onsdag den 6. juni 2012

Kold avocadosuppe med rejer og hjemmebagt brød

Kold avocado suppe med persille, citron, cremefine, rejer og hjemmebagt brød


Opskriften er lånt fra Gyldendals lille kogebog - 250 retter til hverdag og fest.
Der er dog ændret lidt i opskriften, blandt andet i målene og fremgangsmåden.

Du skal bruge:
- Avocado, 2 store eller 4 små
- Citronsaft, 1 tsk
- Cremefine 2,5 dl
- Rejer, ca 100 gr.
- Persille, 1 spsk
- Grøntsagsbouillon, 5 dl
- Salt og Peber
Evt. Hjemmebagt brød. Se opskriften lige her.

Fremgangsmåde:
Kog bouillonen og lad den køle helt af. Kom den evt. I køleskabet.
Udhul avocadoerne og mos dem med en gaffel.
Blend avocado med suppen, cremefine, citronsaft, hakket persille og smag til med salt og peber.
Kom rejerne i suppen.
Spis brødet til mens det er lunt.


Det smager dejligt og så er jeg jo kæmpe fan af sundhedsværdien i denne ret. Jaaa, der er en del fedt men på den bedst tænkelige måde.
Retten kan også fungere som en let frokost eller som en forret.

Jeg er netop blevet ekstra motiveret til at spise sundt efter jeg fik taget nogle blodprøver i søndags. De viste nemlig at jeg har masser jern og en fuldstændig normal blodprocent. Det er noget særligt for mig, for begge dele plejer at ligge lavt. Og det betyder at jeg er træt og uoplagt. Dermed ingen "dårlige" undskyldninger for at være energiforladt. Herligt.
Bortset fra det, var alle mine blodprøver så flotte og det viser jo at jeg gør et eller andet rigtigt :)
Nu kommer jeg nok til at lyde lidt som en sundhedsfanatiker, men det er jeg ikke. Jeg er et kage svin, en mad elsker og en vaskeægte livsnyder :-)

.. Sofie

tirsdag den 5. juni 2012

Oksekød med kartoffelmos i fad

Hakket oksekød med champignon, paprika, tomatketchup, løg, tomatpure og mælk


MUMS! 4 Bogstaver, 1 ord der siger alt om denne skønne ret.
Den er sund, forholdsvis billig, nem og så smager den også godt.

Du skal bruge:
- 250 gr. Champignon
- 1 dl Ketchup
- 600 gr. Kartofler
- 1 Løg, hakket
- 1-2 dl Mælk
- 450 gr. Oksekød, hakket
- 1 Tomatpure, stor dåse
- Paprika, Salt, Peber

Fremgangsmåde:
Kog kartoflerne.
Tænd ovnen på 175 C varmluftovn.
Kom hakket oksekød, løg og champignon i en gryde og brun det.
Tilføj ketchup, tomatpure og krydderier. Varm det hele godt op og bland det sammen.
Kom retten i et ildfast fad.



Lav nu kartoffelmosen ved at mose kartoflerne med en el-pisker og kom så mælken i lidt efter lidt, til konsistensen er korrekt.
Smag til med salt og peber.
Kom kartoffelmosen ovenpå oksekødsblandingen, drys evt. med paprika og kom retten i ovnen.
Giv retten ca. 15-20 min. I ovnen.


Et godt alternativ til de traditionelle retter som f.eks. lasagne, hakkebøffer, burgere og spagetti med kødsovs.

Ha' en skøn tirsdag aften.

.. Sofie

mandag den 4. juni 2012

Koteletter i pikant cremet champignon sauce

Koteletter i pikant cremet champignon sauce med bløde løg og ris



Vi er blevet rigtig glade for sammenkogte retter, retter der skal i ovnen og isærdeleshed retter med champignon, bløde løg og cremefine.
Alligevel skal retterne jo fornyes og varieres, og det her er et eksperiment, som må siges var meget vellykket.

Du skal bruge - til 2 personer:
- Olie
- 2 Koteletter
- Ris
- 250 gr. Champignon
- 1 flaske Cremefine
- 1 Løg
- 100 gr. Pikant smøreost
- 1 spsk Heinz hot chili sauce
- 4 spsk Heinz tomatketchup
- Paprika, salt og peber

Fremgangsmåde:
Brun koteletterne i en dyb pande i lidt olie. Tilføj champignon i skiver.
Tilføj cremefine, smøreost, chili sauce og ketchup.
Smag til med krydderierne.
Det hele kommes i et fad og løg ligges ovenpå.
Sæt ris over.
Retten skal have 20-25 i varmluft ovn 175 c.


Her ses retten inden den kommer i ovnen. Løgene bliver dejlige bløde og smager skønt sammen med kødet. Er du ikke fan af bløde løg, kan de undlades eller hakkes og kommes i panden sammen med champignonerne.


Jeg har haft fri i dag, og imorgen står skemaet på dagvagt 7-15. Onsdag har jeg aftenvagt 15-23. Jeg er i gang med at forsøge at bytte en vagt på torsdag, da jeg har aftenvagt men desperat har brug for en dagvagt.. Håber det lykkes.

God aften alle sammen.

.. Sofie

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...