en by i Rusland, kærlighed derimod er overalt og fylder så meget at man kan blive helt overvældet.

Nu er der kommet helt ro på det lille hjem (vi har stået i flere flytninger siden vi fik hende). Så nu er det tid til at blogge igen og selvfølgelig skal det mest handle om ting der er spiselige.
Så hvis i har nogle gode tips eller ønsker til emner så lad mig endelig vide det, ellers fortsætter jeg i vanlig stil.

.. Filo

torsdag den 14. juni 2018

Cremet pasta med mørbrad ala Filo

Pasta med cremefine, mornay sovs, ærter, champignon, mørbrad, løg og hvidløg


Det her er en af mine absolut favoritter, da jeg jo er et vaskeægte pasta svin og nå ja.. så elsker jeg også svin! Derfor skulle der naturligvis bruges svinemørbrad i retten.

Du skal bruge:
- Pasta, kogt
- Ærter optøet, cirka to håndfulde
- Champignon, 1 bakke
- Mørbrad, en god stor afpudset en
- Hvidløg, 2 fed
- Løg, 2 store
- Mornaysovs, 1 brik (jeg brugte 5%)
- Cremefine
- Salt og peber

Fremgangsmåde:
Kog pastaen.
Svits løg og champignon på en pande, tilsæt mørbrad (skæret i mindre stykker).
Når kødet er brunet tilsættes de to slags sovs, salt og peber.
Bring det i kog og kom ærter samt hvidløg i retten de sidste 2-3 minutter.
Kom pastaen i et ildfastfad og hæld kødsovs ud over.

Giv retten 15 minutter ved 175 grader varmluftovn.


Så er der serveret. Velbekommen :-)

Sommeren er atter over os, så jeg har en masse dejlige smoothies, iskaffer og juices der fortjener at blive luftet på bloggen.
Så vi ses forhåbentlig snart igen.

God torsdag

.. Filo

tirsdag den 28. november 2017

Top 10 over drømme destinationer

At rejse er at leve ... Vi drømmer ikke om at rejse, vi rejser!

Dem der har læst med på min blog igennem årene, ved nok allerede at jeg rejser så meget som muligt, og helst til nye spændende steder.
Jeg har set meget af verden, men jeg er langt fra færdig.
Hvis jeg vandt i lotto, så har jeg her 10 destinationer der skulle besøges med det samme :-)



I prioriteret rækkefølge:

1. New Zealand
2. Maldiverne
3. Kina
4. Filippinerne
5. Japan
6. Galapagos
7. Peru
8. Guatemala
9. Fiji
10. Costa riga

Drømme kan man ikke få for mange af. Hvor i verden drømmer du om at komme til?

.. Filo

søndag den 15. oktober 2017

Den absolut bedste vin fra Californien

Jeg er ikke ekspert i vin, men jeg elsker at drikke det alligevel. Nu har jeg fundet min absolut favorit vin. Jeg kender endda "ikke vin drikkere" der godt kan lide den.



Det var en stor fornøjelse at rejse rundt i USA med flest overnatninger i vinområderne i Californien. Sikke mange smage, oplevelser og nydelser.
Barefoot har vundet mit hjerte, i særdeleshed rosén men også rød, hvid og mousserende.

Heldigvis forlod vi Las Vegas lige før den tragiske episode. Det er så forfærdeligt det der er sket.

Jeg vender tilbage med en masse gode billeder fra min rejse snarest.

God søndag.

.. Filo

tirsdag den 5. september 2017

Derfor er det ikke for tidligt at glæde sig til jul - nam, nam, nam

Julen nærmer sig - måske med langsomme skridt, men den er på vej .. Åh du søde juletid.

DR + tv2 har netop meldt årets julekalendere ud, og sikke en debat det har skabt på internettet. Mange synes at det er aaaalt for tidligt at glæde sig til jul.
Jeg synes heldigvis at man helt selv skal have lov til at bestemme. Forventningens glæde er nu den største.
Jeg giver dog gerne - til jer sure julehadere ;) et bud på hvorfor jeg glæder mig til jul.


Juletøj - både sødt og behageligt.


Levende lys der bidrager til hyggen.


Tivoli tur med julekaffe - nam, nam, nam.


Denne her julekaffe er bestemt også noget jeg ser frem til at smage igen.


Varm te i julekop med duften af kanel, neliker og appelsin.


Hjemmelavet appelsin sirup med vaniljestang og smagen af jul - til vafler, pandekager, kaffen og æbleskiver.


Hjemmebrygget kaffe med julesirup.


Gløgg og gerne julemarkeds tur til Berlin - fast tradition hvert år.


Hjemmelavet konfekt med marcipan, nougat, chokolade og alt verdens pynt.



Ej at forglemme vores danske julemad. Flæskesteg, kartofler i brun sovs, rødkål... Ja tak!



Glæden ved at pynte op, hjemlig hygge.

Jeg kunne blive ved, ved og ved men her er i hvert fald lidt af det jeg glæder mig til.
Julen er hjerternes fest, familiens tid, varmen i kulden.

.. Filo

tirsdag den 29. august 2017

Lækker tømmermændsmad med spinat

Pizza med tomatsauce, parmaskinke, løg, ananas, ost og frisk spinat

Undskyld den dybe stilhed på bloggen. Der har været meget at se til, da jeg er fyldt det skarpe hjørne - 30 år! Der skulle naturligvis holdes stor fest, og skør som jeg er var det juletema.
Lad mig lige hilse at sige, at juleservietter, pynt osv ikke er så nemt at anskaffe i August måned.
Det var den perfekte fest, og jeg er fuld af glæde og lykke.
Fest = tømmermænd.
Her er et af mine bedste bud på en rimelig sund men lækker slags tømmermændsmad.



Jeg har lavet en pizza der minder om den før, men denne gang med sødmen fra ananas.
Tomatsauce nederst, tilsær spinatblade, parma, ost, ananas og løg på toppen.
Ind i ovnen efter dejens anvisninger.
Mit næste projekt bliver utvivlsomt pizza med champignon, kødsovs eller noget i den dur. Der skal i hvert fald "nye boller på suppen" :-)

På torsdag rejser jeg til Italien - Rom og jeg glæder mig simpelthen så meget. Rejselysten trænger til at blive tilfredsstillet.

... Filo

torsdag den 15. juni 2017

De bedste sommer smoothies

Smoothies med forskellig frugt blendet med isterninger og frosne jordbær


Denne smoothies består af 5 store isterninger, 5 frosne jordbær og en bakke blandet frisk frugt fra kvickly. Jeg valgte pakken med mango, æble, ananas og vindruer.


Så skal der simpelthen blendes til den rette konsistens. Det er ikke nødvendigt at tilføje vand eller mælk.



Denne smoothie som blev indtaget på min lille altan, består af 3 slags melon - igen købt færdigpakket i kvickly. Der er honningmelon, galiamelon og vandmelon i, samt frosne jordbær og is.


Denne smoothie er i særdeleshed perfekt til den søde tand. Jeg har planer om at lave en snart igen, men denne gang tilsat noget lidt mere surt. Jeg overvejer hindbær, brombær eller kiwi.


Prøv dem! De er så skønne.

.. Filo


P

onsdag den 7. juni 2017

Min blog er i "hendes verden" magasinet

Juhhhuuu hvor er jeg glad! Filosliv har fået den store ære at komme i et rigtig magasin :-)



Så er jeg hjemme i lille kolde Danmark igen. Det har taget lidt tid at vende sig til temperaturen, efter 3 måneder i 38 grader i skyggen.
Nu er hverdagen her igen og det er også lidt mærkeligt. Man vender sig umådelig hurtigt til at hver dag er et eventyr, men det omvendte tager altså længere tid.
Mit næste indlæg vil handle om hvad man dog indtager af mad og drikke 3 måneder i Asien. Det er ikke så lidt :-)

.. Sofie

tirsdag den 21. februar 2017

Mørbrad i cremet ostehvidløgs sauce med pommes og cheddar dyppelse

Svinemørbrad i en sund men lækker udgave fyldt med grønt, flødeost, milda og serveret med pommes og lækker oste dyppelse

Forleden dag havde jeg lyst til at trylle lidt i køkkenet. Jeg har jo en masse skønne fridage, og dem bruger jeg gerne på hjemmelavet mad. Jeg arbejder jo ofte i aftenvagt, og der må jeg indrømme at madpakken tit består af rugbrød, købe salat eller færdigretter.


