tirsdag den 7. juni 2011

Laksefrikadeller og minder fra Berlin

Idag stod menuen på noget så spænende som laksefrikadeller og kartofler.
Laksefarsen er købt færdiglavet hvilket gør det hele dejlig nemt.
Hovsa! De brændte lidt på, men dejligt smagte de nu alligevel. Billedet er af resterne fra aftensmaden, som er blevet pakket ind i sølvpapir, så de kan hapses i morgen. Det bliver nok min frokost, med resten af kartoflerne braset på panden. Slet ikke dårligt :)

Jeg beklager den lave aktivitet, og de mindre spændende retter jeg blogger om for tiden. Jeg er netop i gang med første del af eksamen, og opgaven skal simpelthen være skrevet inden jeg rejser til Berlin fredag morgen.

Berlin:
En by som jeg har besøgt 4 gange allerede. Jeg er tosset med den.

Første gang jeg var i Berlin var med min eks kæreste. Det var i November måned med guidet tur til de største attraktioner.

Anden gang var med det meste af familien, og min bedste veninde. Det var i Påsken, og jeg var netop blevet single.
På hotellet var en kælder bar hvor vi faldt i snak med nogle hollandske fyrer. De næste 4 nætter stod på diskoteker, barer og alkohol. Vi regnede ud at vi i alt havde sovet 6,5 time på hele turen.
Vi kom typisk hjem kl.5 om natten, og sov til kl.7 hvorefter vi tog på sightseeing, shopping, cafe og meget mere. Vi spildte bestemt ikke tiden, og havde den fedeste ferie nogensinde.

Tredje gang var med min veninde igen. Det var året efter i en uge, i sommerferien. Igen bestod rejsen primært af sjov og ballade, kombineret med sightseeing i stor stil. Vi fik set det meste af det vi følte vi manglede at se. Kanalrundfart, dom kirken indefra osv.

Fjerde tur blev endnu en gang med min veninde. Det var sidste år i November, hvor rejsen formål var en uges afslapning væk fra skolen. Derudover stod den på juleshopping, og selvfølgelig Berlin i det hele taget. Vi tog atter på sightseeing, gik lange turer i det kolde vejr, snakkede og drak kaffe.

Min kæreste og hans mor har derimod aldrig været der, og jeg kan ikke vente dem med at vise dem rundt.
Vi skal naturligvis se en masse af de klassiske steder, som jeg vil blogge om og vise billeder af når jeg kommer hjem.

.. Sofie

2 kommentarer:

  1. Rigtig god tur til Berlin!

    Jeg deler din entusiasme for den fantastiske by, jeg har været der 3 gange, og bestemt ikke sidste gang :D Og man må sige at du har grundlag for at være den perfekte tour-guide ;)

    - Maj :)

    SvarSlet
  2. Hej Sofie,

    En rigtigt fin blog du har – spændende læsning og gode ideer til opskrifter. Jeg synes selv det godt kan være svært at finde på, når man står i køkkenet, men så er det jo godt I efterhånden er så mange blogger med rigtige gode madblogs, så man kan blive inspireret til at prøve noget nyt.

    Det er nu i en lidt anden sammenhæng, jeg har besluttet at kontakte dig i dag, jeg arbejder nemlig for et kommunikationsbureau, hvor en af vores kunder er en fødevarer virksomhed, som går op i at tilbyde et sundere alternativ til forskellige varer – kan faktisk se at du har brugt et af deres produkter før. Jeg tænkte derfor om det kunne have nogen interesse for dig, at modtage flere produkter med henblik på at teste dem og give din mening med på vejen??

    Hvis det har nogen interesse, må du meget gerne skrive til mig på rm@ccporternovelli.dk, så kan jeg fortælle mere:-)

    SvarSlet

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...