lørdag den 29. marts 2014

Lagkage med hindbær og chokolade mousse overtrukket med marcipan

Hindbær og chokolade mousse i den lækreste lagkage overtrukket med marcipan og pyntet med chokoladestjerner



Du skal bruge - til 2 lagkager:
Frosne hindbær - 1 pose
1 liter piskefløde
Sukker - 3-4 skefulde
Makroner - to håndfulde
Alkohol (f.eks. whiskey, et lille skvat)
Marcipan overtræk
En nutella
Lagkage bunde
Evt. pynt

Kom de frosne hindbær i en gryde (med væsken).
Varm det op og tilføj sukker.
Pisk en halv liter fløde til flødeskum.
Tag gryden af og bland sammen med flødeskum. Tilføj knuste makroner og eventuelt alkohol.
Smag til.
Bland nutella med den anden halve liter fløde, også som flødeskum.
Opbyg nu lagkagerne som normalt med de to forskellige lag og overtræk med marcipan samt pynt kagen hvis du ønsker.

Denne kage kan uden tvivl anbefales :-)

God lørdag alle sammen.

.. Sofie

søndag den 23. marts 2014

Madplan uge 13 år 2014

Madplan for uge nummer 13 årstal 2014

Mandag: Chili con carne (stor portion til fryseren)
Tirsdag: Rugbrød
Onsdag: Squash omelet
Torsdag: Risengrød
Fredag: Rester
Lørdag: Thai ret med nudler og kylling i krydret sovs
Søndag: Chili con carne

Et lille glimt at noget lækkert må klart deles efter denne lidt uinspirerende madplan. (Til mit forsvar skal det dog siges at jeg går en 54 timers arbejdsuge i møde) ;-)


Nemlig sushi fra Island. Jeg har lige besøgt Island og en enkel aften måtte vi ty til noget vi kender og elsker. Haps!

.. Sofie

torsdag den 20. marts 2014

Chili con carne med creme fraiche ala Filo

Chili con carne ala Filo fyldt med "grøntsager" og toppet med creme fraiche

Denne ret har bestemt været en af favoritterne vinteren igennem. Jeg har spist det flere gange, kommet en masse i beholdere i fryseren, og taget det med på job til aftenvagterne.
Jeg er stor fan!


Du skal bruge:
1 Kilo oksekød
2 Grønne peberfrugter
2 Brune bønner (med sauce)
2 Dåser flåede tomater
3 Store løg
3-4 Fed hvidløg
1 Stor tomatpure
Evt. 1 dl mælk
Paprika, basilikum, salt, peber og masser chili

Det hele blandes sammen og simrer i mindst 2 timer, gerne mere.
Serveres med en stor lækker klat creme fraiche eller fromage fraiche.
Plus på sundhedskontoen også :-) godt med proteiner og "grønt".

Så blev det torsdag aften. Snart weekend. Juhu. En nattevagt og så går jeg hjem kl.7.45 i morgen tidlig. Jeg føler dog ikke stærkt for at skulle i nattevagt. Min krop er ikke tilhænger af det for tiden. Jeg føler mig træt, måske bare vintertræt i det hele taget.
Jeg har bestilt en rejse til Skotland i April, en hel uge. Det er lige pt. det der holder mit humør oppe. Jeg har holdt meget lidt ferie siden jeg blev uddannet, fordi jeg endnu ikke har optjent et helt ferie år. Jeg havde 2 års jubilæum som sygeplejerske d.5 Marts, og hele første år holdt jeg 2 ugers ferie. I år har jeg holdt 3 uger, men det er nu heller ikke meget. Maj er nu meget velkommen, for der har jeg endelig optjent et helt ferie år. Hurra for det :-)

God torsdag aften alle sammen.

.. Sofie

onsdag den 19. marts 2014

Græsk farsbrød med rodfrugter og bearnaise sauce (uden smør)

Græsk farsbrød med feta, oliven, løg, æg, mælk og mel - Serveret med rødbeder og kartofler - hertil bearnaise sovs uden smør




Det er virkelig længe siden at jeg serverede denne ret herhjemme, men den smagte dejligt og fortjener bestemt at få sit eget lille indlæg.
Min blog er stille og det beklager jeg. I denne her uge arbejder jeg 58 timer så bloggen er atter blevet nedprioriteret.

Du skal bruge:
Hakket oksekød
Løg 1-2 stk
En skefuld mel
1 æg
1 æggehvide (kan undlades)
To håndfuld feta
En håndfuld sorte feta uden sten
Krydderier

Retten tilberedes som farsbrød hvor det hele røres sammen og kommes i ovnen til det er gennem varmet.
Jeg serverede det med kartofler og rødbeder tilberedt i ovn med lidt olie. Derudover knorr bearnaise sovs tilberedt på mælk (uden smør).

.. Sofie

Populære indlæg

Sidevisninger i alt