mandag den 28. februar 2011

La la lasagne!!

En af mine absolutte favoritter! Lasagne :-)
Alt hvad der er italiensk, pasta i diverse afskygninger, lasagne, pizza! Jeg elsker det simpelthen.
Derfor besluttede jeg mig for at en skidt mandag, i det mindste skal have lidt godt at byde på. Altså en lasagne.

Ingredienserne:
- 350 g hakket oksekød
- En lille dåse majs
- Et karton mornay sovs
- Revet ost
- 3 Store gulerødder
- Løg
- En dåse hakkede tomater
- 3 Tomater
- Lasagne plader
- Champignon på glas
- Salt
- Peber
- Oregano
- Basilikum

Tænd ovnen på 175 grader.
Varm oksekødet og løget i en gryde. Tilføj hakkede tomater, majs, champignoner (hæld vandet fra) og gulerødderne som er skåret i mindre stykker.
Krydder med salt, peber, basilikum og oregano.
Lad det stå og simrer lidt, mens du finder et ildfast fad frem.
Put et lag kødsovs nederst så det dækker fadets bund. Put lasagneplader ovenpå så det dækker kødsovsen. Hæld så lidt mornaysovs over, så det dækker lasagnepladerne.
Tilføj resten af kødsovsen, og put igen lasagneplader på så det dækker.
Hæld resten af mornay sovsen ovenpå.
Put lasagnen i ovnen i 20 min.

Tag lasagnen ud og put de 3 tomater på (de skal være skåret ud i fine skiver).
Drys den revede ost på og sæt den i ovnen yderligere 15 min.
Igen yder billedet slet ikke retten retfærdighed! 6 Ud af 6 stjerner! Den smager simpelthen så lækkert og cremet.

Velbekommen :-)

.. Sofie ..

Pizza og koncert!

Fredag aften tog mig, Mikkel, Frede og Ida til Christian Brøns koncert.
I den anledning stod menuen på hjemmelavet pizza. To forskellige slags som begge ses på billederne.


De basale ting er:
- Pizzadej (jeg købte dem færdiglavet)
- Tomatsovs eller hakkede tomater
- Revet ost
- Skinkestrimler
- Krydderi: Salt, Basilikum, Oregano
- Derudover kan bacon, cocktailpølser og ananas i skiver bruges (også diverse grøntsager osv). Kun fantasien sætter grænser. Det er nemt at efterligne ynglingspizzaen fra dit lokale pizzaria.


Først ligges dejen ud på en bageplade, (fold evt. Nogle kanter) og tomatsovsen ligges ud over det hele.

Jeg kan desværre ikke finde ud af at vende billedet. Så jeg beklager meget for at det vender som det gør!
Put skinkestrimler og ost på pizzaerne.
Tilføj ananas til en klassisk hawaii.
Cocktail pølser og bacon til den mere maskuline pizza :-)

Husk at tilføje masser krydderi!!!
Følg pakningen på dejen for at vide hvor lang tid de skal have i ovnen, samt hvor mange grader.
God appetit!

For at vende tilbage til koncerten, giver jeg den 5 ud af 6 stjerner. Christian Brøns kan jo ikke få mindre!!! Dog får den ikke 6 stjerne, fordi der manglede mennesker og mere stemning.
Bagefter tog vi på Holger, og var oppe på 7 personer. Vi drak nogle drinks og vendte så hjem ad.
Lørdag blev jeg syg med influenza, og jeg er stadig mærket af den idag.
Søndag lå jeg selvfølgelig også syg, og idag (mandag) tog jeg til undervisning på Gentofte hospital på trods af at jeg ikke er frisk endnu!
Her blev vi undervist i at anlægge sonde, kateter, PVK og fik et hygiejne kursus.

.. Sofie ..

torsdag den 24. februar 2011

Sunde mellemmåltider

Jeg spiser hver dag en stor portion morgenmad, frokost og aftensmad. Det sundeste er dog at få et par mellemmåltider hver dag. Jeg spiser typisk et mellemmåltid til formiddag og et til eftermiddag.
Når jeg er i praktik tager jeg noget meget nemt med. F.eks. en banan til formiddag, og en cultura yoghurt med mysli til eftermiddag, en myslibar, et æble eller ligende.
Det dejlige ved en selvstudiedag er at jeg kan tilberede det lidt anderledes. Jeg laver ofte varm mad til frokost når jeg er hjemme.
Jeg er i sær glad for at lave bananpandekager. Nemt, mættende og sundt.

Bananpandekager:
1 Banan
1 Tsk vanilje sukker
2 Æg
1 Håndfuld blåbær
1-2 Tsk minarine
Evt. Isis jordbær syltetøj.

