torsdag den 21. november 2013

Småkager til højtiderne (Halloween)

Det er ikke længe siden jeg havde besøg af min nevø og niece. Det resulterede i en god portion dej, tonsvis af glasur i fine farver og andet dejlig pynt.
I kan nok regne ud at besøget var i Oktober, da det tydeligvis er halloween kager.
Snart bliver det tid til at lave den samme dej med julemotiv i stedet :-)


Opskriften fandt jeg hos den dygtige Kristine.
Jeg har ændret en anelse i målene sammenlignet med Kristines opskrift.



Der bliver pyntet..


Og pyntet mere.. :-)


Du skal bruge:
- 200 gr. smør
- 85 gr. sukker
- 0,5 tsk natron
- 1 æg
- 1 tsk kardemomme
- 350 gr. hvedemel
- 2 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde:
Smør smuldres i melet. Tilsæt kardemomme, kanel, sukker, vanilje og æg. Dejen æltes til den er ensformig og glat. Sæt dejen på køl mindst 30 minutter.
Varm ovnen op til 200 grader og form så kagerne/kom dem i forme som du lyster.
Giv kagerne 6-8 minutter. Hvis du vælger at lave store kager i forme som jeg har gjort det, skal kagerne dog have 8-10 minutter i ovnen.

Lad dem køle af og pynt dem så :-)

.. Sofie

tirsdag den 12. november 2013

Proteinrige chokolade pandekager uden sukker

Pandekager i en dejlig light udgave

De her pandekager kan jeg helt sikkert anbefale. Især hvis du har en sød tand, men ønsker at leve sundere. Jeg synes de smager så dejligt og syndigt. Opskriften er fundet hos minslankekur.



Du skal bruge:
- 40 gr. havregryn
- 1 spsk sukkerfri kakaopulver
- 1 spsk bagepulver
- 4 æggehvider
- 1 æg
- 4 spsk skyr
- 20-30 gr. god sukkerfri 70% chokolade (jeg valgte nu ISIS chokolade)

Fremgangsmåde:
Havregrynene blendes til mel, chokoladen hakkes og det hele blandes sammen til en pandekagedej.
Laves på panden, enten som små pandekager eller på en stor pande. Hvis du laver dem på en stor pandekage pande, får du to kæmpe pandekager :-)



Haps, haps, haps. De skal snart laves igen. Uden tvivl.

.. Sofie

fredag den 1. november 2013

Græsk morgenmad

Friske frugter med græsk yoghurt og honning

Jeg har jo besøgt Grækenland en helt del gange. I det hele taget har jeg rejst så meget så muligt, og Kreta er ikke så ringe endda.
Vi besøgte en kyst der kun kan besøges ved at gå meget langt i bjergene eller med båd. Ingen trafik overhoved. Fantastisk :-)
Det eneste der fandtes her var et par hoteller i græsk stil, og der til hørende restauranter samt to købmænd.
Vi sov her en nat, og da det blev morgen og alle andre bestilte "engelsk morgenmad", besluttede jeg mig for at prøve noget helt andet. Et rigtig godt valg efter min mening.


Mmm!! Den fede græske yoghurt og honning gør det så lækkert, at jeg vil påstå at det kan fungere som en sund dessert.


Her er udsigten fra min seng. Det var en fantastisk tur. Jeg glæder mig allerede til min næste rejse.

P.s glædelig j-dag ;-) skal i fejre det i aften?

.. Sofie

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...