onsdag den 29. februar 2012

Test: Crunch bar

Idag modtog jeg en free Crunch bar fra isis, som er den nyeste og den tredje bar fra Isis

Jeg har tidligere testet produkter fra Isis, herunder deres jordbær og chokolade barer. Du kan se hvad jeg skrev om dem ved et at klikke her.

Isis free Crunch bar er den bedste sukkerfri bar jeg nogensinde har smagt. Den mætter ikke lige så godt som free chokolade baren, men den stiller lækkersulten meget bedre. Jeg troede det ville være svært at slå free choko baren, men det er lykkedes.
Free Crunch baren er min nye favorit som både mellemmåltid og aften snack.

Den kan kun anbefales!! :)

.. Sofie

mandag den 27. februar 2012

Skinkesnitzler i paprikafad ala Filo

Skinkesnitzler i paprikafad med cremefine, løg, karry ketchup og champignon. Serveres med ris


Her ses retten efter en tur i ovnen.

Det er en selvopfunden ret som blev improviseret ud fra de råvarer jeg havde i hjemmet.
Jeg var så heldig at Heinz sendte mig en fin pakke der indeholdte en grydeske og en "ny" ketchup som netop er kommet til Danmark. Normalt kan den købes over grænsen, og måske kender du den allerede? ;) Heinz curry/karry ketchup.


Du skal bruge til skinkesnitzler i paprikafad ala Filo - 2 Personer:
Ris
Skinkesnitzler (2-3 stk)
300 gr. champignon
2 løg
1,5 flaske cremefine
3 skiver kalkunbacon
200 gram fromage fraiche
50 gr. almindelig ketchup
40 gr. karry ketchup
2-3 tsk paprika
Salt og peber
Evt. Rød peberfrugt (det havde jeg ikke i køleskabet)

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen 200 C varmluft.
Kom snitzlererne på en pande og giv dem 3 minutter på hver side ved middel varme. Kom dem op i et ildfast fad.
Skær champignon i mindre stykker og steg dem til de er brunet.
Tilføj cremefine, fromage fraiche, ketchup, karry ketchup og krydderier.
Lad det koge i et par minutter og smag til.
Hæld saucen over kødet i fadet, og skær løgene i skiver og lig dem ovenpå.


Kom derefter baconen ovenpå.

Kom retten i ovnen i 30 minutter.
Sæt risene over og følg pakke anvisningen.

Så er der serveret!
Jeg kan sige jer at retten var populær herhjemme. Mikkel slikkede næsten tallerkenen, og det er en yderst sjælden begivenhed.

.. Sofie

Madplan uge 9

Madplanen for uge 9 ser således ud:

Mandag: Kylling i karrypasta med ananas
Tirsdag: Min mormor har fødselsdag og vi spiser hos hende
Onsdag: Lakseklatkager med ærter og ris
Torsdag: Oksekødssuppe
Fredag: Pasta med mornay, grønt og skinketern
Lørdag: Rester
Søndag: Karrysuppe med torsk og rejer


Igår lavede jeg skinkeschnitzel i fad med karry/paprika sovs og ris til. Det smagte simpelthen så lækkert, og jeg håber på at få "smidt" opskriften ind senere i dag.

God mandag!

.. Sofie

søndag den 26. februar 2012

Kalorielet jordbær is

Kaloriefattig jordbær is fra isis




Det er ikke altid lige nemt at tabe et par kilo, når det oftest betyder at man må undvære visse ting eller i hvert fald, skære betydeligt ned på dem.
Jeg lever efter lidt men godt princippet. Dog var jeg vildt lækkersulten i eftermiddags, og da kvickly havde åben besluttede jeg mig for at købe Isis's jordbær is. Jeg har aldrig smagt den før, og må sige at jeg var utrolig positivt overrasket.
Alt det is der ses ovenfor "kostede" mig 100 kalorier. Det er jo ingenting. Pas dog på med at overdrive da sukkerfri produkter ofte giver lidt luft i maven ;)

Hvis du også forsøger at tabe et par vinter kilo inden sommeren kommer, hvad spiser du så, når lækkersulten ikke er til at overvinde? :)
Jeg savner inspiration.

