mandag den 9. maj 2011

Icing, kagepynt og "den der du ved nok kage"

I weekenden fejrede jeg som samt min mors fødselsdag.
Fredag bagte jeg "den der du ved nok kage" til min mor, med hendes opskrift. MUMS hvor var den bare lækker.
Billedet yder ikke kagen retfærdighed, men jeg kunne ikke nå at få et ordentligt billede af den da det var åbent hus med mere end 100 mennesker.


Ingredienser kagen:
- 500 gr. Sukker
- 4 Æg
- 425 gr. Hvedemel
- 3 Tsk vaniljesukker
- 8 Spsk kakao
- 4 Tsk bagepulver
- 3,75 Dl mælk
- 300 gr. Smør

Glasur:
- 250 gr. Smør
- 7 Spsk færdig kaffe
- 400 gr. Flormelis
- 5 Spsk kakao
- 100 gr. Kokosmel
- 3 Tsk. Vaniljesukker


Fremgangsmåde:
Sukker og æg piskes godt.
Mel, vanilje, kakao og bagepulver blandes skiftevis i, og mælken tilføjes.
Til sidst røres den smeltede smør i.
Bages i en bradepande med bagepapir. Ved 190 grader i 25 min.
Alle ingredienserne til glasuren varmes i en gryde, start dog med smøren.
Når kagen er helt afkølet smøres glasuren på hele kagen.
En af mine absolut ynglingskager fortjener 6 ud af 6 stjerner :-)

Her ses et billede af mig og min storebror da vi holder tale for min mor.

I Gilleleje (min hjemby) har de en speciel butik, med særlig chokolade, tee, bageartikler osv.
Her er hvad jeg ikke kunne leve uden!!

Grøn farve! - Som jo kan købes de fleste steder.

Icing i grøn og en med rød og hvid.

Pynte blomster af sukker.

Sukker bamser.
De er så søde! Glæder mig til at få dem brugt.

Håber i har haft en god weekend!

.. Sofie


lørdag den 7. maj 2011

Hip hip hurra

Idag fylder min mor 50 år :)
Tillykke til lille mor. Jeg glæder mig til at fejre hende i dag til stor fest!

.. Sofie

torsdag den 5. maj 2011

Stegt torskerogn med pommes

En travl dag kræver en hurtig aftensmad og i dette tilfælde blev det så til torskerogn og købe pommes frittes.
Pommes frittes i ovn, torskerogn stegt i lidt olie på panden med citronsaft, og serveres naturligvis med remoulade. Ingen grøntsager til aftensmaden da vi intet havde i huset der passede til.
Nemt, billigt og egentlig helt ok velsmagende :)
Jeg holder nu mere af at lave min egen mad, gerne lidt mere fra bunden men vi har travlt idag da vi skal hente min mor i lufthavnen lige straks.. Og jeg har haft en gæst til kl.17.30. Vi har ingen kartofler hjemme, og derfor faldt valget på fryse pommes frittes.

Ikke særlig inspirerende, men ville nu alligevel lave et indlæg for at minde om at denne ret er totalt undervurderet ;) og fisken er jo ganske sund.

.. Sofie

Se evt. Indlæg fra tidligere idag om sundhed (slank, morgenmad skal der til).

Slank, morgenmad skal der til.

Jeg har aldrig kunne forstå hvordan nogle mennesker kan undvære morgenmad. Jeg SKAL simpelthen have mad indenfor den første vågne time for at fungere :-)
Idag blev det til en gammel kending på min blog, i lidt nye forklædninger.
200 gr. Fromage fraiche, 100 gr. Hindbær, evt lidt sukker eller sødemiddel, blendes og pyntes med en håndfuld vindruer og en tsk kokosmel.
Jeg elsker farven af denne ret!! Den fungere både som morgenmad og mellemmåltid. Måske endda som dessert ;)