Mos bananen, tilsæt de 2 æg og rør rundt med et piskeris. Tilsæt en tsk vaniljesukker og rør godt rundt.
Tag en pandekagepande, og put 0,5-1 tsk minarine på panden. Lad det smelte og øs pandekagedejen på. Der bliver til 2 store luftige lækre pandekager.
Server dem med jordbærsyltetøj og blåbær ovenpå.
Det mætter ret meget, og kan godt erstatte en frokost hvis man spiser et mellemmåltid senere på dagen.
Jeg har desværre ikke fået taget et billede af retten endnu, men vil gøre det næste gang jeg laver den :-)

Retten får 5 ud af 6 stjerner. Almindelige pandekager er jo en del mere lækre, men i forhold til sundhedsværdien er de 5 stjerner fortjent.

Idag har jeg spist yoghurt til morgenmad og to mellemmåltider som begge er gode for kroppen.
Til formiddag spiste jeg en banan med en stor håndfuld blåbær.
Rig på calcium, antioxidanter og c-vitaminer. Normalt ville jeg ha' tilføjet en håndfuld mandler men de er forsvundet.. :-)

Senere spiste jeg en most avocado med hytteost ovenpå, samt salt og peber. Jeg elsker den blanding, og igen er det mad der er rig på gode fedtstoffer og vitaminer.
Billedet ser jo egentlig ikke særlig indbydende ud, men tro mig smagen er fantastisk.

Jeg har ind til videre brugt min selvstudiedag på at skrive en praksisbeskrivelse, altså en patientsituation som fik mig til at undrer mig. Den skal "fremlægges" på næste fredag foran mine medstuderende.
Derudover har jeg kastet mig over farmakologien. IKKE en af mine stærke sider. Mit fokus er det medicin jeg oftest møder på afdelingen. Vi har 4 smertepakker til patienterne, hvilket giver mig en kæmpe fordel. Det medicin jeg skal have styr på, står netop i smertepakkerne.
Ind til videre har jeg læst om morfin. Derudover vil jeg læse om laksantia (afføringsmiddel) og panodil i dag. Måske endda også lidt sygdomslærer eller sygepleje?

Når Mikkel får fri skal vi til Frederikssund og se på ny bil. Mikkel har fået lånet, så det er nu blevet en realitet. Vi skal have en hel ny bil. Ærgerligt man ikke har kørekort ;-)
Vi snakker meget om at tage på kør-selv ferie til sommer, men vi har stadig ikke besluttet os.

I aften skal vi selvfølgelig se paradise hotel, og ikke genudsendelse som vi ellers plejer. Jeg skal nemlig først møde kl.8.30 i morgen, og slipper kl.15.
Når jeg får fri skal jeg skynde mig hjem og ha' ordnet en masse praktisk.
Fredrik og Ida kommer på besøg til hjemmelavet pizza og lidt at drikke. Vi skal nemlig til Helsingør og se Christian Brøns spille i toldkammeret.
Bagefter tager vi nok en tur i byen.

Lørdag står på tømmermænd, og søndag holder mormor fødselsdag. Alt i alt er der endnu en god weekend på vej :-)

Jeg laver muligvis en blog mere i aften, hvor der vil være opskrift og billeder af aftensmaden. Dog er det ikke den mest spændende ret i verden. Kylling i sur sød sovs, med ananas og ris.

.. Sofie ..

onsdag den 23. februar 2011

En sund sjæl i et sundt legeme.

Titlen passer meget godt i dagens anledning. Jeg har spist en masse frugt og grønt, og aftensmaden indebar masser af de sunde fedtstoffer (de umættede).
For et par år siden lavede (min veninde) Ida's far et livshoroskop til mig. I det horoskop stod der at jeg ville få en sund sjæl, i et sundt legeme.
Det er skam også ganske rigtigt at jeg har erhvervet mig en sundere livsstil efter min start på sygeplejerskeskolen. Ikke nok med at fitness er blevet en fin del af min hverdag, så er kost også noget der interessere mig. Jeg har forstået vigtigheden i at spise fisk, få frugt og grønt, masser protein, vitaminer osv.
Alle ved jo at det er godt at få en sund kost, men når man bliver konfronteret med sygdomme hver evig eneste dag, og læser om hvordan sygdom forebygges, er kost en fast del af dette.
Jeg er ikke fanatisk, og jeg er heller ikke angst for at blive syg. Jeg har blot indset hvor vigtig kosten er for vores krop/helbred/psyke, samtidig med at jeg har opdaget hvor fantastisk godt sund mad kan smage. Jeg har fået øjnene op for mange grøntsager, og måder at tilberede dem på, samt ting man kan tilberede det sammen med, for at gøre det ekstra lækkert.
Det lyder jo enormt frelst, men jeg er stadig et slikører. Jeg elsker chokolade, pizza og alt muligt andet. Jeg spiser det bare ikke så ofte som jeg plejede ;-)