.. Sofie

Hawaii pitabrød

Pitabrød med tomatsauce, basilikum, oregano, skinkestrimler, revet ost og ananas




Her ses en af vores mini "pizzaer" inden den skal i ovnen. Vi havde tømmermænd igår, og maden skulle derfor være så nem som muligt :)

Du skal bruge (til 2 personer):
pitabrød 4 stk
ananas 4 skiver
revet ost
hakkede tomater
skinkestrimler
basilikum
oregano

Fremgangsmåde:
Smør tomatsovs på pitabrødene. Kom skinkestrimler ovenpå, og drys derefter med revet ost. Kom krydderierne på og til sidst en skive ananas.
Kommes i ovnen ved 175 C. varmluftovn 10-12 min.

God søndag!

.. Sofie

torsdag den 23. februar 2012

Fedtfattig spagetti carbonara ala Filo

Spagetti carbonara ala Filo med færre kalorier, mindre fedt, flere proteiner og mere grønt.




Måske er det lidt forkert at kalde denne ret for spagetti carbonara, med alle de ændringer jeg har foretaget mig. Dog både ligner og smager den af carbonara, og MUMS siger jeg bare ;)

Du skal bruge - til 2 personer:
200 gr. spagetti
2 æg
250 gr. champignon
1 hakket løg
1 milda cremefine 4%
2 hakkede eller pressede fed hvidløg
1 pakke kalkunbacon
100 gr. skinkestrimler
50 gr. mozzarella (jeg brugte den fra levevis på 13%)

Sæt spagettien over i let saltet vand.
Skær baconen i mindre stykker og steg dem på en pande med høj kant.
Kom løget på panden sammen med baconen, brun dem og kom så champignon og skinke på panden til de andre ting.
Hæld alt vandet fra spagettien og lad det blive i gryden så det holder sig varmt.
Tag en skål og kom hvidløg, 2 æg, fløde og mozzarella op i. Rør rundt med et piskeris.
Bland spagettien sammen med kødet og grøntsagerne, og hæld så fløde/oste/ægge sovsen ovenpå.
Giv retten yderligere 2 min. Ved jævn varme.
Husk at tilføje lidt salt og peber.


Det er ikke verdens bedste billede, men eftersom at jeg pt. står uden arbejde og har en måneds ventetid på A kassen, er et kamera det sidste jeg har råd til. Det er min plan snart at investere i et ordentligt et.
Jeg håber i kan leve med den ringe kvalitet så længe.

Selvom vi befinder os i Februar måned, så nærmere sommeren sig lidt dag for dag. Det er også her forklaringen skal findes på mine alternative/sunde retter. Jeg vil så gerne tabe et par kilo inden sommer :) Det er ikke fordi jeg er på slankekur, men nærmere at jeg træner mere og spiser mindre. Jeg vejer mig ikke særlig ofte, og jeg følger ikke en speciel diæt. Der er stadig plads til kage, god mad og alt muligt andet.
Sund mad er heldigvis ikke lig med dårlig mad. Denne her ret kan anbefales til en hver der elsker mad der smager syndigt, men som samtidig ikke er det.

God torsdag!

.. Sofie

onsdag den 22. februar 2012

Avocado med hvidløg, rejer og dressing

Avocado med hvidløg, rejer, hjemmelavet dressing og hjemmebagt flutes

Denne her ret er en af mine livretter. Min mor har ofte serveret den som forret når der kom gæster. I mange år var det endda fast tradition at den blev serveret som forret juleaften. Desværre ikke mere..
Dem der følger fast med i min blog har måske bemærket min kærlighed for avocado ;)
Igår lavede jeg det til aftensmad sammen med flutes. Det er nok en meget atypisk hovedret, men det var bevidst at jeg havde valgt en ret, der ikke krævede lang tid.


