fredag den 10. februar 2012

Kylling i cremet brun sauce ala Filo

Kylling med ris og cremet rød/brun champignon sauce ala Filo


I dag fik jeg muligheden for at få testet de skønne produkter jeg fik tilsendt fra Heinz. Se dem her.
Jeg brugte både heinz ketchup og heinz chili sauce, og jeg må erklære at jeg er meget tilfreds. Jeg har lavet denne opskrift mange gange. Den er nem, billig, smager godt og er kalorievenlig.
Chili saucen giver lige det ekstra til retten og jeg er ikke i tvivl om, at jeg fremover vil bruge den. Såvel i denne opskrift som i så mange andre.

Du skal bruge:
- 200 gr. fromage fraiche
- 2 kyllingfileter
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 6 spsk. heinz tomatketchup
- 5 spsk. heinz chilisauce
- 300 gr. champignon
- 1 flaske cremefine
- Ris
- Salt og peber

Sæt risene til at koge.
Skær løg og hvidløg i mindre stykker. Kom dem i en gryde og brun dem.
Skær kyllingfileten og champignonerne i mindre stykker og brun dem i gryden.
Hæld cremefine i gryden, tilføj fromage fraiche, heinz ketchup og chilisauce, krydder med salt og peber. Og evt. Paprika eller basilikum.

Min dom: Det smager dejligt og chilisaucen får nu en fast plads i køleskabet :)

God weekend alle sammen!!

.. Sofie

torsdag den 9. februar 2012

Pasta al'a mexicano

Pasta med oksekød og smagen af det fantastiske land Mexico :)


Denne ret er efterhånden en klassiker herhjemme, og både mig og Mikkel er vilde med den. Min inspiration til retten stammer endnu en gang fra den dygtige Louise. Hvis du nogensinde mangler ideer til aftensmaden, så er Louises madblog uden tvivl et besøg værd. Det skal dog siges at jeg har ændret i målene og tilføjet lidt. Her kommer min udgave:

Du skal bruge:
- Pastaskruer 200-300 gr.
- 400 gr. Oksekød
- En mornaysovs
- En dåse salsa
- En dåse hakkede tomater
- En dåse majs
- En stor dåse tomatpure
- 2-3 fed hvidløg
- 2 løg
- 300 gr. Tomater til pynt
- 3-4 gulerødder
- 80 gr. Fromage fraiche eller creme fraiche
- 3 dl mælk
- 2 tsk. Chilisovs fra Heinz
- Salt, peber, basilikum og oregano

Fremgangsmåde:
Kog pastaen.
Hak løg og hvidløg, og kom dem i en gryde, evt. med lidt olie.
Når løgene er brunede kommes kødet op i gryden og brunes.
Fjern skralden fra gulerødderne og skær dem i skiver. Tilsæt så gulerødder og majs med kødsovsen.
Derefter tomatpure, salsa, hakkede tomater, fromage fraiche/creme fraiche, chilisovs og mælk.
Smag til med salt, peber og krydderier.

Hæld vandet fra pastaen og bland den sammen med kødsoven. Kom det hele op i et ildfast fad, og hæld mornay sovsen ud over, så toppen er dækket.


Tomaterne skæres i mindre stykker og ligges ovenpå (kan undlades).



Giv retten 30 min. ved 200 C. Varmluftovn.


.. Sofie

onsdag den 8. februar 2012

Brændte mandler

Julen varer lige til påske.. Eller nej, måske ikke helt. De fleste danskere er trætte af julen inden det bliver December.
Alligevel vil jeg dele min aller sidste juleopskrift, som egentlig blev lavet til Filos julekalender 2011, men som desværre aldrig blev fuldendt.


Dejligt smager de jo, og jeg ser intet galt i at spise brændte mandler i resten af de kolde vintermåneder.

Opskriften er simpel:
En pose mandler (200 gr.)
2 dl sukker
2 dl vand

Vand, sukker og mandler kommes på en pande og der skrues op på højeste blus. Sukkermassen koges ind mens der røres flittigt.



På et tidspunkt begynder sukkermassen at smuldrer og på dette tidspunkt skal der hele tiden røres rundt. Bliv ved til mandlerne er karameliserede.
Du vil pludselig høre "knæk" lyde, og det betyder at mandlerne er færdige.
Kom dem på et stykke bagepapir og lad dem køle af, inden du skiller dem ad.

.. Sofie

tirsdag den 7. februar 2012

Rejer i hvidvin og stærk tomatsovs

Da jeg var på besøg hos en veninde for lidt tid siden, serverede hun en frokost bestående af ristet toastbrød med rejer stegt i hvidvin, chili og tomatsovs.


Det er noget af det lækreste jeg har smagt i hele mit liv. Måske ser det ikke ud af så meget på billedet, men det var en fryd for smagsløgene.

Desværre er opskriften på slum, og lavet af min venindes far som beklageligt måtte fortælle at han ikke kender til mængder i retten. Han laver den ofte, men smager og dufter sig frem undervejs.

Jeg kan yderligere se at der er løg i og forskellige krydderier (chili, evt. basilikum?)
Kender du en opskrift der minder om det jeg har beskrevet? Så vil jeg give næsten alt for en opskrift :)

God tirsdag aften!