Igår skulle vi ha' spist madpandekager, men det blev til en rugbrødsmad med en kyllingfilet, tomat og en avocado ovenpå i stedet. Jeg havde været med en patient til koloskopi i går, og da jeg kom hjem fra afdelingen var jeg simpelthen så træt.
Jeg kunne dårligt stå op, og måtte for første gang i lang tid melde fra at tilberede aftensmad.
Vi spiste det her til aften i stedet for, og mums hvor smagte det bare godt!

Mexicanske oksekøds pandekager, 3-4 stk, (2 Personer)


- 350 Gram hakket oksekød
- En lille dåse majs
- To fed hvidløg
- Et stort løg
- Tortilla pandekager
- Agurk efter behov
- Tomat efter behov
- Evt. Salat efter behov
- Avocado
- Creme fraiche eller fromage fraiche
- Citron
- Salt
- Peber


Tænd oven på 175 grader.
Først brunes oksekødet sammen med et hakket løg og et presset eller hakket hvidløg. Derefter tilsættes majsene, og krydder med salt og peber.
Imens kødet og ingredienserne varmes, kan man begynde på guacamolen. Mos 2 store avocadoer med en gaffel. Tilsæt ca. 30-40 gram creme fraiche eller fromage fraiche. Tilsæt lidt citronsaft, et presset hvidløg (eller hakket) samt salt og peber.

Lig tortilliaerne i ovnen i ca. 3 minutter. Imens skæres salat, agurk og tomat i skiver efter smag og behag.
Tag tortilliaerne ud, og fordel fyldet oven på. Rul evt. Tortilliaen sammen som en pandekage.
Nemt, lækkert og sundt.
Man kan dårlig nok se kødet for alt det grønne :-)

Jeg giver retten 5 ud af 6 stjerner.

Sofie ..

mandag den 21. februar 2011

Plejeplan og mexicanske pandekager

En lidt mystisk overskrift, men her kommer forklaringen..


Jeg har i dag haft undervisning på Gentofte hospital, og fra kl.8-15 handlede det om plejeplaner. ÅH GUD, hvor var det tørt. Plejeplaner er det sygeplejerskerne bruger til at dokumentere, samt se på patient problemstillinger, risiko, sygeplejediagnose osv.
Det var selvfølgelig rigtig vigtig viden, men nøj hvor jeg savner at være modul 4 studerende hvor kravende ikke var så store. På fredag har jeg undervisning i EPM som er den måde vi dokumentere medicin på computeren. Igen er det så vigtigt, men også ret kedeligt.
Jeg vil jo bare pleje patienterne, ikke alt det kedelige papirarbejde ;) men på den anden side ville sygeplejen aldrig kunne blive optimal uden alt dette.

Pandekager! I dag tog mig og Mikkel på stor indkøbsdag. Køleskabet, madskabet og fryseren var næsten helt tom. Vi tog både i føtex, netto og kvickly.
I dag stod menuen så på mexicanske madpandekager. Mmm! Det er en af vores livretter og vi spiser det med kæmpe velbehag.

Først tager man 2 store kyllingfilet og koger i vand og lidt salt, ca. 15 min.

I mens blander man et bærer philadelphia, salsa (medium styrke) og klipper en persille i bitte små stykker.


Når kyllingen er kogt færdig blander man det sammen med persille, salsa og philadelphia.

Derefter puttes indholdet i 4 tortillia wraps, evt. Fuldkorn. De er rigtig gode :)
Fold dem sammen, og kom revet ost oven på. (Jeg havde fuldstændig glemt at købe revet ost, og det ses derfor ikke på billedet).
Kom dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i 10-15 min. (Til osten er smeltet).

Endnu en gang yder billedet ikke smagen retfærdighed. Prøv dem! De er ikke bare gode, de er fantastisk gode. De lander på 6 ud af 6 stjerner.

I morgen står menuen på tortillias med most avocado, hakket oksekød stegt i løg og hvidløg, tomat og agurk.

.. Sofie ..

lørdag den 19. februar 2011

Lørdag morgen

Ahh.. Findes der noget bedre end lørdag morgen? Det er den første weekends morgen. Tv, morgenmad fra bageren og kaffe.
Det eneste dårlige ved denne dag, må være at jeg måtte stå op kl.4 i morges fordi mit indre vækkeur havde vækket mig. Heldigvis faldt jeg i søvn igen kl.6 og sov til kl.8. Øv bøv!

