UnikPris.dk

mandag den 5. december 2011

D.5 Dec: Juletræskage

D.26-27 November passede mig, min kæreste og storebror vores nevø og to niecer.
Jeg havde bagt til den store guld medalje, og en af de mest vellykkede var denne juletræs kage.
Min nevø fik lov til at pynte den, og der er derfor et par skønhedsfejl, men helt ærligt.. Kagen bragte glæde, og det var da det vigtigste :-)


Opskriften er fra Amos store julebagebog 2011.

Du skal bruge:
500 gr. hvedemel
300 gr. smør eller margarine
50 gr. havregryn
500 gr. sukker
5 æg
4-5 modne bananer
1,5 dl kærnemælk
50 gr. hakkede nødder (jeg brugte mandler)
5 tsk. vaniljesukker
4 tsk. natron
1 knsp. salt

Pynt: Farvet glasur (flormelis, lidt kogende vand og grøn frugtfarve)

Fremgangsmåde:
Rør fedtsstof og sukker sammen til det er hvidt. Tilsæt æggene et af gangen.
Bananerne moses og tilsættes sammen med kærnemælk.
Vend de øvrige ingredienser i melet og ælt det hele sammen til en ensartet dej.
Fyld dejen i en bradepande (40 x 40) med bagepapir. Du kan også gøre som mig - Køb en juletræs form. Min er købt hos specielkøbmanden, og jeg smurte bageformen med smør, i stedet for at bruge bagepapir.

Bagetid: 30-35 Min. Midt i en forvarmet ovn, 180 C eller varmluft ovn 165 C.
Lad kagen køle af, og begynd at pynte den.


OBS: Vælger du at bruge en juletræsform, er der plads til hele kagen. Du skal dog være opmærksom på at kagen skal have ca. 65 Min. Da formen er forholdsvis dyb.

Jeg kan klart anbefale denne kage, som smager dejlig sødt pga. Bananerne, og julen bliver tilføjet med vanilje og dejlige nødder :-).

Glædelig 5. December

.. Sofie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Den absolut bedste vin fra Californien

Jeg er ikke ekspert i vin, men jeg elsker at drikke det alligevel. Nu har jeg fundet min absolut favorit vin. Jeg kender endda "ikke vi...