mandag den 30. december 2013

Nytårs indkøb for vundne penge

Så er det i morgen vi siger farvel til år 2013. Det er lidt vildt..

Jeg var så heldig at vinde et gavekort til Netto på 200 kr. kort før jul.
Det var den dygtige Kristine der udlod dette i en give away. Besøg hendes blog ved et tryk lige her.
Dejlige 200 kr. der gik til puddersukker, kaffe, laks, chokolade og lidt andet godt. Ren luksus til mine søde nytårsgæster. Jeg er stadig sløj, og igen var indkøbene korte og målrettede men et stort plus var at det var billigt = gratis :-)



Godt nytår alle sammen :-)
Se i øvrigt min nytårsmenu her.

.. Sofie

søndag den 29. december 2013

Nytårs menuen

Nytårsaften 2013 - 2014

Så er jeg næsten tilbage. Utroligt. Jeg har været så forfærdelig syg siden natten til d.26 december. Jeg har haft 38,9, kastet op 25-30 gange og ja.. Hvordan siger man det pænt? Maven har også haft lidt ondt. Jeg har ikke været udenfor en dør før idag, og det var en kamp om overlevelse og lyn indkøb.
Jeg har fra min sygeseng lavet en lille plan over nytårsaften, selvom mad ikke just tiltaler mig i disse dage. Nå, nu ikke mere ynk :-)



Kl.17.45:
- Velkomst drinks, aperol med danskvand og brusende asti.
- Snacks i form af chips og dip.
- Bruschetta

Kl.18.30: Tapas i form af:
- Dadler med bacon
- Klassisk tomatsalat med feta og løg
- Oliven
- Oksekødsboller i tomatsauce
- Laks
- Lakseroulade
- Kartofler i ovn med krydderier
- Parma skinke
- Chili mayonnaise
- Pate
- Brie og port salut
- Hjemmebagt lyst og grovbrød

Her til: Rødvin, hvidvin, øl og vand.

Kl.20.30-21.30: Dessert
- Chokoladeskåle
- Hindbærmousse
- Revet chokolade
- Nougat is
- Karamel sauce

Her til: Drinks, vin, øl og vand.

Diverse:
- Slik
- Chips
- Chokolade
- Dip
- Kaffe
- Tee

Godt nytår :-)

.. Sofie

mandag den 23. december 2013

D.24 December: Julesmoothie

Julesmoothie med frosne mango, frosne jordbær, mælk, vanilje og et strejf af kanel

D.24 december: Filosliv julekalender 2013

Her må der tages forskud på glæderne, for som jeg skrev igår så er jeg ikke ved min computer d.24 december. Jeg skal til Gilleleje idag og vender hjem sendt juleaftensdag. Jeg synes ikke i skal snydes for det sidste indlæg i min såkaldte julekalender. Der mangler godt nok en del "låger", men jeg prøvede da :-)



Idag har jeg lavet en skøn smoothie for at starte dagen lidt sundt. Jeg har på fornemmelsen at resten af dagen, og i morgen ikke bliver så fedtfattigt ;-)

Målene er:
- 110 gr. mango frost
- 185 ml mælk
- 50 gr. jordbær frost
- 1 stor tsk vaniljesukker
- 1 strøg kanel

Blend det hele og drik løs.


Endnu en gang ønskes i alle sammen en rigtig glædelig jul.

.. Sofie

D.23 december: Konfekt til kaffen juleaften

Konfekt lavet af marcipan, marcipan med orange, marcipan med mint, marcipan med lakrids, hvid-, lys og mørk chokoladeovertræk, nougat i midten.

D.23 december: Filosliv julekalender 2013


Nu er klokken over midnat og så er det blevet lillejuleaften. Her kommer mit sidste blogindlæg inden jul, for jeg skal til Gilleleje og fejre jul hos min familie.
Jeg har brugt dagen med veninde besøg med kaffe og frokost.
Om aften fik jeg besøg af endnu en veninde til konfektlavning og dejlig gløgg. Nu ser jeg pagten på dvd, så jeg kan følge med. Jeg var kommet mange afsnit bagud.