Jeg er stadig rigtig træt fordi jeg ikke føler mig ordentlig udhvilet. Jeg synes det er rarere at få en sammenhængende søvn. - Men hvem gør ikke det? :-)
Så i dag er kaffen nok min aller bedste ven, og derfor fortjener den endnu en gang at blive nævnt og vist her på min blog.
Det her er så min kaffe maskine, sammen med kapslerne. Farverne indikere forskellige ting. F.eks. Er røde kapsler altid uden koffein. Typisk er det sådan at nu mørkere farven er, nu mere intens er kaffen. Derfor er f.eks. de sorte kapsler perfekte til en cafe latte, hvor der er så meget mælk at kaffen er nødt til at smage af noget :-)
Der er også nogle kapsler der egner sig bedst til en almindelig kop kaffe, espresso eller flere forskellige ting.
De stribede kapsler er juleudgaven. Der findes tre slags. Vanilje, mandel og karamel. Jeg har næsten ikke flere tilbage, og jeg vil savne dem helt ind til næste jul :-)
De mørke lilla kapsler bruger jeg også til cafe latte, da de har styrken 9. Der findes styrker op til 12, som er den stærkeste overhoved. Desværre var styrke 12 kun en speciel edition kapsel (ligesom deres julekaffe) og det vides derfor ikke om den vil være mulig at købe en dag.
Sommetider hvis speciel edition udgaverne er meget populære, vælger nespresso naturligvis at få denne smag som en del af deres faste sortiment.

GUD! Hvor må det her være et kedeligt indlæg for en ikke-kaffe drikker, eller en der mener at kaffe bare er kaffe. I alle de år hvor jeg har drukket kaffe, har jeg ment at kaffe smagte godt men igen det er jo bare kaffe! - Som man nok kan læse ud fra det her indlæg er kaffe ikke blot kaffe mere. Kaffe er fantastisk, jeg elsker det og jeg elsker min nespresso maskine.

Faktisk startede hele min nespresso fascination da min søster Loui og Jacob købte en maskine for år tilbage. Fast del af besøget var det gyldne spørgsmål: Hvem vil have kaffe? - Og skal det være en cafe latte? :-)
Yes yes yes!

Pludselig fandt jeg en maskine på tilbud i el giganten. 1600 Kr. Med mælkeskummer, der både kan skumme på den ene og anden måde :-). Den kan både skumme kaffen varm til cafe latte, og skumme kaffen kold til iskaffe. Den var der i mange flotte farver (rød, sølv, sort, hvid osv.)
Til min nye maskine hørte en startpakke med en af hver farve kapsel. Jeg kastede mig spændt ud i det, og fandt mine favoritter.
Kort tid efter tog mig og Mikkel ind i nespresso butikken i KBH og handlede kapsler til mange hundrede kroner.
Jeg var overbevist om at de ville holde i flere måneder. UPS :-) Pludselig begyndte Mikkel at drikke kaffe (forståeligt og hyggeligt), jeg selv kunne glædeligt drikke 4 kopper om dagen, og veninder skulle da også ha' mindst 2 cafe latte på et besøg :)
Hyggeligt, dejligt og de der alle ting. - Lidt dyrt, men hver en krone er alle dråberne værd.
Jeg har forsøgt at minimere mit forbrug, og drikker nu højst 3 kopper på en dag.
Heldigvis får vi masser kaffe på hospitalet (når vi ikke løber rundt), men det er altså vaskeægte jordmordkaffe. Det er så stærkt at træskoene står og tramper efter hver tår. (Hvis man ellers gik med den slags sko).

Om under en time kører mig og Mikkel til Helsingør, for at fejre min nieces 3 års fødselsdag. Ha' en fantastisk lørdag alle sammen.

Sofie ..

fredag den 18. februar 2011

Fredags "pizza"

Endnu en gang er det blevet fredag! Helt klart en af mine ynglings dage :)
I dag har jeg haft undervisning i præ- og post operativ sygepleje. Den bedste undervisning længe. Det var vildt spændende og lærerigt :)

Fredag aften indebærer ofte lidt hygge i det lille hjem. Derefter har jeg i dagens anledning lavet pizabrøds pizza. Det er så nemt, og så lækkert. Det smager langt bedre end billedet ser ud ;)
Opskriften er simpel.
2 Personer:
4 Pizabrød (gerne de grove)
150-200 Gram skinkestrimler
50-75 Gram revet ost
En halv dåse ananas (enten 4 skiver, eller en masse små tern)
En halv dåse flåede tomater (dolmio er også lækkert)
Salt
Basilikum

Fordel pizabrødende på en rist med bagepapir.
Smør godt med tomatsovs på dem.
Put skinkestrimlerne på.
Drys med den revede ost.
Tilføj ananas på midten.
Krydder med salt og basilikum.
Giv dem 10 min. Ved 200 grader i forvarmet ovn.

