Jule chokolader med fyld af nougat, karamel og kaffesirup
D.6 december: Filosliv julekalender
Jeg benyttede stormvejret/natten til at lave fyldte chokolader. Derfor vil jeg også gerne undskylde den ringe kvalitet af billederne. De er taget kl.01.30 i nat :-)
Du skal bruge:
- Chokolade form
- Pensler
- Vandbad
- Chokolade (jeg brugte odense knapper)
- Nougat
- Karamel
- Brug fantasien :-)
Fremgangsmåde:
Smelt chokoladeknapperne over et vandbad.
Pensl chokoladen i et tyndt lag på formen og stil den herefter på køl i 10 minutter, eller til chokoladen er helt tør. Kom så et nyt lag chokolade på, og stil på køl igen. Dette gentages 3-5 gange afhængig af formen.
Kom fyldet ned i hullerne og brug så en ske til at fylde bagsiden på med flydende chokolade.
Stil på køl i 20-30 minutter og vend så formene på "ryggen" og pres chokoladerne ned på spisebordet.
Glædelig 6. december.
.. Sofie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar