onsdag den 7. december 2011

D.7 Dec: Peberkage figurer

I år har jeg også bagt mine aller første peberkage figurer. Endnu en gang stammer opskriften fra Amo's store julebagebog 2011.


Du skal bruge:
500 gr. hvedemel
125 gr. smør eller margarine
200 gr. brun farin
175 gr. sirup
1 æg
0,5 tsk hjortetaksalt
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt nelliker
Fremgangsmåde:
Sigt mel sammen med hjortetaksalt, og ælt ingredienserne sammen, til dejen er ensformig.
Læg dejen i køleskabet, til den er blevet fast og nemmere at arbejde med.
Rul dejen ud til 2-3 mm tykkelse. Stik kagerne ud med udstikkere.

Bagetid:
6-8 Min. på 2. øverste rille i en 200 C forvarmet ovn (varmluft ovn 180 C)
Hvis du vil pynte kagerne, skal du blot lade dem køle af først :)

Det var slet ikke så vellykket som jeg havde håbet på, da de var umulige at arbejde med, og kagerne blev derfor alt for store. Jeg ser to forskellige muligheder for hvad der gik galt. Enten er opskriften ikke til at arbejde med, ellers var 2 timer i køleskabet bare ikke nok. Jeg hælder dog mest til den sidste mulighed.

Glædelig 7 December :-)

.. Sofie

4 kommentarer:

  1. Hvor ser de fine ud, kunne være man skulle kaste sig ud i sådan en omgang :)

    SvarSlet
  2. heh.. hvor ser de søde ud..

    SvarSlet
  3. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at give mig i kast med sådanne søde kager - og jeg ved at Klidmoster har en god opskrift, hvis du vil vove dig ud i det igen :D

    - Maj :)

    SvarSlet
  4. Tak Trine og Min verden ;) De ser i hvert fald hjemmebagte ud. Haha!

    Maj: Tak for tippet. Dem vil jeg straks tjekke ud :)

    SvarSlet

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...