Serveres eventuelt med pommes frittes eller en lækker simpel salat.
God fornøjelse :)

Sofie ..

torsdag den 17. februar 2011

Pasta ala Mexico og drømmekage

Her kommer så opskriften på den fantastiske pasta ala mexico ret, som jeg lavede i går.
Jeg er så ny i blog verdenen, så jeg glemte ALT om at tage et billede af retten inden vi begyndte at spise af den. Så billedet kunne helt sikkert ha' set mere indbydende ud.
Retten er i øvrigt lånt fra en anden blogger (Louisesmadblog.blogspot.com), men her kommer opskriften.



Pastaret al'a mexicano
6 personer


Du skal bruge:
- 250 g guleord
- 4 fed hvidløg
- 2 løg
- 3 dl minimælk
- 14 tsk. salsa Sauce medium
- 470 g oksekød, hakket, 8-10%


- 250 g fuldkornpasta
- 2 små dåser majs
- 1 dåse flåede tomater, dåse


- 1 stor dåse tomatpure
- Salt
- Basilikum



- 1 dl. fromage Frais


- 350 ml. mornay sauce



Fremgangsmåde:
Kog pastaen på almindeligvis.

Hak løgene, pres hvidløget og svits det i en stor gryde. Tilsæt kødet og brun det. Skær gulerødderne i skiver. Tilsæt dem til kødet sammen med majsene.

Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, mælk, salsa sauce og fromage frais. Krydder med salt, basilikum og evt. andre krydderier.

Pasta og sauce blandes i et ildfast fad, mornaysauce hældes over, og retten sættes i en 200 grader forvarmet ovn i ca. 30 min. 




Jeg valgte at halvere portionen da det kun var til mig og Mikkel.
Jeg giver retten 6 ud af 6 stjerner. Den er rigtig cremet og lækker, minder faktisk lidt om lasagne.


Her kommer et par billeder af min første drømmekage. Ih hvor er jeg stolt ;) I næste uge skal jeg i øvrigt forsøge mig med at bage havregrynsboller.


Kokos, brun farin og smør.
En fantastisk drømmekage, http://arla.dk/opskrifter/Drommekage-fra-Brovst/ Følg linket til opskriften. God fornøjelse.


Her er et skønt stemningsbillede fra i lørdags, hvor mig og Ida holdt pigehygge aften med dejlig mad, og ikke mindst fantastisk vin og andre alkoholiske drikke :)




I morgen skal jeg lave pitabrøds pizza, og vender tilbage med billeder og opskrift en af dagene. Det er SÅ nemt, og rigtig lækkert. Jeg skal nok prøve at få taget billeder inden mig og Mikkel angriber maden. Det er rigtig fredags mad, og der er lagt op til hygge med x-factor.


.. Sofie ..

onsdag den 16. februar 2011

Familie besøg

I dag har jeg selvstudiedag, i morgen undervisning og det samme gælder fredag.
Jeg har virkelig nydt at have et par dage hjemme, men jeg har også savnet at være i gang. Det er lidt svært at gå på ferie, efter kun 3 dage i klinikken.
Mig og min storebror skal besøge vores mor til frokost, og hvis vi kan nå det, ligger vi også vejen forbi Helsingør og besøger begge vores søstre.
I aften skal jeg prøve at tilberede en ny ret. Billeder og opskrift, samt anmeldelse vil være at finde her på siden en af dagene. Det er en mexicansk inspireret pastaret med oksekød, salsa, majs og meget andet godt.

Selvom der er lidt tid endnu før det bliver weekend, er der masser planer.


Fredag har jeg fri kl.15 og tager derefter i fitness. Derefter tager jeg hjem, og laver aftensmad og mig og Mikkel skal se x-factor.