Der blev endda lavet flere stykker konfekt, men billederne med det mørke chokolade er blevet meget uklare. Måske på grund af den dårlige belysning i stuen.

Det har været den perfekte dag.

Hvad får i til kaffen juleaften??

Glædelig jul alle sammen :-)

.. Sofie

søndag den 22. december 2013

D.22 december: Gløgg jeg elsker dig!

Så blev det tid til et dejligt glas gløgg med mandler og rosin

D.22 december: Filosliv julekalender 2013


Jeg er endnu en af de "heldige" der har haft en god omgang ondt i halsen. Jeg klarede mig igennem en masse vagter på arbejdet, og så smed jeg mig syg med feber og ondt i halsen. Idag er jeg endelig på toppen igen :-)
Igår fik jeg mig et lækkert glas gløgg med gløgg mix men også smuttede mandler. Jeg synes altså ikke de der små mandel stykker, fra gløgg mix er lige så godt.
Jeg tog derfor en god håndfuld mandler og tilføjede selv.
Jeg har ikke smagt denne her gløgg før, men den er virkelig god. Den er meget sød og derfor perfekt til dem der ikke bryder sig om stærk vin.

Nu er nedtællingen til jul virkelig sat i gang. Jeg glæder mig bare så meget.

Glædelig 22 december og 4. søndag i advent.

.. Sofie

lørdag den 21. december 2013

D.21 december: At være sygeplejerske når det er jul

Sygeplejerske og helligdage

D.21 december: Filosliv julekalender


Jeg elsker mit arbejde og jeg kan ikke se mig selv lavet andet end netop det. Jeg ser mit job som en kæmpe del af min identitet, og jeg er stolt af min profession.
Bagsiden af medaljen er helt klart vagterne og arbejdsforholdende.
Jeg elsker at have weekendfri, fredags slik, lørdags byture, x-factor, disney sjov, weekend stemningen i landet. På mit gamle job startede jeg med at arbejde hver anden weekend.
På mit nuværende job hedder det hver tredje weekend, med en 12 timers vagt. Det er bestemt til at leve med. Trods at vi kan bytte kollegaer i mellem, er det ikke særlig nemt. Det betyder at jeg er gået glip af utallige familiefødselsdage, julefrokoster, påskefrokoster, veninders fester osv.

Nu hvor julen er her og alle snakker om ferie, bliver det meget synligt hvad man må opgive for at være sygeplejerske. Det er jo ren logik, og jeg vidste det selvfølgelig godt den gang jeg traf mit studievalg.
Jeg bliver dog alligevel lidt trist til mode, ved tanken om at der er mange familiemedlemmer jeg ikke får set denne jul. Jeg er i vagt til familiejulefrokosten igen i år. Øv øv med dobbelt øv på.

Min oprindelige vagtplan hed fri d.24 december, 11.30-23.30 d.25 december og 12-20 d.26 december. Nu har jeg også byttet vagt så jeg skal arbejde d.27 kl.12-30. Det var den jul.

Hvert år kommer den samme frygt: kan jeg holde jul med min familie i år.

Glædelig jul og dejlig ferie til jer alle. En varm tanke til alle de sygeplejersker der passer de syge d.24 december, i stedet for at være hos familien <3

.. Sofie

tirsdag den 10. december 2013

D.10 December: Flere fyldte julechokolader og besøg på planteskole

Fyldte chokolader med julemotiv og besøg på planteskole i Hillerød
D.10 December: Filosliv julekalender


Hvis ikke du er i julestemning og synes entre billetten til tivoli trækker tænder ud, så kan et ganske gratis besøg på planteskoler anbefales. Rigtige mange planteskoler laver julelandskab, og det er enormt hyggeligt.


Jeg besøgte denne her planteskole i Hillerød med min mor.


Igen lidt skønne fyldte chokolader. Se hvordan de laves ved at trykke her!

Glædelig 10. december.

.. Sofie

mandag den 9. december 2013

D.9 december: Cafe latte med smag af jul

Cafe latte med smag af kanel og vanilje

D.9 december: Filosliv julekalender

I Berlin smagte jeg Starbucks sæson kaffe med juletema. En lækker cafe latte tilsat kanel og vanilje. Den smagte virkelig af jul og duftede så dejligt. Jeg må selv i gang med at eksperimentere med julekaffe, som jeg jo har gjort så ofte før.