.. Sofie

mandag den 6. februar 2012

Andelår

I december sidste år lavede jeg min egen lille blog julekalender. Den omhandlede julens mad, kager, småkager, konfekt og alt muligt andet.
Desværre blev december for travl, og jeg fik aldrig lavet alle mine blogindlæg.
Alligevel er der et par opskrifter som jeg ikke vil snyde jer helt for.
And kan man vel altid spise ;-) i hvert fald i vinterhalvåret.

Her ses anden efter stegning på panden, klar til ovnen.

Disse andelår blev skåret med en kniv (små linjer, ikke for dybe) og groft salt blev gnedet ovenpå og ned i rillerne.
Derefter blev de stegt på panden i lidt olie i 12 min. Altså 6 min. På hver side.
Derefter kom de ovnen ved 175 C. Varmluft ovn i godt 15 min.

De blev serveret med det klassiske. Det vil sige brun sovs, kartofler, rødkål og agurkesalat.

.. Sofie

torsdag den 2. februar 2012

Mysteriet om Pernille

Bogen kaldt mysteriet om Pernille handler om en ung pige på blot 14 år, der bliver fundet hængt i et lagen af sine forældre Sankt Hans aften 2006.

Jeg er ikke boganmelder, men jeg må alligevel nævne denne bog. Ser i, jeg læste historien om pernille i diverse medier for mange år siden.
Da bogen blev udgivet købte jeg den straks. Jeg læste den på lidt under 24 timer - Det skal lige siges at jeg er hurtig læser, og den er så spændende at den er umulig at ligge fra sig.

Handlingen tager udgangspunkt i omstændighederne omkring Pernille Oldenborg Linds død. Den er skrevet af Ellen Stampe, og omhandler særligt Annelise Linds (Pernilles mor), kamp for svar på hvad der skete den aften Pernille døde. Der er mange ubesvarede spørgsmål i sagen.

Sankt Hans aften er Pernille glad. Pernille skal på arbejde på et pizzaria, hvor hendes veninde også arbejder. Da der ikke er særlig travlt denne aften, får en af pigerne lov til at gå tidligt hjem og det bliver Pernille.
Hun køber en mascara i Matas og møder en veninde.

Da hun kommer hjem tænder hun computeren, og skriver med en ven på msn. Hun sms'er også med en fyr, der gerne vil mødes med hende.
Hun går i bad, gør sig i stand og åbner en cola som hun kun drikker halvdelen af. Hun er alene hjemme, forældrene er hos nogle venner.

Da forældrene kommer hjem undrer de sig over at alt huset er helt mørkt, Pernille slukker normalt aldrig lyset. Da faren kommer ind i entreen hvor trappen til første sal er, tænder han lyset og mødes af synet af Pernille der sidder på gelænderet, med et lagen om halsen. Han råber "hvad har du gang i?"
Hun er død, og Annelise skriger af smerte og frygt.

Politiet siger selvmord og dette "stempel" følger med til retsmedicinerne.

Familien tror ikke på at det er selvmord særlig længe, da de begynder at finde flere og flere uforklarlige ting.
Blandt andet undrer de sig over at Pernilles fod støttede på trappen. Hvordan kunne hun blive hængt på denne måde?
Hvorfor er alle Pernilles arto beskeder blevet slettet samme dag?
Hvorfor er der en ung fyr der skriver til Pernilles mobil dagen efter hendes død, hvor han giver udtryk for at han aldrig har mødt hende, men ville ønske han havde?
Hvorfor er vinduet i et af rummene ovenpå åbent? Det plejer det aldrig at være.
Hvorfor er der intet afskedsbrev?
Hvorfor virkede Pernille glad?
Hvorfor hørte naboen Christian, en pige stemme råde "nej, lad være" fra huset?
Hvorfor fortæller Pernilles veninder usandheder da de bliver afhørt?
Hvorfor har Pernille ikke mærker efter lagnet?
Hvorfor har Pernille blå mærker?
Hvorfor er der et fingeraftryk på det åbne vindue?

Dette er blot få af de spørgsmål familien stod tilbage med.
Systemet har hid til kun troet på selvmord, eller været bange for at tabe ansigt. Ingen af familiens forsøg på at få svar, har været støttet. Nærmere det modsatte.
Sagen blev genåbnet sidste år, men der er stadig ikke noget gennembrud som er kendt for offentlighed på nuværende tidspunkt.

Jeg tror at Pernille blev myrdet, og jeg tror at der er flere der ved noget om, hvad der skete den aften der ikke tør stå frem.


Dette var blot et indlæg om en tragedie, der har optaget mig meget. Bogen kan virkelig anbefales!

.. Sofie

Bruschetta og tomatsuppe

I disse kolde tider er jeg stor fan af suppe, og særligt supper med grøntsager.
Igår lavede jeg tomatsuppe og bruschetta for at give lidt ekstra mæthed.


Opskriften på tomatsuppe kan findes HER! Dog er den lavet uden ost og pasta i denne omgang.

I stedet bagte jeg et flutes, hvor opskriften kan findes på denne side.

Bruschettaerne blev lavet på denne måde:
En smurt med pesto, drysset med revet ost, lidt olivenolie ovenpå samt tomater.
To smurt med tomatsovs, drysset med basilikum og ost, olivenolie og små tomater.
De fik 5-7 min. I ovnen ved 175 C varmluftovn.

Det smagte dejligt og så er det jo nemt at lave. De benyttes ofte som forret.

Jeg håber i kan holde varmen! :)

.. Sofie

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...