Viser opslag med etiketten morgenmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten morgenmad. Vis alle opslag

søndag den 5. januar 2020

Ynglings morgenmad

Yoghurt med friske hindbær og musli ...


Før Freja kom til verden elskede jeg at spise morgenmad i sengen. Det fede ved at være sygeplejerske er de blandede vagter, der sommetider giver mulighed for at sove længe og stå op når det passer en. Det nød jeg jo også godt af de første par måneder af barslen, men nu har jeg en lille vågen tumling, så der er altid gang i gaden ;-)

Jeg spiser ofte yoghurt til morgenmad med forskellige bær. Gerne blåbær, hindbær eller brombær. Forskellige nødder er også at foretrække men ofte falder valget på mandler.

En god start på dagen giver de bedste forudsætninger for en god dag.

.. Filo

fredag den 15. september 2017

Morgenmads muffin med banan og granola uden sukker

Dette indlæg er sponsoreret!

Den perfekte start på dagen, til madpakken, aften snacken, mellemmåltid eller den sunde søde tand.

Jeg har været så heldig at få lov til at smage disse to produkter fra AXA - Cacao, mandler, blåbær Granola samt Mysli med dadler og brombær.


Mit første projekt blev hjemmebag og der forsøgte jeg mig med granola da kakao og banan altid er godt sammen.
Jeg er stor fan af at bage sukkerfrit eller med mindst muligt sukker, da jeg har en lille dreng i nærmeste familie med ny-diagnostiseret sukkersyge type 1.

Du skal bruge:
- 2 bananer (most)
- 2 æg
- 1 tsk vaniljepulver
- 110  gram mel
- 75 gram granola
- 1 tsk bagepulver
- 1 nip salt

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne sammen, kom dem i muffinforme og sæt dem i en varm ovn (varmluft 200 grader), 20-25 minutter.


Nam, nam, nam.
Hvis du vil gøre det ekstra lækkert kan du bruge proteinella, så det minder lidt om en cupcake.


Det bliver absolut ikke sidste gang at jeg skal lave denne opskrift.
Jeg spiste den "bart", med proteinella og med smør og ost. Alle tre ting fungere rigtig godt, da det minder lidt om bananbrød.
Vildt lækkert, sundt og jeg kan kun anbefale det.

Jeg er i øvrigt meget lykkelig for at kunne spise igen. Jeg fik influenza samme aften som vi kom hjem fra Rom. Jeg kastede op hele natten med cirka 30 minutters mellemrum.
Efter flere dage i sengen fik jeg tandkødsbetændelse (højst sandsynligt fordi jeg har kastet så meget op). Jeg får antibiotika, har haft feber og ingen appetit. Nu er tandsmerterne næsten væk, men idag er jeg forkølet og har ondt i halsen. Helt ærligt, var der snart andet?

God weekend til folket :-)

.. Filo

Sponsoreret indlæg

lørdag den 9. september 2017

Gulerods smoothie med ingefær eller gurkemeje

Sund gulerods smoothie tilsat frisk ingefær eller gurkemeje


Denne smoothie er en virkelig nem måde at få nogle af sine daglige grøntsager på og så smager det samtidig dejligt.


Jeg brugte 3 store skrællede gulerødder, cirka 100 ml vand, 4 isterninger og en teske frisk ingefær eller gurkemeje.
Hak gulerødderne i mindre stykker og kom det hele op i en god blender. Det skal blendes ret længe for at undgå klumper. Cirka 5-7 minutter.


Jeg bruger det både som mellemmåltid og til morgenmaden, for at få en god start på dagen.
Det smager selvfølgelig ekstra godt på en varm sommerdag, men samtidig skal man jo huske sine vitaminer, nu hvor det kolde vejr kommer :-)

God weekend.

.. Filo

onsdag den 14. juni 2017

Hvad vi spiste og drak - 3 måneder i Asien

Tre måneder i Asien er en god blanding af gode restauranter, gadekøkkener og fastfood

Vi startede vores rejse i Singapore og Malaysia. Det var en blød start, da du kan få ALT det du kender hjemmefra. Måske lige med undtagelse af rugbrød.


Stegte ris og nudler har vi spist helt vildt meget af. Især i Cambodia, Laos, Vietnam og Thailand.


I Malaysia og Singapore er der starbucks de fleste steder. Vildt lækkert, og billigere end herhjemme.


I Vietnam drikker man meget stærk kaffe. Den egner sig ikke til kort før sengetid, men jeg er heldigvis vild med stærk kaffe.


Mad med bambus, ikke lige vores favorit.


Kaffe der med garanti holder dig vågen de næste 5 dage.


I Vietnam og Cambodia kan du gå fra den ene yderlighed til den anden. Du kan besøge et gadekøkken, gå et par 100 meter til et shoppecenter og spise sushi eller spise på dyre fine restauranter.




De tre overstående billeder er fra vores krydstogt i Halong Bay


Juice med frisk frugt kan du finde overalt.


Cambodia øl, den er virkelig god.


Detox juice kan også findes de fleste steder. Gulerod, ingefær osv..



Rottekød, slangekød osv.. Føj! Det skulle jo smages men jeg var ikke fan.


Friskfanget fisk serveret på vores husbåd på Borneo


En sød iskaffe med alt det bedste.


Morgenmad.


Avocado shake, min absolut favorit. Aldrig har jeg smagt noget bedre. Jeg blev nok lidt afhængig af min daglige shake.


Bananpandekager med nutella.


Sandwich med skinkesalat.


Man er jo nødt til at besøge den skandinaviske bager i Laos, og den smagte altså af HJEM. Mums, mums, mums.





Der er ingen tvivl om at de fleste lande i Asien er vant til turister, så de fleste steder kan du både få pasta, pizza og sandwich men også de lokale retter - som i øvrigt altid er billigere.
Selv de mest kræsende mennesker kan roligt tag hertil, men gadekøkkener er ikke for de sarteste sjæle.
Vi synes i det store og hele at vi fik rigtig god mad, og der gik utrolig lang tid før vi savnede den danske mad.
Rejs, lev, spis, drik - Afsted!

.. Filo

søndag den 15. januar 2017

Når det skal være nemt! Spejlæg på groft brød

Spejlæg, lidt letta minarine på groft ristet toastbrød

Jeg vil jo rigtig gerne kalde mig selv amatør mad blogger, men mine retter og opskrifter er også ganske nemme og almindelige.
Det betyder også at min blog afspejler min hverdag :-)


Jeg har desværre hverken tid eller overskud til at trylle i køkkenet dagligt, så sommetider skal det være meget let men selvfølgelig smage rimelig godt.
Jeg er ret glad for æg, så her er min hurtige aftensmad fra forleden hvor jeg kom træt hjem fra job.
Det er sådan en slags mad jeg kan finde på at lave til morgenmad og frokost ligeså.

Idag har jeg set min nevø spille hockeyturnering. Jeg bliver så stolt af ham og det er min absolut yndlingssport, så det er simpelthen så fedt at se ham spille.

God søndag

.. Filo

onsdag den 30. april 2014

Madplan uge 18 år 2014

Hjemme fra Skotland

Det har regnet, regnet og regnet i Skotland. Sikke en fantastisk tur vi har haft. Jeg elsker Skotland!! Dejligt land, dejlige mennesker, dejlig natur, dejlige oplevelser. Jeg er forelsket i landet.



Engelsk morgenmad ;-) klassisk!
Jeg må uden tvivl dele mine oplevelser (både mad og andet godt) med jer, men ikke idag. Jeg starter nemlig på arbejde idag, og tiden er knap når der skal pakkes ud og mentalt forberedes på at arbejdet kalder.

Madplan for uge 18:

Mandag: Sammenkogt ret med oksetern, champignon, løg, ris i en brun sauce
Tirsdag: Smørrebrød med flæskesteg og roastbeef samt broccolisalat
Onsdag: Spagetti kødsauce
Torsdag: Kylling i karry
Fredag: Spiser på cafe med en veninde
Lørdag: Aubergine lasagne
Søndag: Griller hos mine forældre (min mor holder fødselsdag)



.. Sofie

mandag den 23. december 2013

D.24 December: Julesmoothie

Julesmoothie med frosne mango, frosne jordbær, mælk, vanilje og et strejf af kanel

D.24 december: Filosliv julekalender 2013

Her må der tages forskud på glæderne, for som jeg skrev igår så er jeg ikke ved min computer d.24 december. Jeg skal til Gilleleje idag og vender hjem sendt juleaftensdag. Jeg synes ikke i skal snydes for det sidste indlæg i min såkaldte julekalender. Der mangler godt nok en del "låger", men jeg prøvede da :-)



Idag har jeg lavet en skøn smoothie for at starte dagen lidt sundt. Jeg har på fornemmelsen at resten af dagen, og i morgen ikke bliver så fedtfattigt ;-)

Målene er:
- 110 gr. mango frost
- 185 ml mælk
- 50 gr. jordbær frost
- 1 stor tsk vaniljesukker
- 1 strøg kanel

Blend det hele og drik løs.


Endnu en gang ønskes i alle sammen en rigtig glædelig jul.

.. Sofie

tirsdag den 12. november 2013

Proteinrige chokolade pandekager uden sukker

Pandekager i en dejlig light udgave

De her pandekager kan jeg helt sikkert anbefale. Især hvis du har en sød tand, men ønsker at leve sundere. Jeg synes de smager så dejligt og syndigt. Opskriften er fundet hos minslankekur.



Du skal bruge:
- 40 gr. havregryn
- 1 spsk sukkerfri kakaopulver
- 1 spsk bagepulver
- 4 æggehvider
- 1 æg
- 4 spsk skyr
- 20-30 gr. god sukkerfri 70% chokolade (jeg valgte nu ISIS chokolade)

Fremgangsmåde:
Havregrynene blendes til mel, chokoladen hakkes og det hele blandes sammen til en pandekagedej.
Laves på panden, enten som små pandekager eller på en stor pande. Hvis du laver dem på en stor pandekage pande, får du to kæmpe pandekager :-)



Haps, haps, haps. De skal snart laves igen. Uden tvivl.

.. Sofie

fredag den 1. november 2013

Græsk morgenmad

Friske frugter med græsk yoghurt og honning

Jeg har jo besøgt Grækenland en helt del gange. I det hele taget har jeg rejst så meget så muligt, og Kreta er ikke så ringe endda.
Vi besøgte en kyst der kun kan besøges ved at gå meget langt i bjergene eller med båd. Ingen trafik overhoved. Fantastisk :-)
Det eneste der fandtes her var et par hoteller i græsk stil, og der til hørende restauranter samt to købmænd.
Vi sov her en nat, og da det blev morgen og alle andre bestilte "engelsk morgenmad", besluttede jeg mig for at prøve noget helt andet. Et rigtig godt valg efter min mening.


Mmm!! Den fede græske yoghurt og honning gør det så lækkert, at jeg vil påstå at det kan fungere som en sund dessert.


Her er udsigten fra min seng. Det var en fantastisk tur. Jeg glæder mig allerede til min næste rejse.

P.s glædelig j-dag ;-) skal i fejre det i aften?

.. Sofie

onsdag den 4. september 2013

Smoothie med skovbær og banan

Smoothie med skovbær, banan og multifrugt juice


Simpelt, lækkert og sundt. Det kan jeg lide :-)

Du skal bruge:
- 175 gr. multifrugtjuice
- 1 mellem/stor banan
- 100 gr. skovbær (frosne)

Blend det hele sammen og værsgo.

Der er cirka 200 kalorier i portionen og det bliver til cirka 2 glas.


Jeg er gået smoothie amok i de her dage. Har lavet med jordbær, skovbær, mango, banan. Mmmm!

Jeg skal i nattevagt i nat og har ikke kunne sove til middag. Det er altid lidt hårdt, men før man ved af det, er natten gået og sengen kalder igen :-)
God aften og nat til jer alle sammen.

