torsdag den 20. marts 2014

Chili con carne med creme fraiche ala Filo

Chili con carne ala Filo fyldt med "grøntsager" og toppet med creme fraiche

Denne ret har bestemt været en af favoritterne vinteren igennem. Jeg har spist det flere gange, kommet en masse i beholdere i fryseren, og taget det med på job til aftenvagterne.
Jeg er stor fan!


Du skal bruge:
1 Kilo oksekød
2 Grønne peberfrugter
2 Brune bønner (med sauce)
2 Dåser flåede tomater
3 Store løg
3-4 Fed hvidløg
1 Stor tomatpure
Evt. 1 dl mælk
Paprika, basilikum, salt, peber og masser chili

Det hele blandes sammen og simrer i mindst 2 timer, gerne mere.
Serveres med en stor lækker klat creme fraiche eller fromage fraiche.
Plus på sundhedskontoen også :-) godt med proteiner og "grønt".

Så blev det torsdag aften. Snart weekend. Juhu. En nattevagt og så går jeg hjem kl.7.45 i morgen tidlig. Jeg føler dog ikke stærkt for at skulle i nattevagt. Min krop er ikke tilhænger af det for tiden. Jeg føler mig træt, måske bare vintertræt i det hele taget.
Jeg har bestilt en rejse til Skotland i April, en hel uge. Det er lige pt. det der holder mit humør oppe. Jeg har holdt meget lidt ferie siden jeg blev uddannet, fordi jeg endnu ikke har optjent et helt ferie år. Jeg havde 2 års jubilæum som sygeplejerske d.5 Marts, og hele første år holdt jeg 2 ugers ferie. I år har jeg holdt 3 uger, men det er nu heller ikke meget. Maj er nu meget velkommen, for der har jeg endelig optjent et helt ferie år. Hurra for det :-)

God torsdag aften alle sammen.

.. Sofie

2 kommentarer:

  1. Uhm. Det ser bare rigtig godt ud - chiliconcarne er så lækkert

    - Anne

    SvarSlet
  2. Tak, det smagte også dejligt :)

    SvarSlet

De bedste sommer smoothies

Smoothies med forskellig frugt blendet med isterninger og frosne jordbær Denne smoothies består af 5 store isterninger, 5 frosne jordbæ...