Lørdag skal vi til familiefødselsdag, Smilla min niece fylder hele 3 år. Sikke tiden flyver af sted. Når Smilla fylder år, ved jeg altid hvor længe siden det er, at jeg rejse til Mexico.
Hun blev født dagen inden jeg rejste, og jeg var så heldig at se hende samme aften og kunne dermed rejse af sted med en viden om at der var endnu mere at glæde sig over ved at komme hjem.
Ikke nok med det, så fødte min anden søster sin datter Nanna, mens jeg var af sted. Der ventede altså masser liv, familie og ikke mindst Mikkel derhjemme.
Altså er det nu 3 år siden at jeg tog ud i verden, og er i dag fyldt af gode minder og glæder.
Efter fødselsdagen har mig og Mikkel bestilt billetter til biografen, 127 hours endnu en gang. Vi håber at det lykkes denne gang :-)

Søndag skal vi se Fredrik og Kasper spille slangerup hockey stævne.

Alt i alt tegner det til at blive en god uge, og ikke mindst en god weekend med masser familie :)

.. Sofie ..

søndag den 13. februar 2011

Søndag med sommer drømme

Så blev det endnu en gang søndag. Mig og Mikkel har brugt dagen hjemme på TV, sushi og bland selv slik. Altså en ret typisk søndag. Ganske hyggeligt og afslappende, men også lidt trist! En hel weekendsdag der bliver brugt på ingenting.
Jeg vil dog forsvare os begge med at vi havde lidt tømmermænd, især Mikkel.
Det er svært at lokke sig selv udenfor i det her vejr. Himlen er dejlig blå, men IHH hvor er det koldt derude.
Derfor har jeg drømt mig væk til sol og sommer :-)
Jeg faldt over denne her på en anden blog, og fik lyst til at udfylde en selv.


Nævn tre ting, som du især godt kan lide ved sommeren: 8 Ugers skolefri, bade i svømmepool og at man ikke behøver have så meget tøj på. Ingen store grimme og irriterende vinterjakker, huer, vanter osv..

Nævn tre ting, som kan være træls ved sommeren: Den danske sommer er ikke altid til at regne med, vi har ingen have og lejligheden bliver enormt varm.

Hvad kan du bedst lide at lave, når det er godt vejr: Bade, drikke noget koldt (øl, iskaffe, sodavand) og grille med venner og familie.

Yndlingsblomst: Jeg har altid elsket valmuen, men en rose er heller ikke dårlig :.)

Yndlingsfarve: Gul og blå..

Yndlingssommerret: Græsk salat

3 yndlingsis-smage: Lakrids, nougat og rom/rosin

Hvor går drømmerejsen hen: Bali, Sydafrika eller Hawaii. Det bliver nok desværre ikke lige i år, men forhåbentlig en eller anden dag :-)

Bedste sommerferierejse: Den er godt nok svær! Jeg har haft så mange gode sommerferier. Jeg gætter på at Mexico ikke falder ind under her.. Hmm.. Så kør selv ferie til Disney land Paris med hele familien.

Badetøj: Jeg skal have købt noget nyt i år.

Sommerferieplaner for 2011: En rejse. Enten charterrejse eller kør-selv ferie. Intet er planlagt endnu.


Til de interesserede er opskriften på drømmekage at finde her http://arla.dk/opskrifter/Drommekage-fra-Brovst/ .
Den smager fantastisk godt, og er en rigtig klassisk drømmekage som derfor lander på 6 ud af 6 mulige stjerner.
Advarslen er dog at den er alt andet end fedtfattig, men en tur i fitness kan jo gøre underværker ;)
God fornøjelse!


Håber i har haft en dejlig søndag, og weekend i det hele taget :)


Sofie ..

fredag den 11. februar 2011

Forlænget weekend

Så blev det endelig fredag! Det har været en hård uge, men også vildt spændende. Jeg er rigtig glad for min nye afdeling, og ser frem til 5 måneder der.
Dog er det hårdt at stå så tidligt op hver morgen, samt at der er meget der skal læres og prøves :-)
Min afdeling holder lukket i vinterferien, og jeg har derfor fri mandag, tirsdag og selvstudiedag onsdag, samt undervisning torsdag og fredag.
Gentofte hospital er virkelig svært at finde rundt på. Jeg farer vild i gangene i kælderen hver evig eneste dag, men heldigvis er der massere sødt personale der henvender sig hvis bare man ser det mindste forvirret ud - Hvilket jeg gør cirka 99 procent af tiden :-)