Jeg må indrømme at jeg havde det lidt ambivalent med kanel smagen. Jeg synes det smagte godt, men samtidig gav det også en speciel eftersmag. Jeg vil dog anbefale enhver jule og kaffe fan at prøve den.

Jeg skal arbejde 52 timer denne her uge med den eneste fridag på torsdag, og arbejdsweekend. Jeg er lidt opgivende, for selvom jeg virkelig elsker mit arbejde, er det lidt af en vagtplan efter ferie.
Det er hovedsagelig aftenvagter, så julekalender bliver der ikke noget af. Mine søstre holder verdens sjoveste julefrokost hvert år, men i år kommer jeg ikke. Det bliver nemlig holdt i denne weekend. Idag er det meget synd for mig. Jeg er lidt "efter ferie deprimeret".

Glædelig 9. december.

.. Sofie

søndag den 8. december 2013

D.8 december: Julemarked i Lübeck

Julemarked i Lübeck

D.8 december: Filosliv julekalender

Sidste år besøgte mig og min veninde julemarkedet i Tyskland. Vi tog en dags tur fra Sjælør station. Det var en utrolig hyggelig tur og det kan klart anbefales :)

Broen på vej fra bussen til julemarkedet.

Vi tænder lys for dem vi savner.

Mange smukke lys i kirken.

Smuk kirke.

Julemarkedet midt i byen.

Mig der står og venter på at turen går mod border shoppen.

Dejlig tur som jeg overvejer at gentage i år, hvis tiden ellers er til det. Jeg skal arbejde 7 vagter de næste 8 dage, med 12 timers vagter i weekenden. Det bliver en hård omgang efter ferie.

Glædelig 8. december.

.. Sofie

lørdag den 7. december 2013

D.7 december: Jule chokolade fyldt med smarties, nougat, sirup og karamel

Fyldte chokolader med nougat, kaffesirup, karamel og smarties

D.7 december: Filosliv julekalender


Se hvordan jeg bar mig ad ved at trykke lige her.

Idag skal jeg til julefrokost med arbejdet :-) glæder mig rigtig meget. Derfor bliver det et lidt kort indlæg for nu, men jeg vender snart tilbage med mere.

Glædelig 7. december.

.. Sofie

fredag den 6. december 2013

D.6 december: Fyldte jule chokolader med nougat, karamel og kaffesirup

Jule chokolader med fyld af nougat, karamel og kaffesirup

D.6 december: Filosliv julekalender


Jeg benyttede stormvejret/natten til at lave fyldte chokolader. Derfor vil jeg også gerne undskylde den ringe kvalitet af billederne. De er taget kl.01.30 i nat :-)

Du skal bruge:
- Chokolade form
- Pensler
- Vandbad
- Chokolade (jeg brugte odense knapper)
- Nougat
- Karamel
- Brug fantasien :-)



Fremgangsmåde:
Smelt chokoladeknapperne over et vandbad.
Pensl chokoladen i et tyndt lag på formen og stil den herefter på køl i 10 minutter, eller til chokoladen er helt tør. Kom så et nyt lag chokolade på, og stil på køl igen. Dette gentages 3-5 gange afhængig af formen.
Kom fyldet ned i hullerne og brug så en ske til at fylde bagsiden på med flydende chokolade.
Stil på køl i 20-30 minutter og vend så formene på "ryggen" og pres chokoladerne ned på spisebordet.


Glædelig 6. december.

.. Sofie

torsdag den 5. december 2013

D.5 December: Storm/julehygge med kylling i karry

Storm og julehygge med dejlig kylling i karry fyldt med grøntsager.
D.5 december: Filosliv julekalender


Sikke et vejr. Jeg er virkelig glad for at jeg har ferie i dag, for sidste gang der var storm var jeg på arbejde i mellemvagt. Derfor havde jeg fri kl.20, altså midt i kaoset hvor der ikke gik busser, og taxaerne var meget optagede.
Derfor besluttede jeg mig for at udnytte dagen i dag til det aller fuldeste.
Jeg har været til frisøren og få farvet hår og er blevet klippet. Bagefter handlede jeg en masse ind, og tog en kæmpe opvask herhjemme.
Så gik jeg i gang med en god portion simrer mad, resultatet ses her.



