Viser opslag med etiketten Indkøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indkøb. Vis alle opslag

torsdag den 15. juni 2017

De bedste sommer smoothies

Smoothies med forskellig frugt blendet med isterninger og frosne jordbær


Denne smoothies består af 5 store isterninger, 5 frosne jordbær og en bakke blandet frisk frugt fra kvickly. Jeg valgte pakken med mango, æble, ananas og vindruer.


Så skal der simpelthen blendes til den rette konsistens. Det er ikke nødvendigt at tilføje vand eller mælk.



Denne smoothie som blev indtaget på min lille altan, består af 3 slags melon - igen købt færdigpakket i kvickly. Der er honningmelon, galiamelon og vandmelon i, samt frosne jordbær og is.


Denne smoothie er i særdeleshed perfekt til den søde tand. Jeg har planer om at lave en snart igen, men denne gang tilsat noget lidt mere surt. Jeg overvejer hindbær, brombær eller kiwi.


Prøv dem! De er så skønne.

.. Filo


P

onsdag den 7. juni 2017

Min blog er i "hendes verden" magasinet

Juhhhuuu hvor er jeg glad! Filosliv har fået den store ære at komme i et rigtig magasin :-)



Så er jeg hjemme i lille kolde Danmark igen. Det har taget lidt tid at vende sig til temperaturen, efter 3 måneder i 38 grader i skyggen.
Nu er hverdagen her igen og det er også lidt mærkeligt. Man vender sig umådelig hurtigt til at hver dag er et eventyr, men det omvendte tager altså længere tid.
Mit næste indlæg vil handle om hvad man dog indtager af mad og drikke 3 måneder i Asien. Det er ikke så lidt :-)

.. Sofie

onsdag den 8. januar 2014

Tapas - små lune og kolde retter

Tapas bestående af dadler med bacon, oksekødsboller i tomatsauce, ovn kartofler i paprika og timian, hjemmerørt chilimayonnaise, hjemmebagt grov & hvedemels brød, parmaskinke, tomatsalat, brie, port salut, grønne oliven, lakseroulade, pate, carpaccio med ost og oksespegepølse.



Her ses den fulde anretning som den blev serveret for gæsterne.

Nu til opskrifterne - 4 personer

Dadler med bacon
Tag 12 dadler og fjern stenene forsigtigt. Rul herefter en halv skive bacon om, og kom enten retten i ovnen 15-20 min. ved 200 c. eller kom dem på panden, til baconen er sprød.

Kartofler i timian og paprika
Tag cirka 1 kilo kartofler og skræl dem. Kom dem i en frysepose, og tilsæt krydderier efter smag og behag. Tilføj olie og ryst posten.
Lad det gerne stå på køl længe - Jeg lavede mine dagen før de skulle spises.
Kartoflerne kommes på en bageplade og der drysses salt på.
Giv dem 200 C 35-45 minutter.

Laksereoulade
Tag to-tre tortillias og smør dem med et jævnt lag philadelphia eller anden naturel flødeost. Skyl en stor håndfuld friske spinatblade og kom dem ud over tortilliaerne. Kom cirka 50-75 gr. laks i hver tortillia. Rul dem. Kom film/staniol godt rundt om dem, og lad dem stå i køleskabet et par timer.
Skær dem derefter ud i skiver (se evt. billedet).

Oksekødsboller
Tag 450 gr. oksekød, 1 æg, 2 spsk mel, et lille løg og to fed hvidløg.
Kom paprika, timian, salt og peber i efter smag og behag.
Form farsen til små "frikadeller" og kom dem på panden med lidt smør. Lad dem simrer til de er gennemstegte ved middel varme. Husk at vende dem, så de ikke brænder på.
Tilføj så en dåse flåede tomater og lad retten stå ved lav varme i 1-2 timer. Tomatsaucen vil langsomt trænge ind i kødbollerne, og det giver en meget lækker smag.

Tomatsalat
Du skal bruge 4-5 store tomater, nogle salattern (gerne dem man selv skære ud), 2 løg og lidt olie.
Skær tomaterne i skiver, kom løg og salattern ovenpå og hæld en lille smule olie ud over.


Tilbehør: Hjemmelavet chilimayonnaise og grønne oliven. Opskriften på mayo fandt jeg lige her.

Chilimayonnaise
Find en middel størrelse skål og kom 1 dl mayonnaise og 1 dl cremefraiche i. Derefter tilsættes 1 tsk chilipulver, 1 finthakket eller presset fed hvidløg, 1 tsk paprika, 3 spsk (heinz) ketchup, salt og peber.
Rør det hele godt sammen og kom mayonnaisen på køl et par timer.


Resten af maden er købt som pålæg i kvickly, netto og fakta :-)
Et godt råd fra en madelsker til mine kære læsere. Prøv det. Mmm! Jeg kan stadig smage det.

Hvis du er på januarslankekur er tapas også en mulighed i en slankeudgave. Faktisk synes jeg at de mange små retter (hvis man udlader smør, olie osv) fungere rigtig godt i en sund hverdag. Det vigtigste er selvfølgelig at man ikke spiser særlig meget af det hvide brød, og evt. tilsætter flere grøntsager. Lakseroulade med light philadelphia og godt med spinat, kan bestemt spises, oliven, tomatsalat, oksekødsboller, parma osv.

