torsdag den 23. februar 2012

Fedtfattig spagetti carbonara ala Filo

Spagetti carbonara ala Filo med færre kalorier, mindre fedt, flere proteiner og mere grønt.




Måske er det lidt forkert at kalde denne ret for spagetti carbonara, med alle de ændringer jeg har foretaget mig. Dog både ligner og smager den af carbonara, og MUMS siger jeg bare ;)

Du skal bruge - til 2 personer:
200 gr. spagetti
2 æg
250 gr. champignon
1 hakket løg
1 milda cremefine 4%
2 hakkede eller pressede fed hvidløg
1 pakke kalkunbacon
100 gr. skinkestrimler
50 gr. mozzarella (jeg brugte den fra levevis på 13%)

Sæt spagettien over i let saltet vand.
Skær baconen i mindre stykker og steg dem på en pande med høj kant.
Kom løget på panden sammen med baconen, brun dem og kom så champignon og skinke på panden til de andre ting.
Hæld alt vandet fra spagettien og lad det blive i gryden så det holder sig varmt.
Tag en skål og kom hvidløg, 2 æg, fløde og mozzarella op i. Rør rundt med et piskeris.
Bland spagettien sammen med kødet og grøntsagerne, og hæld så fløde/oste/ægge sovsen ovenpå.
Giv retten yderligere 2 min. Ved jævn varme.
Husk at tilføje lidt salt og peber.


Det er ikke verdens bedste billede, men eftersom at jeg pt. står uden arbejde og har en måneds ventetid på A kassen, er et kamera det sidste jeg har råd til. Det er min plan snart at investere i et ordentligt et.
Jeg håber i kan leve med den ringe kvalitet så længe.

Selvom vi befinder os i Februar måned, så nærmere sommeren sig lidt dag for dag. Det er også her forklaringen skal findes på mine alternative/sunde retter. Jeg vil så gerne tabe et par kilo inden sommer :) Det er ikke fordi jeg er på slankekur, men nærmere at jeg træner mere og spiser mindre. Jeg vejer mig ikke særlig ofte, og jeg følger ikke en speciel diæt. Der er stadig plads til kage, god mad og alt muligt andet.
Sund mad er heldigvis ikke lig med dårlig mad. Denne her ret kan anbefales til en hver der elsker mad der smager syndigt, men som samtidig ikke er det.

God torsdag!

.. Sofie

1 kommentar:

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...