Du skal bruge:
- En halv bakke champignon
- 2-3 store kyllingfilet (skæres i mindre mundrette stykker)
- 1 rød peberfrugt (hakkes i små stykker)
- 1 stort løg (hakkes)
- 2-3 fed hvidløg (hakkes eller kommes i hvidløgspresser)
- Ris
- 1 dåse kokosmælk (jeg brugte light)
- 1 lille dåse ananas i skiver (skær dem i mindre stykker og brug saften også)
- Karry
- Salt og peber

Fremgangsmåde:
Steg kyllingen sammen med karry. Steges til kyllingen er brun.
Kom champignon og løg i, og svits det hele.
Tilsæt ananas med saften fra dåsen, og kom så kokosmælken i.
Rør godt rundt og tilføj hvidløg og peberfrugt.
Smag til med salt og peber. Der kan altid tilføjes ekstra karry hvis behov.
Kog risene efter pakkens anvisning.

God stormdag og glædelig 5. december.
Pas nu godt på jer selv.

.. Sofie

onsdag den 4. december 2013

D.4 December: Risengrød med farlig kanel og ingen sukker

Risengrød med kanel uden sukker og en smørklat

D.4 december: Filosliv julekalender

Det er en selvfølge (i min verden) at der skal spises risengrød i december. Uanset kur eller ej. Det betyder at jeg for år tilbage, begyndte at spise min risengrød med kanel (i stedet for kanelsukker). Det er ikke det samme, men der er virkelig mange kalorier at spare.
Her ses min risengrød med en klat letta minarine (igen et alternativ til almindelig smør).



Du skal bruge:
- 3 dl vand
- 180 gr. grødris
- 1 liter letmælk
- 0,25 spsk salt
- Kanel (evt. sukker?)
- Smør
- Evt. nisseøl/hvidtøl :-)
- En tykbundet gryde

Fremgangsmåde:
Bring vand og ris i kog. Kog risene i 2 minutter ved jævn varme og under omrøring.
Tilsæt så mælken og bring det hele i kog. Det skal koges under omrøring ved svag varme i yderligere 10 minutter. Kom låg på gryden og lad den koge i 25-30 minutter. Rør rundt i grøden ofte.
Tilsæt salten.

Server med ønsket tilbehør :-)

Glædelig 4. december.

.. Sofie

tirsdag den 3. december 2013

3. December: Jul på kur med æble- kanel muffins

Jul uden sul
D.3 december: Filosliv julekalender


Jeg elsker julemad! I alle afskygninger. Både flæskesteg, and, brun sovs, kanel, småkager og diverse juledrikke som gløgg og julebryg.
Jeg har ferie i denne her uge, og forsøger at forsøde hver dag med lidt "julet", men det bliver hurtigt mange kalorier, med mindre man laver en sundere udgave.

Du skal bruge:
1 bæger æggehvide
1-2 tsk kanel
1 tsk bagepulver
0,5 banan
1 æble
30 gr. ruggryn

Fremgangsmåde:
Blend de tørre ingredienser.
Mos bananen, riv æblet og bland så det hele sammen.
Kommes i muffins forme og bages ved 175 c i cirka 15 min.


Opskriften er fundet her og der er kun ændret en smule i den.
Det smager dejligt. Især hvis det piftes lidt op med en klat marmelade eller isis smørepålæg med hasselnødder og kakao :-)

Glædelig 3. december.

.. Sofie

mandag den 2. december 2013

D.2 December: julemarked i Berlin

D.2 December. Filosliv julekalender

Julemarkeder i Berlin


Jeg er netop hjemvendt fra en forlænget weekend i Berlin. Der var mange julemarkeder, især centreret ved Alexander platz men også ved Postdamer platz kunne vi nyde godt af et hyggeligt marked.


Billederne er i ret ringe kvalitet. Det beklager jeg.