Avocado med rejer
Du skal bruge:
- avocadoer efter lyst og behov (jeg brugte 4 små)
- 2 fed hvidløg
- rejer
- 1 tsk citronsaft
- salt og peber

Fremgangsmåde:
Skær avocadoerne midt over og fjern stenene. Brug en ske til at få avocadoen ned i en skål. Hak hvidløgene eller brug en hvidløgspresser, og kom hvidløgene op i skålen med avocado.
Mos avocadoerne med en gaffel eller en stavblender, så hvidløgene bliver godt blandet sammen med avocadoerne.
Tilføj citronsaft og rør rundt.
Kom det hele op i den tømte avocado, og kom rejerne ovenpå.
Drys med salt og peber.

Dressing
Du skal bruge:
- 5 spsk mayonnaise
- 10 spsk heinz ketchup
- 1 tsk stærk sennep
- piskefløde
- 1 tsk citronsaft

Fremgangsmåde:
Find en skål og kom mayonnaisen op i. Tilføj ketchup og sennep, rør grundigt rundt (ellers klumper det).
Tilføj lidt fløde ad gangen, og bliv ved til dressingen er flydende. Sørg for ikke at spare på det, da dressingen ellers bliver meget tyk.
Smag til med lidt citronsaft og evt. Salt og peber.
Tip: Hvis ikke dressingen smager helt perfekt, kan der altid tilføjes mere ketchup, citron og fløde. Dog ikke mayonnaise, da det får den til at klumpe. Det vigtigste er at der er mindst dobbelt så meget ketchup som der er mayonnaise.
Den er nem at lave, og den smager fantastisk. Kalorierne skal vi dog ikke snakke for meget om ;).

Opskriften på flutes kan findes lige her.

God onsdag!

.. Sofie

tirsdag den 21. februar 2012

Den nemme madplan

Lige pt. ser madplanen således ud:

Mandag: Suppe med kød, melboller og hjemmebagt flutes
Tirsdag: Avocado most med hvidløg, rejer, asparges, dressing og flutes
Onsdag: Pitabrød med skinketern, grøntsager, dressing og evt. Tun
Torsdag: Lakseklatkager med kartofler og ærter
Fredag: Spiser ude
Lørdag: Spagetti Carbonara
Søndag: Ris med grønt og kylling

Her i hjemmet bliver madplanerne ofte ændret undervejs, da vi pludselig ændrer planer, bliver inviteret hjem og spise hos nogen, eller ligende.. Det er kun hyggeligt :)

Hvordan ser jeres madplaner ud for denne uge?

.. Sofie

fredag den 17. februar 2012

Rugbrød

Jeg har (mærkeligt nok) aldrig kastet mig ud i projekt "hjemmebagt rugbrød".
Forleden faldt jeg over levevis fuldkorns rugbrøds pakke, hvor der blot skal tilsættes mælk og gær, røres meget rundt med el piskeren, hæve og så en tur i ovnen.

Her ses gårdsdagens prøvesmagning med leverpostej, frikadellepølse og rødbeder.


Det smagte rigtig dejligt, og jeg har alle intentioner om at bage det snarest igen. Det er godt nok "snyde" hjemmebag, men meget bedre end købe rugbrød. Den lille lejlighed duftede dejligt og det smager lidt af hjemmebag :)

.. Sofie

torsdag den 16. februar 2012

Pasta i cremet laksesauce ala Filo

Fuldkorns pasta med cremet laksesauce ala Filo


Opskriften er inspireret af min storesøster med få ændringer, og er ganske let at lave med meget få ingredienser påkrævet.

Du skal bruge:
- 250-300 gr. Røget laks
- Frisk dild
- Cremefine fløde
- Pasta

Fremgangsmåde:
Kog pastaen, og kom det derefter i en gryde. Skær laksen i mindre stykker. Tilføj en flaske cremefine og laks, og tænd så for middel varme.
Klip lidt dild og drys ud over. Tilføj salt og evt. Peber.


Det er en nem måde at få sneget lidt fisk ind i aftensmaden :)

.. Sofie

onsdag den 15. februar 2012

Valentins middag for to

Igår besluttede jeg mig for at lave Mikkels favorit aftensmad. Røde bøffer med kartofler, bearnaise og tomatsalat med feta.
Bøfferne blev købt i Netto og bearnaisen var et brev fra knorr. Jeg valgte den nemme løsning, trods at jeg snart vil forsøge at lave en hjemmelavet bearnaise sauce.

Her ses de dejlige bøffer på panden.