Du skal bruge:
- 2 løg
- 1 bakke champignon
- 100 gram philadelphia hvidløgs smøreost
- 1 milda
- 1 svinemørbrad
- 1 peberfrugt
- 1 tsk letta (smør eller olie)
- salt og peber efter smag og behag
Valgfrit tilbehør. Mit bestod af pommes fritter og cheddar oste dyppelse (købt i netto).

Fremgangsmåde:
Skær kødet i bøffer, løg i små tern og champignonen i skiver. Steg mørbrad i lidt smør, tilsæt løg og champignon. Brun det på panden. Tilsæt hvidløgsost samt milda og smag til med salt og peber.
Kom peberfrugten i blandingen og rør godt rundt.
Find et ildfastfad og giv mørbrad anretningen 25-30 minutter i ovnen ved 175 c.


Nu er der kun 1 uge og 2 dage til afrejse mod Asien, det er mega spændende og lidt angstprovokerende. Det bliver en oplevelse for livet. Uden tvivl :-)

.. Filo

mandag den 30. januar 2017

Den bedste pastasalat med kikærter, avocado, ost, pesto og masser grønt

Dette indlæg er sponsoreret - Earth Control

Pastasalat med kikærter, avocado, rød pesto, ostetern (feta), agurk, peberfrugt og tomater

Igår var det en dejlig søndag med fri fra arbejdet. Dagen bød på rengøring, indkøb, fitness med en veninde efterfulgt af at vi lavede dejlig aftensmad sammen. Salaten blev serveret kold men med varm laksefilet fra ovnen, i lidt citronsaft. MUMS!


Der er sikkert ikke mange faste læsere der er i tvivl om at jeg er glad for sund mad. Så da earth control skrev til mig, var jeg ikke bare begejstret. Jeg var henrykt. De lancere 3 nye produkter og denne gang smagte jeg udgaven med kikærter. De smager rigtig lækkert og så er de samtidig en god proteinkilde.


Smagen er saltet og giver en skøn sprødhed i salaten. Jeg kan uden den mindste tvivl anbefale produktet.

Idag er resten af salaten spist som frokost og den smager om muligt bedre på anden dagen.

I sidste uge sagde jeg op på akutmodtagelsen, 3,5 år har lært mig SÅ meget. Jeg har været så glad for min tid der, trods det også har været hårdt.
Grunden til min opsigelse er at verden kalder. Jeg skal rejse rundt i Asien 3 måneder med en ven. Jeg glæder mig ufattelig meget.
Singapore - Malaysia - Borneo - Vietnam - Laos - Cambodia.
Det betyder desværre at der igen vil være en vis stilhed på bloggen fra d.2 Marts frem til slut Maj. Forhåbentlig vil der være mulighed for et par indlæg undervejs, men ellers så forvent mig tilbage i Maj :-)

.. Filo

søndag den 15. januar 2017

Når det skal være nemt! Spejlæg på groft brød

Spejlæg, lidt letta minarine på groft ristet toastbrød

Jeg vil jo rigtig gerne kalde mig selv amatør mad blogger, men mine retter og opskrifter er også ganske nemme og almindelige.
Det betyder også at min blog afspejler min hverdag :-)


Jeg har desværre hverken tid eller overskud til at trylle i køkkenet dagligt, så sommetider skal det være meget let men selvfølgelig smage rimelig godt.
Jeg er ret glad for æg, så her er min hurtige aftensmad fra forleden hvor jeg kom træt hjem fra job.
Det er sådan en slags mad jeg kan finde på at lave til morgenmad og frokost ligeså.

Idag har jeg set min nevø spille hockeyturnering. Jeg bliver så stolt af ham og det er min absolut yndlingssport, så det er simpelthen så fedt at se ham spille.

God søndag

.. Filo

lørdag den 14. januar 2017

Gullasch med kartoffelmos - vinter favorit

Sund og lækker gullasch med oksekød, gulerødder, løg, champignon serveret med kartoffelmos


Jeg elsker simrerretter om vinteren, gør alle vi danskere ikke det? :-)

Idag bestod det af en af de aller aller bedste og i skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften.

