onsdag den 4. maj 2011

Kold torske ret med rejer, grønt og karrydressing

Igår lavede jeg en ny ret til aftensmad, kold torske ret med rejer, grønt og dressing.

Du skal bruge:
- Ca. 250 gr. Torskefilet
- 200 gr. Rejer
- Dild
- A38
- Mayonnaise
- Creme fraiche
- Tomat
- Salat
- Ris
- Hvidløg
- Et rødløg
- Citronsaft
- Karry
- Salt og peber
- Evt. Kaviar


Torskefilet kommes i ovnen ved 200 C forvarmet ovn, ca. 15 min.
I mens sættes risene over.
Torskefilet skæres i stykker og blandes i en skål med de kogte ris, rødløg, rejer, A38, og mayonnaise til retten er fast, smag til med salt, peber og citronsaft og det hele er blandet godt sammen.
Sæt det i køleskabet en halv times tid.

Begynd på dressingen.
Bland creme fraiche sammen med et fed hvidløg og ca. 2 tsk karry (smag til).

Tag fiskeretten ud efter 30 min. Vend skålen på hoved i et fad, så retten står i fast form. Pynt med tomater, salat, dild og evt. Flere rejer samt kaviar.

Spises med dressing, og evt. Et lækkert stykke flutes.

Jeg giver retten 4 ud af 6 stjerner :)

Jeg har endelig modtaget min nye computer, så jeg går stærkt ud fra at jeg kan få blogget meget mere i fremtiden.
Jeg tager hjem til mine forældre i morgen aften, og er først hjemme igen sent søndag så weekenden bliver nok lidt stille på bloggen. Dog regner jeg med at blogge i morgen inden afgang.
Madplanen for ugen er allerede gået lidt i vasken, så der vil forekomme ændringer i opskrifterne men det er jo ikke noget nyt.
Madplanen offentliggør jeg for inspiration, men også fordi jeg handler ind efter den :)

.. Sofie

PS: VIGTIGT! Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, men jeg kan stadig ikke besvare jeres kommentarer, og jeg vil derfor gerne svare på dem her.

Malou: (svar på anmeldelse på Sofiekælderen indlægget) Ja, det var rigtig øv! Tak skal du have :) Jeg skal snart på restaurant med en veninde, også et tilbud fra "dagens tilbud" med 3 retters menu. Jeg håber på at det bliver en succes :)

Carla: (svar på fedtprocent, muskler, sundhed indlægget) Det var også både sjovt og spændende. Desværre ved jeg intet om det. Det var et tilfælde at jeg lige var i praktik på hospitalet, og at jeg nåede til undervisningen den fredag.
Jeg ved at denne maskine bruges til patienter, så jeg er lidt bange for at en så grundig maskine er svær at finde. Dog ved at jeg nogle fitness centre udbyder noget ligende en gang i mellem, og Matas har næsten også lige haft det. Det er bare om at holde øje ;)

1 kommentar:

  1. Juhu, jeg kan kommentere igen!! :-)
    Det er også en rigtig god ret. Dog vil jeg putte langt mindre løg i næste gang :). Vil anbefale dig at bruge et lille rødløg.

    SvarSlet

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...