Sundhed og vægttab: Da jeg var omkring 14 år tog jeg 14 kg. På på blot et år. Da jeg var 15 år vejede jeg 70 kg og var bund ulykkelig.
Som 16 årig gik jeg på slankekur og tabte mig til 57 kg, men jeg tog næsten det hele på igen, og vejede 68 kg da jeg var omkring 18 år. Jeg er 168 høj så jeg havde lige præcis en normal BMI.
Jeg har siden hen tabt mig lidt, taget lidt på.. Og svinget en helt del.
Sidste sommer tabte jeg mig fra 64 kg til 60 kg, startede i fitness og pludselig sagde vægten 54 kg. Planen var at jeg ville veje 57 kg, men vægten blev ved med at falde. I december ramte jeg altså denne lave vægt, og blev forskrækket da jeg en dag så tallet 53,8.
I julen formåede jeg at tage cirka 1 kg på, og min og Mikkels rejse til Rom kostede også et lille kg.
Idag har jeg været på vægten igen og vejer 58 kg. Jeg har ret svært ved at holde en stabil vægt når jeg er stresset, men ønsker nu at smide de 4 kg igen. Jeg kunne endda overveje 5 kg bare for at have lidt at give af på årets sommerferie.
Jeg er da ærgerlig over at jeg har taget på, men jeg er nu stadig slank og ikke ked af min vægt. Jeg er stolt over at jeg "griber ind" med det samme, inden vægten stiger yderligere og bliver uoverskuelig.

Ved hjælp af min tid på studiet, har jeg fået et langt bedre forhold til mad og sundhed optager mig mere end vægttab. Jeg elsker at være sund. Den energi og det overskud det giver.
Jeg elsker naturligvis også at gå på cafe, drikke kolde øl og drinks samt en god gang bland selv slik på sofaen fredag aften. Det er især de overnævnte ting der har bidraget til de 4 kg jeg har taget på. Det har været dejligt men nu må jeg altså tage mig sammen ;)

Vægttab ønske: 5 Kg!! GO!! :)

.. Sofie

onsdag den 4. maj 2011

Kold torske ret med rejer, grønt og karrydressing

Igår lavede jeg en ny ret til aftensmad, kold torske ret med rejer, grønt og dressing.

Du skal bruge:
- Ca. 250 gr. Torskefilet
- 200 gr. Rejer
- Dild
- A38
- Mayonnaise
- Creme fraiche
- Tomat
- Salat
- Ris
- Hvidløg
- Et rødløg
- Citronsaft
- Karry
- Salt og peber
- Evt. Kaviar


Torskefilet kommes i ovnen ved 200 C forvarmet ovn, ca. 15 min.
I mens sættes risene over.
Torskefilet skæres i stykker og blandes i en skål med de kogte ris, rødløg, rejer, A38, og mayonnaise til retten er fast, smag til med salt, peber og citronsaft og det hele er blandet godt sammen.
Sæt det i køleskabet en halv times tid.

Begynd på dressingen.
Bland creme fraiche sammen med et fed hvidløg og ca. 2 tsk karry (smag til).

Tag fiskeretten ud efter 30 min. Vend skålen på hoved i et fad, så retten står i fast form. Pynt med tomater, salat, dild og evt. Flere rejer samt kaviar.

Spises med dressing, og evt. Et lækkert stykke flutes.

Jeg giver retten 4 ud af 6 stjerner :)

Jeg har endelig modtaget min nye computer, så jeg går stærkt ud fra at jeg kan få blogget meget mere i fremtiden.
Jeg tager hjem til mine forældre i morgen aften, og er først hjemme igen sent søndag så weekenden bliver nok lidt stille på bloggen. Dog regner jeg med at blogge i morgen inden afgang.
Madplanen for ugen er allerede gået lidt i vasken, så der vil forekomme ændringer i opskrifterne men det er jo ikke noget nyt.
Madplanen offentliggør jeg for inspiration, men også fordi jeg handler ind efter den :)

.. Sofie

PS: VIGTIGT! Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, men jeg kan stadig ikke besvare jeres kommentarer, og jeg vil derfor gerne svare på dem her.

Malou: (svar på anmeldelse på Sofiekælderen indlægget) Ja, det var rigtig øv! Tak skal du have :) Jeg skal snart på restaurant med en veninde, også et tilbud fra "dagens tilbud" med 3 retters menu. Jeg håber på at det bliver en succes :)

Carla: (svar på fedtprocent, muskler, sundhed indlægget) Det var også både sjovt og spændende. Desværre ved jeg intet om det. Det var et tilfælde at jeg lige var i praktik på hospitalet, og at jeg nåede til undervisningen den fredag.
Jeg ved at denne maskine bruges til patienter, så jeg er lidt bange for at en så grundig maskine er svær at finde. Dog ved at jeg nogle fitness centre udbyder noget ligende en gang i mellem, og Matas har næsten også lige haft det. Det er bare om at holde øje ;)

mandag den 2. maj 2011

Pasta kødsovs og madplan

Mandag byder på nemt mad som dog altid er populært.