Du skal bruge:
- 3 løg
- 2 spsk letta (en spsk til stegning og en spiseske til kartoffelmosen)
- 350 gr. champignon
- 600 gr. oksekød i tern
- 1 pose kartofler
- 1 okseboulion
- 2 milda cremefine (0,5 liter)
- 1 spsk mel
- 1 dl vand
- 3 gulerødder
- mælk
- 1 dåse hakkede tomater
- paprika, chili, salt og peber



Fremgangsmåde:
Kom kødet i en gryde sammen med letta og brun det igennem.
Krydder med lidt chili, paprika, salt og peber.
Tilføj  hakkede løg og skiveskårede champignon, til det også er brunet.
Kom derefter gulerødder i skiver i retten.
Hakkede tomater tilsættes, lad retten små simrer ved lave grader i minimum 1 time, gerne længere.

I mellemtiden kan kartoflerne ordnes, skrælles og koges.
Mos kartoflerne, bland lidt mælk og en spsk letta i til mosen har den rette konsistens, husk salt.

Varm nu gryderetten godt op og tilsæt okseboullion, milda og meljævningen (1 spsk mel + 1 dl vand).
Lad det koge under omrøring i minimum 5 minutter.

Jeg giver retten 5 ud af 5 mulige stjerner. Jeg er helt vild med det! Skal man være lidt snasket og usund vil cocktailpølser passe fantastisk i retten.

Velbekommen :-)

Rigtig god lørdag fra en meget træt sygeplejerske, der var lidt træt af at vækkeuret ringede kl.5.30 imorges.

.. Filo

torsdag den 22. december 2016

Sundere julevafler

Sundere julevafler med æggehvider, banan, æble og kanel

Juleaften nærmer sig med hastige skridt og sikke en fantastisk jul det har været ind til nu.
Jeg har været i Berlin på julemarked med 3 veninder i start december (ja, det terror ramte marked, frygteligt).
Jeg har været til DR pigekors julekoncert.
Besøgt tivoli og set crazy christmas cabaret.
To fantastiske julefrokoster.
Julehygget, shoppet og set en masse gode julefilm.


Vafler skal der også til og gerne lidt sundere alternativ når der i forvejen kommer ekstra kalorier i mavsen, pga julens mange arrangementer :-)

Du skal bruge - 2 personer:
- 2 Bager æggehvider
- 1 Bager æggeblomme
- 1 revet æble
- 1 most banan
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk kanel
- 2 spsk hvedemel
- lidt minarine

Fremgangsmåde:
Mos bananen, riv æblet på et rivejern. Bland alle ingredienserne sammen, kom lidt minarine på vaffeljernet og tilsæt vaffeldejen.
Velbekommen!


Æbleskiver har jeg selvfølgelig også spist men dog ikke hjemmelavede. Det bliver uden tvivl næste års projekt.

Imorgen går turen til barndomsbyen Gilleleje hvor julen skal afholdes.
Jeg håber på at få blogget i morgen, hvis ikke jeg når det så ønskes i alle sammen en rigtig glædelig jul.

.. Filo

fredag den 16. december 2016

Jule iceblend - kun 100 kalorier

D.16 December, Filos julekalender- Jeg er fuldstændig pjattet med iceblend, kaffe og jul så hvorfor ikke kombinere det hele :-)

Jeg har endelig fundet en forholdsvis kaloriefattig (sund) måde at lave en iceblend der er på niveau med starbucks og baresso.


Du skal bruge:
- 2 teske instant kaffe
- 50 ml vand
- Isterninger
- 45 gram easis vanilje is (eller sukkerfri vaniljeis)
- Skummetmælk
- 1 tsk julesirup (gingerbread, vanilje eller nødder)

Jeg har en super god blender men en helt almindelig blender kan sagtens bruges.
Kom det hele undtagen mælken i blenderen og giv den gas (har blenderen svært ved at følge med, så tilføj lidt mælk).
Hæld det i en lækker kop/glas og tilføj skummetmælken.
Rør rundt.

Der er cirka 100 kalorier i sådan en vidunderlig sag!



