torsdag den 28. juli 2011

Konfekt for begyndere

På trods af at vi befinder os midt i sommeren, så har jeg lavet konfekt af marcipan, nougat, mørk, lys og hvid chokolade, samt pyntet med krymmel.
Jeg er helt SYG med konfekt, og min nougat har overskredet "mindst holdbar til dagen", og derfor var det på tide at få brugt det.
Jeg kunne selvfølgelig også have bagt en kage, og brugt det på denne måde. På den anden side, så ved jeg intet bedre end at pynte konfekt. Det er så hyggeligt, og nemt at arbejde med.


Her ses det færdige resultat i min hjerte chokoladeæske.

Du skal bruge:
Marcipan (helst odense marcipan)
Nougat
Smelte chokolade (mørk, lys, hvid efter eget valg)
En god kniv
En pensel
En gryde (til vandbad)
En kop (til vandbad)
Bagepapir
Kagerulle
Evt. Pynt

Først tog jeg en god klat marcipan på noget bagepapir, og gjorde det flat med en kagerulle.

Derefter skar jeg nogle lange firkantede stykker nougat. Ikke særlig brede stykker, men aflange.
Jeg lagde nougaten på marcipanen, som jeg skar til i kanterne så stykkerne bliver lige.
Marcipanen ligges ud over nougaten, så det er helt dækket. Lige som her:
Størelse, form og skønhed er ikke så vigtigt, da de senere skal skæres ud.

Smelt chokoladen over et vandbad. Altså en gryde med lidt vand i, en kop og det chokolade du skal bruge. Ligesom her:
Varm det ved svag varme, og rør gerne lidt rundt med en tsk.

Tag en pensel og brug den til at smøre det smeltede chokolade ud over marcipanen. Vend marcipanrullen forsigtigt, så det hele bliver dækket af chokolade.

Og pynt det straks.

Og alle tre!

Lad chokoladen tørrer før det skæres ud.
Bagepapir nederst i chokolade æsken.
Skær rullerne ud i passende stykker.

Dæk evt. Film over chokoladen, for at den holder sig bedre, og ikke bliver tør. Sættes i køleskabet, eller et koldt sted ind til det skal spises.


MUMS :)

.. Sofie

1 kommentar:

  1. Mums! Konfekt laver jeg kun til jul, meeen kunne nu godt spise et stykke her i juli :D

    SvarSlet

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...