onsdag den 23. februar 2011

En sund sjæl i et sundt legeme.

Titlen passer meget godt i dagens anledning. Jeg har spist en masse frugt og grønt, og aftensmaden indebar masser af de sunde fedtstoffer (de umættede).
For et par år siden lavede (min veninde) Ida's far et livshoroskop til mig. I det horoskop stod der at jeg ville få en sund sjæl, i et sundt legeme.
Det er skam også ganske rigtigt at jeg har erhvervet mig en sundere livsstil efter min start på sygeplejerskeskolen. Ikke nok med at fitness er blevet en fin del af min hverdag, så er kost også noget der interessere mig. Jeg har forstået vigtigheden i at spise fisk, få frugt og grønt, masser protein, vitaminer osv.
Alle ved jo at det er godt at få en sund kost, men når man bliver konfronteret med sygdomme hver evig eneste dag, og læser om hvordan sygdom forebygges, er kost en fast del af dette.
Jeg er ikke fanatisk, og jeg er heller ikke angst for at blive syg. Jeg har blot indset hvor vigtig kosten er for vores krop/helbred/psyke, samtidig med at jeg har opdaget hvor fantastisk godt sund mad kan smage. Jeg har fået øjnene op for mange grøntsager, og måder at tilberede dem på, samt ting man kan tilberede det sammen med, for at gøre det ekstra lækkert.
Det lyder jo enormt frelst, men jeg er stadig et slikører. Jeg elsker chokolade, pizza og alt muligt andet. Jeg spiser det bare ikke så ofte som jeg plejede ;-)

Igår skulle vi ha' spist madpandekager, men det blev til en rugbrødsmad med en kyllingfilet, tomat og en avocado ovenpå i stedet. Jeg havde været med en patient til koloskopi i går, og da jeg kom hjem fra afdelingen var jeg simpelthen så træt.
Jeg kunne dårligt stå op, og måtte for første gang i lang tid melde fra at tilberede aftensmad.
Vi spiste det her til aften i stedet for, og mums hvor smagte det bare godt!

Mexicanske oksekøds pandekager, 3-4 stk, (2 Personer)


- 350 Gram hakket oksekød
- En lille dåse majs
- To fed hvidløg
- Et stort løg
- Tortilla pandekager
- Agurk efter behov
- Tomat efter behov
- Evt. Salat efter behov
- Avocado
- Creme fraiche eller fromage fraiche
- Citron
- Salt
- Peber


Tænd oven på 175 grader.
Først brunes oksekødet sammen med et hakket løg og et presset eller hakket hvidløg. Derefter tilsættes majsene, og krydder med salt og peber.
Imens kødet og ingredienserne varmes, kan man begynde på guacamolen. Mos 2 store avocadoer med en gaffel. Tilsæt ca. 30-40 gram creme fraiche eller fromage fraiche. Tilsæt lidt citronsaft, et presset hvidløg (eller hakket) samt salt og peber.

Lig tortilliaerne i ovnen i ca. 3 minutter. Imens skæres salat, agurk og tomat i skiver efter smag og behag.
Tag tortilliaerne ud, og fordel fyldet oven på. Rul evt. Tortilliaen sammen som en pandekage.
Nemt, lækkert og sundt.
Man kan dårlig nok se kødet for alt det grønne :-)

Jeg giver retten 5 ud af 6 stjerner.

Sofie ..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...