Tomatsalaten var den klassiske udgave og bestod af tomat, løg og feta.

Fik i også valentins middag??

I aften står menuen på en pastaret med laks, dild og cremefine som min søster har introduceret mig for. Den er nem og så smager den dejligt. Sundhedsværdien er også ganske udemærket.

Igår søgte jeg 5 jobs, i dag har jeg søgt et til.. Nu er der simpelthen ikke flere stillinger jeg kan se mig selv i. Jeg håber at der snart kommer nogle nye, da jeg er desperat efter at komme i arbejde. Jeg er ked af at gå hjemme, og dagene er ens og triste. Jeg blev sygeplejerske for at bidrage, ikke for at gå hjemme. Jeg er ung, frisk og har masser gå-på mod. Forhåbentlig bliver jeg snart kaldt til en jobsamtale.
På en måned har jeg søgt 15 stillinger, og lige nu har jeg 9 "ude", som ikke er løbet over sidste frist datoen. Kryds fingrer for mig :)

.. Sofie

tirsdag den 14. februar 2012

Valentins chokolade

Det er nok gået op for de fleste at denne dag står i kærlighedens tegn. I hvert fald for nogle danskere, mens andre er "modstandere" og mener at det er en amerikansk tradition, eller at det er forretningerne der ønsker at tjene penge.
Det er helt i orden for mig at der er delte meninger, så længe jeg får min æske chokolade. Haha! Jeg har fået den flotteste røde hjerteformede chokoladeæske af Mikkel.

Endda med en sød lyserød sløjfe..

Inden i gemmer disse lækre sager sig:

Haps haps!

Glædelig valentins dag :)

.. Sofie

fredag den 10. februar 2012

Kylling i cremet brun sauce ala Filo

Kylling med ris og cremet rød/brun champignon sauce ala Filo


I dag fik jeg muligheden for at få testet de skønne produkter jeg fik tilsendt fra Heinz. Se dem her.
Jeg brugte både heinz ketchup og heinz chili sauce, og jeg må erklære at jeg er meget tilfreds. Jeg har lavet denne opskrift mange gange. Den er nem, billig, smager godt og er kalorievenlig.
Chili saucen giver lige det ekstra til retten og jeg er ikke i tvivl om, at jeg fremover vil bruge den. Såvel i denne opskrift som i så mange andre.

Du skal bruge:
- 200 gr. fromage fraiche
- 2 kyllingfileter
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 6 spsk. heinz tomatketchup
- 5 spsk. heinz chilisauce
- 300 gr. champignon
- 1 flaske cremefine
- Ris
- Salt og peber

Sæt risene til at koge.
Skær løg og hvidløg i mindre stykker. Kom dem i en gryde og brun dem.
Skær kyllingfileten og champignonerne i mindre stykker og brun dem i gryden.
Hæld cremefine i gryden, tilføj fromage fraiche, heinz ketchup og chilisauce, krydder med salt og peber. Og evt. Paprika eller basilikum.

Min dom: Det smager dejligt og chilisaucen får nu en fast plads i køleskabet :)

God weekend alle sammen!!

.. Sofie

torsdag den 9. februar 2012

Pasta al'a mexicano

Pasta med oksekød og smagen af det fantastiske land Mexico :)


Denne ret er efterhånden en klassiker herhjemme, og både mig og Mikkel er vilde med den. Min inspiration til retten stammer endnu en gang fra den dygtige Louise. Hvis du nogensinde mangler ideer til aftensmaden, så er Louises madblog uden tvivl et besøg værd. Det skal dog siges at jeg har ændret i målene og tilføjet lidt. Her kommer min udgave:

Du skal bruge:
- Pastaskruer 200-300 gr.
- 400 gr. Oksekød
- En mornaysovs
- En dåse salsa
- En dåse hakkede tomater
- En dåse majs
- En stor dåse tomatpure
- 2-3 fed hvidløg
- 2 løg
- 300 gr. Tomater til pynt
- 3-4 gulerødder
- 80 gr. Fromage fraiche eller creme fraiche
- 3 dl mælk
- 2 tsk. Chilisovs fra Heinz
- Salt, peber, basilikum og oregano

Fremgangsmåde:
Kog pastaen.
Hak løg og hvidløg, og kom dem i en gryde, evt. med lidt olie.
Når løgene er brunede kommes kødet op i gryden og brunes.
Fjern skralden fra gulerødderne og skær dem i skiver. Tilsæt så gulerødder og majs med kødsovsen.
Derefter tomatpure, salsa, hakkede tomater, fromage fraiche/creme fraiche, chilisovs og mælk.
Smag til med salt, peber og krydderier.