Jeg kan bestemt anbefale en tur på julemarked hvis du savner lidt julestemning. Her er der nemlig julestemnings garanti :-)

Glædelig 2 december.

.. Sofie

søndag den 1. december 2013

D.1 December: klatkager

Julekalender Filosliv d.1 december

Klatkager af risengrød, vanilje, æg, æggehvider, mel

Så blev det endelig jul. Juhu. Julen er meget velkommen hos mig, hvor kalenderlys, julenisser og dekorationer er i højsædet.
Her kommer mit bud på d.1 december/advents julehygge.


Du skal bruge:
En god portion risengrød (500-650 gr.)
50-60 gr. hvedemel
1 spsk vaniljesukker
1 æg
1 bæger æggehvide

Fremgangsmåde:
Bland det hele sammen med en ske.
Kommes på panden i små klatter og steges (evt. i lidt smør)
Serveres med valgfrit tilbehør. Jeg spiste det med jordbær marmelade fra Minimum.

Glædelig 1 december :)

.. Sofie

torsdag den 21. november 2013

Småkager til højtiderne (Halloween)

Det er ikke længe siden jeg havde besøg af min nevø og niece. Det resulterede i en god portion dej, tonsvis af glasur i fine farver og andet dejlig pynt.
I kan nok regne ud at besøget var i Oktober, da det tydeligvis er halloween kager.
Snart bliver det tid til at lave den samme dej med julemotiv i stedet :-)


Opskriften fandt jeg hos den dygtige Kristine.
Jeg har ændret en anelse i målene sammenlignet med Kristines opskrift.



Der bliver pyntet..


Og pyntet mere.. :-)


Du skal bruge:
- 200 gr. smør
- 85 gr. sukker
- 0,5 tsk natron
- 1 æg
- 1 tsk kardemomme
- 350 gr. hvedemel
- 2 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde:
Smør smuldres i melet. Tilsæt kardemomme, kanel, sukker, vanilje og æg. Dejen æltes til den er ensformig og glat. Sæt dejen på køl mindst 30 minutter.
Varm ovnen op til 200 grader og form så kagerne/kom dem i forme som du lyster.
Giv kagerne 6-8 minutter. Hvis du vælger at lave store kager i forme som jeg har gjort det, skal kagerne dog have 8-10 minutter i ovnen.

Lad dem køle af og pynt dem så :-)

.. Sofie

tirsdag den 12. november 2013

Proteinrige chokolade pandekager uden sukker

Pandekager i en dejlig light udgave

De her pandekager kan jeg helt sikkert anbefale. Især hvis du har en sød tand, men ønsker at leve sundere. Jeg synes de smager så dejligt og syndigt. Opskriften er fundet hos minslankekur.



Du skal bruge:
- 40 gr. havregryn
- 1 spsk sukkerfri kakaopulver
- 1 spsk bagepulver
- 4 æggehvider
- 1 æg
- 4 spsk skyr
- 20-30 gr. god sukkerfri 70% chokolade (jeg valgte nu ISIS chokolade)

Fremgangsmåde:
Havregrynene blendes til mel, chokoladen hakkes og det hele blandes sammen til en pandekagedej.
Laves på panden, enten som små pandekager eller på en stor pande. Hvis du laver dem på en stor pandekage pande, får du to kæmpe pandekager :-)



Haps, haps, haps. De skal snart laves igen. Uden tvivl.

.. Sofie

fredag den 1. november 2013

Græsk morgenmad

Friske frugter med græsk yoghurt og honning

Jeg har jo besøgt Grækenland en helt del gange. I det hele taget har jeg rejst så meget så muligt, og Kreta er ikke så ringe endda.
Vi besøgte en kyst der kun kan besøges ved at gå meget langt i bjergene eller med båd. Ingen trafik overhoved. Fantastisk :-)
Det eneste der fandtes her var et par hoteller i græsk stil, og der til hørende restauranter samt to købmænd.
Vi sov her en nat, og da det blev morgen og alle andre bestilte "engelsk morgenmad", besluttede jeg mig for at prøve noget helt andet. Et rigtig godt valg efter min mening.


Mmm!! Den fede græske yoghurt og honning gør det så lækkert, at jeg vil påstå at det kan fungere som en sund dessert.