.. Sofie

onsdag den 16. maj 2012

Langtidshævede kerneboller

Langtidshævede boller med græskarkerner


(Beklager billedekvaliteten, endnu et billede taget med Iphone ved mangel på kamera i nærheden)

Du skal bruge:
100 gr. naturel yoghurt
10 gr. gær
6 dl koldt vand
2 tsk salt
1 håndfuld græskarkerner
800-900 gr. mel
100 gr. havregryn
1 spsk olie

Fremgangsmåde:
Hæld vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt. Kom herefter de resterende ingredienser i og rør rigtig godt rundt, til dejen bliver klistret og ensformig.

Dæk dejen til og kom den i køleskabet natten over eller ca. 8 timer.

Bages ved 225 C i 15 min.

I aften skal jeg i endnu en aftenvagt. Det er ikke lysten der driver værket! Jeg er simpelthen så træt, og vejret er så mørkt og trist.
Jeg ser frem til at have fri torsdag og fredag, selvom det ville have været skønt med en friweekend også! Jeg ved ikke hvad det er med mig for tiden, men jeg føler mig energiforladt. Måske er det på tide at få tjekket blodprocenten.
Jeg er et af de heldige mennesker der har en kronisk lav blodprocent, og ved nærmere undersøgelse viste det sig, at jeg ikke kan deponere jern, ligesom andre mennesker. Det vil sige at jeg hver dag skal have føde til at dække mit jernbehov. Det er næsten umuligt.. I slemme perioder indtager jeg jernpiller, og jeg har på fornemmelsen at det er ved at være tid.

.. Sofie

lørdag den 17. marts 2012

Langtidshævede grovboller

Langtidshævede nemme grovboller med speltmel, hvedemel, solsikkekerner, ruggryn og hørfrø ...


Opskriften fandt jeg lige her hos Nanna :) jeg har dog ændret lidt i den.

Du skal bruge:
25 gr. gær
4,5 dl vand
2 spsk olie
0,5 spsk salt
75 gr. solsikkekerner
30 gr. hørfrø
50 gr. ruggryn
200 gr. speltmel (du kan selv vælge om det skal være fuldkorns speltmel. Jeg brugte almindeligt)
125 gr. groft rugmel
125 gr. hvedemel

Opløs gæren i vandet med en ske eller et piskeris. Tilsæt salt, olie, hørfrø og ruggryn.
De forskellige typer mel tilsættes og der røres rundt til en ensformig dej.

Sæt dejen i køleskabet natten over dækket med husholdningsfilm eller staniol.

Brug 2 skeer til at klatte bollerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
Varm ovnen til 200 C varmluft, og giv bollerne 15-20 min.

Tak for en fantastisk opskrift til Nanna. De skal bages igen og igen :)

.. Sofie

tirsdag den 6. december 2011

D.6 Dec: Juleophold med kage og brunch

Anmeldelse Madam Sprunck
I weekenden besøgte mig og Mikkel hotellet Madam Sprunck, og havde en overnatning med kaffe og kage, en flaske vin, en frugtkurv og morgenbuffet.
Vi havde købt dette tilbud fra et af dagens tilbud (jeg mener det var downtown).
Vores forventninger var høje og vi glædede os til en romantisk dag, med dejlig mad.

Da vi ankom tjekkede vi hurtig ind, og oplevede en imødekommende service.
Vi kunne selv vælge hvilken kaffe vi ønskede, og det blev en cafe latte, for begges vedkommende.
Kagetallerknen bestod af 2 stykker chokoladekage, som var ganske velsmagende men ikke noget specielt. Hertil var der en meget fed creme fraiche.


Om aften gik vi på italiensk restaurant, hvor jeg fik en dejlig lasagne og Mikkel fik en pastaret. Vi drak en masse dejlig vin, og fik sorbet is til dessert.
Bagefter gik vi ud og fik en øl, og da klokken var ved at være mange gik vi tilbage til hotellet.
Netop som vi havde lagt os til rette for at sove, begyndte naboen (som åbenbart er et diskotek), at spille vanvittig højt musik. Det resulterede i at vi fik knap og nap 2,5 timers søvn.