Her til aften har jeg lavet dejlig hjemmelavet hawaii pizza. Den var hundrede gange bedre end den lokale pizzamands, så det bliver helt sikkert ikke sidste gang.
Vi skal se x-factor og rigtig hygge herhjemme i lejligheden.
I morgen kommer Ida til en rigtig tøse dag. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at se hende. I disse praktik tider, er tiden og overskuddet en del mindre end normalt.
Jeg har tænkt mig at bage drømmekage i morgen. Nyt projekt, da jeg faktisk normalt kun bager en masse til jul, og boller til fødselsdag.
Det er jo ikke så længe siden at jeg lavede banankage, så nu var det på tide at kaste sig ud i noget nyt :)
Opskriften og anmeldelsen vil være at finde en af dagene, her på min blog.
Derudover skal vi nok nyde en kop nespresso cafe latte fra min elskede nespresso maskine, som jeg giver 6 stjerner ud af 6 mulige. Hvordan kunne jeg dog leve uden den før hen? :)
Når væggeuret ringer kl. 5 hver morgen, springer jeg i bad, og springer derefter direkte ud og tænder for maskinen, som på ingen tid servere den mest smagfulde og velduftende kaffe. Mums!

Søndag er lagt op til at blive en rigtig typisk søndag. Måske nogle lektier, fitness og den slags.
Mandag skal jeg læse en masse, og det samme tirsdag. Onsdag holder jeg så fri for at besøge min mor.

Alt i alt ser jeg frem til en god weekend, og en god næste uge :-) Rigtig god weekend til alle jer andre.

Sofie

P.s: Gå ind og stem på denne fantastiske kærlighedshistorie. Man kan stemme hver dag, og konkurrencen slutter på valentinsdag http://www.travelpapa.com/gallery/img/40/

onsdag den 9. februar 2011

Træt og fyldt med nye indtryk

Endelig fandt jeg overskud til at skrive lidt i min blog. Jeg har ikke skrevet i en del dage, og må hellere komme med den anmeldelse af Infernal koncerten som jeg lovede.
Planen var at mig og Mikkel skulle i biografen lørdag kl.14, men da bilen pludselig løb tør for strøm kunne vi ikke komme nogen vegne, og besluttede os for at rykke det.
I stedet brugte vi lørdagen på lidt praktisk, og tog hjem til min søster kl.17.30 hvor vi fik rigtig dejlig mad :-) og masser vin og andet godt!!
Derefter tog vi til infernal koncert, og den var endnu bedre end forventet! Faktisk en af de fedeste koncerter jeg har været til længe!
Derfor giver jeg den 5 stjerner ud af 6 mulige. Dog må jeg hellere pointere at alle fadøllene nok hjalp lidt på vej..

Midt i koncerten gik brandalarmen, og alle måtte forlade bygningen. Dog var der ingen brand, og et kvarters tid senere startede koncerten igen.
Efterfølgende tog vi på Holger i Helsingør. Et sted med mange minder, hvor drinksene er billige men smager også derefter :-)
Vi overnattede i Helsingør, og tog forholdsvis tidligt hjem søndag med de grimmeste tømmermænd.

Mandag var der intro på Gentofte hospital, hvor vi fik uniformer og blev vist rundt.
Jeg er kommet på afdeling med en modul 4 studerende, og det er mærkeligt at man pludselig er den "store", og ikke længere den nye.
Der er store forventninger til mig nu, og jeg håber at jeg kan leve op til dem :-)
Det er hovedsageligt kikkert undersøgelser i mavetarm systemet, samt operationer inden for mavetarm området.
Det er ganske spændende, men trist at patienterne udskiftes så hurtigt da jeg foretrækker et tæt patient forløb, hvor man kan nå at opbygge en relation.

I morgen har jeg selvstudiedag. Dagen skal bruges på at læse sygdomslære, lidt sygepleje og en masse farmakologi.
Fredag står den på klinik og undervisning i portfolie.. Det skal nok blive fint.

Weekenden byder evt. På en biograftur med Mikkel, hvor vi vil få set 127 timer som blev aflyst sidste weekend.
Derudover skal jeg ses med Ida og holde en rigtig hygge pige aften. Lige hvad jeg trænger til :)

Sofie ..

fredag den 4. februar 2011

Biler og banankage

Så blev det fredag og der er dermed kun en weekend til at jeg starter i min lange, og sidste praktik som sygeplejerske studerende. Der er nu kun et år til jeg kan kalde mig for sygeplejerske. Spændende men også lidt skræmmende ;-)
Jeg skal bruge de næste 5 måneder på Gentofte hospital, planlagt kirurgisk sengeafsnit. Fokus er mavetarm kirurgi, hofte og knæ samt andre specialer.
Jeg har modtaget mit skema for næste uge, hvor jeg blandt andet har aftenvagt fredag. Øv! Jeg skal møde kl.7 alle de andre dage, hvilket betyder at vækkeuret vil ringe kl.5 hver morgen.