Her er udsigten fra min seng. Det var en fantastisk tur. Jeg glæder mig allerede til min næste rejse.

P.s glædelig j-dag ;-) skal i fejre det i aften?

.. Sofie

onsdag den 30. oktober 2013

Chokolade mousse på skummetmælk med friske hindbær

Isis chokolade mousse på skummetmælk pyntet med hindbær


Du skal bruge:
- 1 Brev isis chokolade mousse
- Skummetmælk efter anvisning på pakken
- Hindbær eller andet pynt efter smag og behag


Skønt med en nem, kalorielet dessert. Følg anvisningen på pakken og så kan det simpelthen ikke gå galt :-)

God onsdag.

.. Sofie

tirsdag den 29. oktober 2013

Madplan uge 44 år 2013/Se mine wallstickers

Madplan for uge 44 år 2013

Sikke en start på ugen! Jeg var på arbejde i akutmodtagelsen fra kl.12-20. Dermed strandede jeg kl.20 med beskeden om at taxaerne havde 4 timers ventetid, man måtte ikke gå ud og busserne ville først begynde og køre kl.04. Øv bøv.
Jeg var simpelthen så heldig at en venlig mand tilbød mig et lift hjem, på trods af at det var en omvej for ham. Han læser nok ikke med her, men af hjertet tak :-)
Jeg håber at i alle sammen kom sikkert hjem, eller i det mindste hyggede jer, der hvor i nu var.


Jeg har købt 4 wallstickers. Det var lidt dyrt, men det er de bedste penge jeg nogensinde har givet ud. Tæt på i hvert fald :-)


Det er jo et rigtig typisk "sygeplejerske" citat. Jeg elsker det! Min sofa er lige under, men den har undgået at blive fanget på billedet ;-)

Snart kan i få lov at se de flotte stickers der hænger over min seng og i gangen.

Mandag: Rugbrød med frikadeller og rødkål
Tirsdag: Mørbradbøffer med bløde løg, champignon, brun sovs og kartofler
Onsdag: Svensk pølseret
Torsdag: Kartoffel porre gulerods suppe
Fredag: Rester
Lørdag: Rugbrød
Søndag: Mørbrad gryde med kartoffelmos

Jeg skal arbejde mandag, torsdag, fredag, lørdag og søndag. Jeg har aftenvagt fredag og vagt kl.14-22 lørdag og søndag. Derfor skal aftensmaden kunne medbringes, og derfor regner jeg med de lette løsninger.

.. Sofie

søndag den 6. oktober 2013

Madplan uge 41 2013

Madplan uge 41, 2013



  • Mandag: Mørbrad i svesker
  • Tirsdag: Rugbrød
  • Onsdag: Broccoli muffins
  • Torsdag: Rester
  • Fredag: Spiser på cafe med en veninde
  • Lørdag: Bøf stroganoff
  • Søndag: Spiser hos mine forældre

.. Sofie

mandag den 30. september 2013

Madplan uge 40 år 2013

Madplan uge 40 2013


Mandag: Pasta i cremet ostesauce med pølser, champignon, løg og skinketern
Tirsdag: Squash pizza
Onsdag: Mørbrad i tomat/paprika sauce med perleløg, løg og champignon. Her til kartofler
Torsdag: Flæskesteg med brun sauce, kartofler og rødkål
Fredag: Flæskestegssandwich
Lørdag: Spiser ude
Søndag: Sushi/færdigret (tømmermænds mad)

Nu begynder en ny spændende start for mig! I morgen kl.08.30 starter jeg på akut modtagelsen kirurgisk afdeling. Det er for vildt så spændende det er. Jeg kan næsten ikke holde det ud :-)
Rigtig god ude til jer alle sammen. Kryds fingre for mig ;-)

.. Sofie

mandag den 23. september 2013

Madplan uge 39 år 2013

Så blev det atter mandag og så er det vel på sin plads med en madplan for ugen :)

Mandag: Boller i karry
Tirsdag: Squash pizza med hytteost, revet ost og skinkestrimler
Onsdag: Laksefrikadeller med kartofler og grønne bønner
Torsdag: Frikadelle sandwich med rødkål og smurt med mayonnaise
Fredag: Spagetti carbonara
Lørdag: Pasta i en cremet mornaysovs med svampe og skinke
Søndag: Rester fra fryseren