Næste morgen stod vi op til morgenbuffet. Det var en ganske kedelig og simpel buffet, men fin nok. Udvalget var lille, brødet var kedeligt, og pålægget meget begrænset.

Her ses Mikkels tallerken med melon, ananas, en oste mad, hamburgerryg og røræg med ketchup.
Drikkelsen bestod af tee, kaffe, æblejuice og appelsinjuice.

Alt i alt: En meget middel oplevelse. Jeg kan desværre ikke anbefalet et sådan ophold til andre. Værelserne er meget små, frugt"kurven" bestod af et kedeligt æble, en banan, en kiwi og nogle overmodne vindruer. Vinen var dog ganske udemærket.
Opholdet lander på 2 ud af 6 stjerner. De 2 stjerner tildeles pga. Service, cafe latten og den helt ok chokoladekage.

Glædelig 6. December.

.. Sofie

fredag den 28. oktober 2011

Iskold hindbær yoghurt

En gammel kending på min side for jer der har fulgt den i lang tid.


Det er min sunde dessert, mit mellemmåltid på hjemmedage, men også min morgenmad i ny og næ.

Alt du skal bruge er:
125 gr. Frosne hindbær
250 gr. Fromage fraiche
- Evt. Sukker eller sødemiddel

Kom det hele op i en blender, og giv det fuld styrke til alle hindbærene er "forsvundet".


Så kommer det til at se sådan her ud:

Kom det op i en tallerken, og server straks.
Det er en dessert fyldt med proteiner og frugt. Den mætter og den smager dejligt.
Dog foretrækker nogle at hindbærene fryses op inden, eller at yoghurten laves med friske bær. Prøv dig frem :-)

God weekend!

.. Sofie

søndag den 23. oktober 2011

Boller til overnattende gæster

Fredag til lørdag sov min storebror her. Jeg elsker at bage og skabe hygge fra morgenstunden af. De fleste boller tager dog sin tid pga. Hævningen, og dermed er gæsterne næsten ved at omkomme af sult før de serveres - I hvert fald hvis man har gæster der er meget sultne om morgen. Herunder skal det også siges at min bror er nødt til at sove i stuen, som har et åbent køkken - dermed kan jeg ikke stå tidligt op og gøre bollerne klar, uden at eventuelle gæster vågner af mit larm.
Derfor denne løsning = Langtidshævede boller, som laves dagen før og sættes på køl.
Jeg har lavet disse boller mange gange før, men det er vidst på tide at opskriften skrives igen, til nytilkomne læsere.

Ingredienser:
- 13 gr. gær
- 300 gr. hvedemel
- 75 gr. havregryn
- 0,5 spsk honning
- 0,25 spsk salt
- 3,5 dl vand

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, honning, havregryn. Rør hvedemelet i dejen lidt efter lidt, og rør til dejen er glat. Dæk til med hviskestykke eller staniol, og sæt dejen i køleskabet natten over.
Næste morgen tages dejen ud af køleskabet, og dejen sættes i små klatter på en plade med bagepapir. Brug 2 skeer, ikke hænderne. Der bliver ca. 9 Boller.
Pensl bollerne med vand.
Lad bollerne efterhæve mens ovnen forvarmes til 220 C eller ved varmluftovn 200 C.
Bollerne bages midt i ovnen 18-20 min.

.. Sofie

torsdag den 20. oktober 2011

Typisk start på dagen

Jeg spiser næsten det samme til morgenmad hver evig eneste dag, med meget små variationer. Valget falder for det meste på yoghurt med enten frugt, müsli, cornflakes, mandler eller blot rørt op med en klat fromage fraiche.
I weekenderne derimod spiser jeg oftest hjemmebagte boller. Den samme bolleopskrift hver gang, men jeg bliver simpelthen ikke træt af dem!

I morges blev det derfor: Cheasy vanilje yoghurt med vindruer og ISIS müsli. Jeg spiser netop dette måltid fordi det holder mig mæt, jeg får på denne måde proteiner, calcium, frugt (og dermed vitaminer) og müslien giver mig nogle fibre.



Hvad spiser i til morgenmad???

.. Sofie

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...