Hæld vandet fra pastaen og bland den sammen med kødsoven. Kom det hele op i et ildfast fad, og hæld mornay sovsen ud over, så toppen er dækket.


Tomaterne skæres i mindre stykker og ligges ovenpå (kan undlades).



Giv retten 30 min. ved 200 C. Varmluftovn.


.. Sofie

onsdag den 8. februar 2012

Brændte mandler

Julen varer lige til påske.. Eller nej, måske ikke helt. De fleste danskere er trætte af julen inden det bliver December.
Alligevel vil jeg dele min aller sidste juleopskrift, som egentlig blev lavet til Filos julekalender 2011, men som desværre aldrig blev fuldendt.


Dejligt smager de jo, og jeg ser intet galt i at spise brændte mandler i resten af de kolde vintermåneder.

Opskriften er simpel:
En pose mandler (200 gr.)
2 dl sukker
2 dl vand

Vand, sukker og mandler kommes på en pande og der skrues op på højeste blus. Sukkermassen koges ind mens der røres flittigt.



På et tidspunkt begynder sukkermassen at smuldrer og på dette tidspunkt skal der hele tiden røres rundt. Bliv ved til mandlerne er karameliserede.
Du vil pludselig høre "knæk" lyde, og det betyder at mandlerne er færdige.
Kom dem på et stykke bagepapir og lad dem køle af, inden du skiller dem ad.

.. Sofie

tirsdag den 7. februar 2012

Rejer i hvidvin og stærk tomatsovs

Da jeg var på besøg hos en veninde for lidt tid siden, serverede hun en frokost bestående af ristet toastbrød med rejer stegt i hvidvin, chili og tomatsovs.


Det er noget af det lækreste jeg har smagt i hele mit liv. Måske ser det ikke ud af så meget på billedet, men det var en fryd for smagsløgene.

Desværre er opskriften på slum, og lavet af min venindes far som beklageligt måtte fortælle at han ikke kender til mængder i retten. Han laver den ofte, men smager og dufter sig frem undervejs.

Jeg kan yderligere se at der er løg i og forskellige krydderier (chili, evt. basilikum?)
Kender du en opskrift der minder om det jeg har beskrevet? Så vil jeg give næsten alt for en opskrift :)

God tirsdag aften!

.. Sofie

mandag den 6. februar 2012

Andelår

I december sidste år lavede jeg min egen lille blog julekalender. Den omhandlede julens mad, kager, småkager, konfekt og alt muligt andet.
Desværre blev december for travl, og jeg fik aldrig lavet alle mine blogindlæg.
Alligevel er der et par opskrifter som jeg ikke vil snyde jer helt for.
And kan man vel altid spise ;-) i hvert fald i vinterhalvåret.

Her ses anden efter stegning på panden, klar til ovnen.

Disse andelår blev skåret med en kniv (små linjer, ikke for dybe) og groft salt blev gnedet ovenpå og ned i rillerne.
Derefter blev de stegt på panden i lidt olie i 12 min. Altså 6 min. På hver side.
Derefter kom de ovnen ved 175 C. Varmluft ovn i godt 15 min.

De blev serveret med det klassiske. Det vil sige brun sovs, kartofler, rødkål og agurkesalat.

.. Sofie

torsdag den 2. februar 2012

Mysteriet om Pernille

Bogen kaldt mysteriet om Pernille handler om en ung pige på blot 14 år, der bliver fundet hængt i et lagen af sine forældre Sankt Hans aften 2006.

Jeg er ikke boganmelder, men jeg må alligevel nævne denne bog. Ser i, jeg læste historien om pernille i diverse medier for mange år siden.
Da bogen blev udgivet købte jeg den straks. Jeg læste den på lidt under 24 timer - Det skal lige siges at jeg er hurtig læser, og den er så spændende at den er umulig at ligge fra sig.