Dagen idag har budt på biler og banankage. Mikkels bil kan ikke gå igennem syn, og han er nu fast besluttet på at skulle ha' en helt ny bil. Frederik, mig og Mikkel tog tidligt af sted og på biljagt. Vi prøvekørte to biler, og Mikkel var meget begejstret for den ene af dem.

Igår bagte jeg banankage, en utrolig let opskrift.

Man skal bruge:
2 Bananer
7 Tsk sukker eller 7 tsk sødemiddel - hvis man er til det kalorielette :-)
300 Gram hvedemel
1 Tsk bagepulver
1 Tsk natron
1,25 Del kærnemælk
2 Almindelige æg

Først mosser man bananerne.
Så piskes sukker/sødemiddel, mel, bagepulver, æg og natron sammen.
Derefter puttes kærnesmælk og bananerne forsigtigt i. Det hele blandes sammen, og hældes i en smurt bageform.
Kommes i ovnen ved 200 grader i ca.25 timer.

Hvis jeg skal anmelde kagen vil jeg give den 3 ud af 6 stjerner. Den er super nem, og den smager fint. Dog vil jeg næste gang jeg laver den, tilføje blåbær, vaniljesukker eller chokolade.
Mig og Mikkel har snart spist den hele (over 2 dage) og Mikkel har spist den med nutella og is, mens jeg har spist den med marmelade og is. Med tilbehør til bliver kagen langt bedre og kan snige sig op på 5 stjerner :-)
Nem, billig og ikke spor fed! Prøv den.

I morgen skal mig og Mikkel i biografen og se 127 hours. Den skulle være fantastisk god!
Om aften skal vi til infernal koncert i Helsingør. Mig, Mikkel, Fredrik, Louise, Maria, Thomas og Jacob. Først skal vi mødes hos Loui og spise.
Jeg vender nok tilbage med en anmeldelse af koncerten og filmen på søndag.

torsdag den 3. februar 2011

Rom 2011

Vi rejste til Rom i søndags (d.30 Januar) og kom hjem igår efter 4 fantastiske dage.

Vi ankom til vores hotel i Rom lige inden midnat, og fandt en seddel om at hotellet var lukket kl.22. Vi havde ellers kontaktet hotellet hjemmefra og givet besked om at vi ville ankomme mellem 23 og 24.
Vi ringede og fik fat i en medarbejder som lukkede os ind kort tid efter, og viste os hen til en elevator. Netop den elevator fik vi meget morskab ud af. Den virkede kun hvis man lukkede alle dørene, som gik indad (ikke særlig praktisk) og så lignede den noget der ikke var bygget færdig.
Vi frygtede det værste da vi skulle se vores værelse, men kom ind i det hyggeligste rum og var rigtig godt tilfredse.



Vi vågnede tidligt næste morgen, spiste morgenmad og tog af sted mod colosseumet. Vejret var fantastisk (14 grader i skyggen), der var ingen kø og det var en stor oplevelse.
Vi sad udenfor og spiste frokost, og brugte resten af dagen på at se Rom og rigtig nyde vores rejse.
Dagen efter tog vi til vatikanet, så museet og de tidligere pavers hvilested. Det var en rigtig spændende dag, især for en som mig der elsker historie!!
Samme aften gik vi på italiensk restaurant, drak rødvin og spiste pasta.
Vi vågnede op til vores sidste dag, spiste morgenmad, pakkede og tog mod lufthavnen hvor vores flyver tog os tilbage til København.

Det har været en dejlig tur, og jeg er ikke i tvivl om at vi nok skal vende tilbage til Rom en dag :)

Sofie ..

onsdag den 2. februar 2011

Min første blog


Hej alle sammen.

Jeg har efterhånden set hvor almindeligt det er blevet at have sin helt egen blog. Jeg har langt om længe fået taget mig sammen til at oprette en selv.

Jeg er ikke helt sikker på hvad den skal handle om. Jeg har valgt at lave min egen blog af flere grunde. Jeg forestiller mig at det vil blive sjovt at se tilbage på mit liv om nogle år. Derudover kan jeg godt lide at skrive, og synes at denne side er en god mulighed for at dele mine bedste opskrifter, tips, råd og andet med andre mennesker.
Denne side, kaldet Filo's liv og drømme vil altså handle om alt mellem himmel og jord, de ting der optager mig i øjeblikket. Alt lige fra sundhed, fitness, uddannelse, madlavning (opskrifter), min hverdag osv.

Velkommen til min blog. Jeg håber at du vil finde den spændende og læse med.

Mvh. Sofie Andersen

P.s: Jeg er netop vendt hjem fra Rom i dag, og vil beskrive min rejse i morgen :-)



Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...