Jeg er jo "netop" hjemvendt fra Tyrkiet hvor jeg ellers lå syg meget af ferien med infektion i mandler og svælg. En enkelt lækker drink eller to blev det dog til :)


Jeg håber at i har haft en skøn start på ugen :)

.. Sofie

torsdag den 5. september 2013

Broccoli skinke muffins

Sunde broccoli og skinke muffins med æg, mælk og speltmel



Jeg fik inspirationen til opskriften hos atlast. Jeg skyndte mig i fakta for at handle, men måtte erfarer at de manglede skinkestrimler.
Derfor rundede jeg lige kvickly også.
Retten kræver få ingredienser, er sund, perfekt til frokost og der er få kalorier i. Win, win! De kan også serveres som forret eller som aftensmad.
Der er ændret en lille bitte smule i målene på opskriften.

Du skal bruge: (til 7 styks)
- 20 gr. mælk
- 120 gr. små buketter broccoli
- 25 gr. speltmel
- 4 æggehvider
- 1 æg
- 120 gr. skinkestrimler
- Salt og peber



Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne sammen. Tilføj broccoli og skinke til sidst. Krydder med en lille smule salt og peber.
Kom blandingen op i muffinsforme. Pres dem lidt sammen med en gaffel.
Giv dem 20-25 min. i en forvarmet ovn på 180 C.

De er bare så gode og blev fortæret med god samvittighed.
De smager også godt kolde og er derfor oplagt til madpakken.

I nat skal jeg i vagt igen og så har jeg "sove dag" fredag. Lørdag skal jeg så i dagvagt 7-15. Søndag skal jeg op kl.03.45, da jeg bliver hentet kl.04.15. Turen går til lufthavnen og herfra til en uges ferie i Tyrkiet. Jeg glæder mig bare så meget :-)

.. Sofie

onsdag den 4. september 2013

Smoothie med skovbær og banan

Smoothie med skovbær, banan og multifrugt juice


Simpelt, lækkert og sundt. Det kan jeg lide :-)

Du skal bruge:
- 175 gr. multifrugtjuice
- 1 mellem/stor banan
- 100 gr. skovbær (frosne)

Blend det hele sammen og værsgo.

Der er cirka 200 kalorier i portionen og det bliver til cirka 2 glas.


Jeg er gået smoothie amok i de her dage. Har lavet med jordbær, skovbær, mango, banan. Mmmm!

Jeg skal i nattevagt i nat og har ikke kunne sove til middag. Det er altid lidt hårdt, men før man ved af det, er natten gået og sengen kalder igen :-)
God aften og nat til jer alle sammen.

.. Sofie

tirsdag den 3. september 2013

Fedtfattige havregrynskugler med kaffesmag

Fedtfattige havregrynskugler med kaffe espresso shot, skyr, vanilje og kokospynt


Jeg har tidligere lavet dem her og denne her gang har jeg hentet inspiration fra samme opskrift men der er foretaget et par ændringer.

Du skal bruge:
- 10 gr. kokosmel
- 1 espresso shot eller stærk kaffe
- 120 gr. havregryn
- 100 gr. skyr
- 5 gr. vaniljeessens
- 1 tsk vaniljesukker
- 20 gr. sødemiddel
- 2 spsk vand
- 15 gr. kakao



Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ingredienser sammen først. Kom så alt det våde i og bland det godt rundt. Kom kaffen i til sidst. Kaffen må gerne være lun stadig.
Rul massen rundt til små kugler.
Tril dem i kokosmel og kom dem på køl i mindst en time, gerne længere.


Jeg fik 41 stk's i alt. Dermed cirka 15 kalorier pr. styk.
Jeg spiste et par stykker mens jeg drak en kop varm grøn tee og lagde puslespil. Jeg er i gang med et spil med 1000 brikker. Det trækker tænder ud, men hvor er det bare hyggeligt.
God tirsdag alle sammen :-)

.. Sofie

Populære indlæg

Sidevisninger i alt