torsdag den 17. november 2011

Tomatsuppe med oregano, basilikum, ost og pasta

Mikkel er hjemme idag. Han er blevet forkølet og har ondt i halsen. Den lille stakkel skal selvfølgelig forkæles, og derfor lavede jeg tomatsuppe til frokost.
Det er mange år siden jeg har lavet denne suppe. Faktisk ikke siden jeg flyttede hjemmefra, og pludselig undrer det mig rigtig meget. Den var langt bedre end jeg huskede den!


Du skal bruge:
- En Liter vand
- En hønsesuppe terning
- Revet ost
- Fuldkornspasta eller almindelig
- En dåse hakkede tomater
- En stor dåse tomatpure
- En dl. Mælk
- Et fed hvidløg
- Et mellem løg
- En tsk basilikum
- En tsk oregano
- Salt og peber

Bring vandet i kog, og kom det derefter op i en skål. Tilføj suppeterningen.
I mens du venter på vandet koger, hakker du løget.
Kom derefter løget i den tomme gryde, og steg dem gyldne.
Blend tomatpure, et hakket fed hvidløg og de hakkede tomater.
Kom det blendede tomat op i gryden til løgene.
Sæt pastaen over.
Få suppen op og koge, og tilføj så vandet med suppeterningen.
Lad det koge i 10-15 min. Og hæld så mælken op i suppen.
Til sidst smagens retten til med krydderierne.
Hæld vandet fra pastaen, og kom det op i en dyb tallerken. Hæld suppen over, og drys til sidst med revet ost.

Her ses retten inden osten drysses på.
Retten kan også laves uden pasta og ost, og således serveres som forret. Uden revet ost er det en særdeles kalorielet tomatsuppe.

.. Sofie

3 kommentarer:

  1. Ville bare sige jeg har modtaget pakken - smadder fine ting, og chokoladen er allerede spist :)

    SvarSlet
  2. Jeg er glad for at høre at det er kommet frem, og at du kan lide tingene :-) Haha! Det er også bare en skøn lille uimodståelig chokolade ;-)

    SvarSlet
  3. Ja og med nougat i, uhm! Skal snart afprøve nogle opskrifter fra bogen tror jeg, den er bare fin :)

    SvarSlet

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...