Gør mig (og dig selv) en kæmpe tjeneste og deltag i unikpris.dk julekonkurrence på facebook. Nu flere deltagere nu bedre en præmie :-)
Det eneste du skal gøre er at like deres facebook side og skrive hvilken julesang du bedst kan lide.
Du finder siden ved at trykke her.
Dette er ikke et sponsoreret indlæg.

Glædelig 16. december

.. Filo

torsdag den 10. november 2016

Jeg er tilbage!! Jul, jul, julemandskage

Jeg har ikke blogget i flere år og jeg savner det. Jeg savner det hele ved det.

Energien har været en mangelvarer men nu giver jeg det et nyt forsøg. Måske vil jeg genfinde energien ved at gøre noget jeg elsker.
Igennem de seneste år har jeg brugt størstedelen af min tid på at arbejde, finde mig selv og rejse. Jeg har set så meget af verden og elsket hvert et sekund.
Min blog skal stadig være som før. Handle om mit liv, men mest af alt om dejlig mad.


Julen nærmer sig og den første sne er faldet, både i naturen og i den flydende form af J dag.
Denne søde julemandskage skal i ikke snydes for!
Se opskriften lige her!
Jeg har nemlig lavet den før. Denne gang er opskriften halveret og glasuren består af flormelis og forskellige farver frugtfarve.

Glædelig jul :-)

.. Filo

onsdag den 30. april 2014

Madplan uge 18 år 2014

Hjemme fra Skotland

Det har regnet, regnet og regnet i Skotland. Sikke en fantastisk tur vi har haft. Jeg elsker Skotland!! Dejligt land, dejlige mennesker, dejlig natur, dejlige oplevelser. Jeg er forelsket i landet.



Engelsk morgenmad ;-) klassisk!
Jeg må uden tvivl dele mine oplevelser (både mad og andet godt) med jer, men ikke idag. Jeg starter nemlig på arbejde idag, og tiden er knap når der skal pakkes ud og mentalt forberedes på at arbejdet kalder.

Madplan for uge 18:

Mandag: Sammenkogt ret med oksetern, champignon, løg, ris i en brun sauce
Tirsdag: Smørrebrød med flæskesteg og roastbeef samt broccolisalat
Onsdag: Spagetti kødsauce
Torsdag: Kylling i karry
Fredag: Spiser på cafe med en veninde
Lørdag: Aubergine lasagne
Søndag: Griller hos mine forældre (min mor holder fødselsdag)



.. Sofie

søndag den 5. januar 2014

Nytår 2013-14

Nytårsbordet med lidt klassisk nytårspynt

I år foregik årets sidste aften i min lejlighed med min tætteste veninde, hendes kæreste og en af mine gode venner. Det var rigtig hyggeligt, og menuen stod på tapas og hindbærmousse samt is dessert.
Billederne af maden kommer ikke idag, da opskrifterne skal deles og det kan jeg ikke nå idag :-)
Jeg havde 12 timers vagt igår, og idag møder jeg kl.15 så jeg skal snart hjemmefra. Derfor bliver det et hurtigt indlæg.


Jeg kan dog godt love jer, at hvis i elsker tapas har jeg mange rigtig gode opskrifter at dele fra min nytårsaften.
Rigtig god søndag.

.. Sofie

mandag den 23. december 2013

D.24 December: Julesmoothie

Julesmoothie med frosne mango, frosne jordbær, mælk, vanilje og et strejf af kanel

D.24 december: Filosliv julekalender 2013

Her må der tages forskud på glæderne, for som jeg skrev igår så er jeg ikke ved min computer d.24 december. Jeg skal til Gilleleje idag og vender hjem sendt juleaftensdag. Jeg synes ikke i skal snydes for det sidste indlæg i min såkaldte julekalender. Der mangler godt nok en del "låger", men jeg prøvede da :-)



Idag har jeg lavet en skøn smoothie for at starte dagen lidt sundt. Jeg har på fornemmelsen at resten af dagen, og i morgen ikke bliver så fedtfattigt ;-)

Målene er:
- 110 gr. mango frost
- 185 ml mælk
- 50 gr. jordbær frost
- 1 stor tsk vaniljesukker
- 1 strøg kanel

Blend det hele og drik løs.