Pasta med kødsovs! ;)

Oksekød, tomatsovs, majs, tomatpure, løg og gulerødder.
Masser fuldkornspasta. - Og selvfølgelig heinz tomatketchup!!
Det ligner lidt noget griseri, men med masser heinz ketchup smager det fantastisk. Jeg er verdens største ketchup svin! Elsker det simpelthen :)

Madplan for den kommende uge: (Gentagelser fra sidste uge grundet ændringer)
Mandag: Pasta kødsovs
Tirsdag: Kold torskeret
Onsdag: Tortillia lasagne
Torsdag: Rester
Fredag: Spiser hos mine forældre
Lørdag: 50 Års fødselsdag
Søndag: Mexicanske kylling pandekager

God mandag aften alle sammen!

.. Sofie

søndag den 1. maj 2011

Sofiekælderen

I går skete det så endelig.
Mig og Mikkel fik brugt vores gavekort fra dagens tilbud til Sofiekælderen.
En 3 retters menu bestående af:

Tomatrisotto med avokado, bøffelmozzarella, oliven, pesto og tomt couli til forret.

Hovedret: Bøf af oksefilet med pommes anne, forårsløg, glaseret rødbeder, smørstegte cherry tomater og rødvinssauce.
Jeg fik ikke taget et billede af denne ret, men forklaringen på dette kommer i min anmeldelse længere nede.

Dessert, jordbær parfait med vanilje creme, jordbær og blåbær.

Min anmeldelse af Sofiekælderen på Christianshavn.

Omgivelserne var ikke præget af hygge, og på mig virkede det trist og lidt rodet.
Vi spurgte om vi måtte spise udenfor, men dette var ikke muligt fordi vi skulle have denne specifikke menu.
Så vi blev placeret ved et lille bord. Så småt at vi dårligt kunne have vores kande vand, Mikkels sodavand og mit glas vin, samt tallerkner stående samtidig.
Desuden var vi så uheldige at komme ved siden af et bord med 8 meget højt råbende fulde mennesker. 

Første ret kom da vi havde været på restauranten i en time og 15 min. Vi var frygtelig sultne, og maden blev næsten kastet ned.
Jeg giver forretten 5 ud af 6 stjerner. NØJ det smagte lækkert! Det var en rigtig god blanding.

Hovedretten, som beklageligvis mangler billeder blev serveret ca. 30 Min. Efter vi havde fortæret den første ret. De glemte at give os bestik, og da vi ikke kunne komme i kontakt med en tjener måtte vi selv gå op og lede efter bestik. En tjener fik øje på os og gav os bestik, men dette måtte vi bytte igen da det var en almindelig smør kniv. Vi kunne umuligt skære i bøffen med den.
Jeg glemte alt om min madblog, og alt om at tage billeder pga. Denne irriterende situation.

Endelig lykkedes det, og jeg glædede mig til at smage på sagerne. Min bøf var meget sej, grøntsagerne pisse kedelige og selvfølgelig var maden også blevet kold. Øv for en skuffelse.
Retten får 2 ud af 6 stjerner. Den ene stjerne for kartoflen, den anden for saucen.

Desserten var meget sød. Faktisk lidt for sød til min smag, men den var dejlig frisk og kombinationen med friske bær var en bonus.
Dog lander retten på 4 ud af 6 stjerner.
Jeg har smagt meget bedre desserter.

Sofiekælderen alt i alt med betjening, omgivelser, maden, atmosfæren osv. Må lande på 2 ud af 6 stjerner. Der er for mange ting der tæller ned ad i min bog. Især hader jeg at vente for længe på maden. Jeg synes ikke at det er i orden at der går over en time. Faktisk synes jeg at alt over 45 min. Er for dårligt.
Betjeningen var meget mangelfuld, og det var på trods af at der ikke var særlig mange gæster.
Jeg regner bestemt ikke med at komme der igen, men vil dog fremhæve at deres bar kort er stort, og om sommeren kan man sidde ud til kanalen og nyde noget koldt.. Så et enkelt besøg til en fadøl er ikke helt til at afvise ;)

Håber i har haft en god weekend alle sammen!!

.. Sofie

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...