Handlingen tager udgangspunkt i omstændighederne omkring Pernille Oldenborg Linds død. Den er skrevet af Ellen Stampe, og omhandler særligt Annelise Linds (Pernilles mor), kamp for svar på hvad der skete den aften Pernille døde. Der er mange ubesvarede spørgsmål i sagen.

Sankt Hans aften er Pernille glad. Pernille skal på arbejde på et pizzaria, hvor hendes veninde også arbejder. Da der ikke er særlig travlt denne aften, får en af pigerne lov til at gå tidligt hjem og det bliver Pernille.
Hun køber en mascara i Matas og møder en veninde.

Da hun kommer hjem tænder hun computeren, og skriver med en ven på msn. Hun sms'er også med en fyr, der gerne vil mødes med hende.
Hun går i bad, gør sig i stand og åbner en cola som hun kun drikker halvdelen af. Hun er alene hjemme, forældrene er hos nogle venner.

Da forældrene kommer hjem undrer de sig over at alt huset er helt mørkt, Pernille slukker normalt aldrig lyset. Da faren kommer ind i entreen hvor trappen til første sal er, tænder han lyset og mødes af synet af Pernille der sidder på gelænderet, med et lagen om halsen. Han råber "hvad har du gang i?"
Hun er død, og Annelise skriger af smerte og frygt.

Politiet siger selvmord og dette "stempel" følger med til retsmedicinerne.

Familien tror ikke på at det er selvmord særlig længe, da de begynder at finde flere og flere uforklarlige ting.
Blandt andet undrer de sig over at Pernilles fod støttede på trappen. Hvordan kunne hun blive hængt på denne måde?
Hvorfor er alle Pernilles arto beskeder blevet slettet samme dag?
Hvorfor er der en ung fyr der skriver til Pernilles mobil dagen efter hendes død, hvor han giver udtryk for at han aldrig har mødt hende, men ville ønske han havde?
Hvorfor er vinduet i et af rummene ovenpå åbent? Det plejer det aldrig at være.
Hvorfor er der intet afskedsbrev?
Hvorfor virkede Pernille glad?
Hvorfor hørte naboen Christian, en pige stemme råde "nej, lad være" fra huset?
Hvorfor fortæller Pernilles veninder usandheder da de bliver afhørt?
Hvorfor har Pernille ikke mærker efter lagnet?
Hvorfor har Pernille blå mærker?
Hvorfor er der et fingeraftryk på det åbne vindue?

Dette er blot få af de spørgsmål familien stod tilbage med.
Systemet har hid til kun troet på selvmord, eller været bange for at tabe ansigt. Ingen af familiens forsøg på at få svar, har været støttet. Nærmere det modsatte.
Sagen blev genåbnet sidste år, men der er stadig ikke noget gennembrud som er kendt for offentlighed på nuværende tidspunkt.

Jeg tror at Pernille blev myrdet, og jeg tror at der er flere der ved noget om, hvad der skete den aften der ikke tør stå frem.


Dette var blot et indlæg om en tragedie, der har optaget mig meget. Bogen kan virkelig anbefales!

.. Sofie

Bruschetta og tomatsuppe

I disse kolde tider er jeg stor fan af suppe, og særligt supper med grøntsager.
Igår lavede jeg tomatsuppe og bruschetta for at give lidt ekstra mæthed.


Opskriften på tomatsuppe kan findes HER! Dog er den lavet uden ost og pasta i denne omgang.

I stedet bagte jeg et flutes, hvor opskriften kan findes på denne side.

Bruschettaerne blev lavet på denne måde:
En smurt med pesto, drysset med revet ost, lidt olivenolie ovenpå samt tomater.
To smurt med tomatsovs, drysset med basilikum og ost, olivenolie og små tomater.
De fik 5-7 min. I ovnen ved 175 C varmluftovn.

Det smagte dejligt og så er det jo nemt at lave. De benyttes ofte som forret.

Jeg håber i kan holde varmen! :)

.. Sofie

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...