Endnu en gang ønskes i alle sammen en rigtig glædelig jul.

.. Sofie

D.23 december: Konfekt til kaffen juleaften

Konfekt lavet af marcipan, marcipan med orange, marcipan med mint, marcipan med lakrids, hvid-, lys og mørk chokoladeovertræk, nougat i midten.

D.23 december: Filosliv julekalender 2013


Nu er klokken over midnat og så er det blevet lillejuleaften. Her kommer mit sidste blogindlæg inden jul, for jeg skal til Gilleleje og fejre jul hos min familie.
Jeg har brugt dagen med veninde besøg med kaffe og frokost.
Om aften fik jeg besøg af endnu en veninde til konfektlavning og dejlig gløgg. Nu ser jeg pagten på dvd, så jeg kan følge med. Jeg var kommet mange afsnit bagud.


Der blev endda lavet flere stykker konfekt, men billederne med det mørke chokolade er blevet meget uklare. Måske på grund af den dårlige belysning i stuen.

Det har været den perfekte dag.

Hvad får i til kaffen juleaften??

Glædelig jul alle sammen :-)

.. Sofie

mandag den 2. september 2013

Sunde fuldkorns muffins med skyr, kakao, banan og hindbær

Muffins på fuldkornsmel, skyr, hindbær, banan og vanilje


Jaaa.. Sikke et trist, trist mandagsvejr. Jeg ved godt at det er blevet forår, men synes det er gået utrolig stærkt. Heldigvis elsker jeg jo forår! :)
Der er sket en million ting siden sidst. Jeg har haft så meget om ørene at det næsten ikke er til at forstå. Nu har jeg søgt nyt arbejde og er blevet ansat på akutmodtagelsen, og selvom det uden tvivl bliver både hårdt og spændende at starte der, så håber jeg på at det også vil give mig ny energi.
Jeg er hjemme idag med kløende knopper over hele kroppen. Sikkert en børnesygdom eller sådan noget herligt. Jeg har forsøgt med en omgang antihistamin med nul effekt. Lægen vil se mig i morgen.

Derfor besluttede jeg mig for at gøre en trist mandag til en bedre mandag. Jeg har bedst af at være beskæftiget, så jeg ikke klør mig selv til blods hele tiden ;-)
Beskæftigelsen blev til muffins og tee. Bemærk den flotte lilla tee kande som jeg har fået i fødselsdagsgave. Jeg elsker den simpelthen :-)

Jeg har selv fundet på opskriften og derfor er målene også lidt et gæt. Alt blev nemlig ikke helt målt og vejet.

Fuldkorns banan og hindbær muffins 10 stk:
- 2 æggeblommer
- 3 æggehvider
- 20-30 gram sødemiddel
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 50 gr. havregryn
- 40-50 gr. kakao
- 50 gr. fuldkornsmel
- 180 gr. skyr
- 50-100 gr. mælk (jeg brugte letmælk)
- 125 gr. hindbær
- 1 banan

Obs. Jeg har brugt el pisker. Pisk forsigtigt når kakaoen tilføjes dejen, hvis du gerne vil holde et pænt køkken ;-)

Fremgangsmåde:
Pisk æggehvider og blommer i en skål sammen med sødemiddel.
Kom herefter kakao, havregryn, vaniljesukker og bagepulver i. Pisk forsigtigt.
Kom skyren i og pisk igen.
Tilføj melen og rør godt rundt med piskeren.
Dejen er nu meget hård og hæld derfor mælken forsigtigt i, til det bliver en lidt mere blød dej.
Tag derefter en klat dej op i en muffinform og kom 2-3 hindbær op i. Kom så lidt mere dej op i formen, til hindbærende er nogenlunde dækkede.
Formene skal ikke dækkes helt, da der skal være plads til at de kan hæve i ovnen.
Skær en banan i skiver og pynt kagerne med dem.
Kagerne skal have 15-20 minutter ved 190 C eller varmluftovn 180 C.


Jeg kan godt garantere at de smager dejligt og at de er forholdsvis sunde. Ak ja, en gulerod er sundere men det her smager af kage og tilfredsstiller den søde tand.
Mums! De er bare så gode :-)

.. Sofie

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...