Jeg bagte selv grov flutes og almindelige hvedeflutes med timian. Desværre fik jeg ikke taget billeder af brødet, og jeg vil derfor vente med at dele opskriften til en anden god gang.

Idag er det onsdag, jeg har fri og har pt. været i fitness og ellers bare hygget hjemme med kaffe og stearinlys. Håber i andre har en lige så dejlig dag.

.. Sofie

mandag den 30. december 2013

Nytårs indkøb for vundne penge

Så er det i morgen vi siger farvel til år 2013. Det er lidt vildt..

Jeg var så heldig at vinde et gavekort til Netto på 200 kr. kort før jul.
Det var den dygtige Kristine der udlod dette i en give away. Besøg hendes blog ved et tryk lige her.
Dejlige 200 kr. der gik til puddersukker, kaffe, laks, chokolade og lidt andet godt. Ren luksus til mine søde nytårsgæster. Jeg er stadig sløj, og igen var indkøbene korte og målrettede men et stort plus var at det var billigt = gratis :-)



Godt nytår alle sammen :-)
Se i øvrigt min nytårsmenu her.

.. Sofie

søndag den 29. december 2013

Nytårs menuen

Nytårsaften 2013 - 2014

Så er jeg næsten tilbage. Utroligt. Jeg har været så forfærdelig syg siden natten til d.26 december. Jeg har haft 38,9, kastet op 25-30 gange og ja.. Hvordan siger man det pænt? Maven har også haft lidt ondt. Jeg har ikke været udenfor en dør før idag, og det var en kamp om overlevelse og lyn indkøb.
Jeg har fra min sygeseng lavet en lille plan over nytårsaften, selvom mad ikke just tiltaler mig i disse dage. Nå, nu ikke mere ynk :-)



Kl.17.45:
- Velkomst drinks, aperol med danskvand og brusende asti.
- Snacks i form af chips og dip.
- Bruschetta

Kl.18.30: Tapas i form af:
- Dadler med bacon
- Klassisk tomatsalat med feta og løg
- Oliven
- Oksekødsboller i tomatsauce
- Laks
- Lakseroulade
- Kartofler i ovn med krydderier
- Parma skinke
- Chili mayonnaise
- Pate
- Brie og port salut
- Hjemmebagt lyst og grovbrød

Her til: Rødvin, hvidvin, øl og vand.

Kl.20.30-21.30: Dessert
- Chokoladeskåle
- Hindbærmousse
- Revet chokolade
- Nougat is
- Karamel sauce

Her til: Drinks, vin, øl og vand.

Diverse:
- Slik
- Chips
- Chokolade
- Dip
- Kaffe
- Tee

Godt nytår :-)

.. Sofie

søndag den 22. december 2013

D.22 december: Gløgg jeg elsker dig!

Så blev det tid til et dejligt glas gløgg med mandler og rosin

D.22 december: Filosliv julekalender 2013


Jeg er endnu en af de "heldige" der har haft en god omgang ondt i halsen. Jeg klarede mig igennem en masse vagter på arbejdet, og så smed jeg mig syg med feber og ondt i halsen. Idag er jeg endelig på toppen igen :-)
Igår fik jeg mig et lækkert glas gløgg med gløgg mix men også smuttede mandler. Jeg synes altså ikke de der små mandel stykker, fra gløgg mix er lige så godt.
Jeg tog derfor en god håndfuld mandler og tilføjede selv.
Jeg har ikke smagt denne her gløgg før, men den er virkelig god. Den er meget sød og derfor perfekt til dem der ikke bryder sig om stærk vin.

Nu er nedtællingen til jul virkelig sat i gang. Jeg glæder mig bare så meget.

Glædelig 22 december og 4. søndag i advent.

.. Sofie

tirsdag den 10. december 2013

D.10 December: Flere fyldte julechokolader og besøg på planteskole

Fyldte chokolader med julemotiv og besøg på planteskole i Hillerød
D.10 December: Filosliv julekalender


Hvis ikke du er i julestemning og synes entre billetten til tivoli trækker tænder ud, så kan et ganske gratis besøg på planteskoler anbefales. Rigtige mange planteskoler laver julelandskab, og det er enormt hyggeligt.


Jeg besøgte denne her planteskole i Hillerød med min mor.


Igen lidt skønne fyldte chokolader. Se hvordan de laves ved at trykke her!

Glædelig 10. december.

.. Sofie

søndag den 8. december 2013

D.8 december: Julemarked i Lübeck

Julemarked i Lübeck

D.8 december: Filosliv julekalender

Sidste år besøgte mig og min veninde julemarkedet i Tyskland. Vi tog en dags tur fra Sjælør station. Det var en utrolig hyggelig tur og det kan klart anbefales :)

Broen på vej fra bussen til julemarkedet.

Vi tænder lys for dem vi savner.

Mange smukke lys i kirken.

Smuk kirke.

Julemarkedet midt i byen.

Mig der står og venter på at turen går mod border shoppen.

Dejlig tur som jeg overvejer at gentage i år, hvis tiden ellers er til det. Jeg skal arbejde 7 vagter de næste 8 dage, med 12 timers vagter i weekenden. Det bliver en hård omgang efter ferie.

Glædelig 8. december.

.. Sofie

torsdag den 5. december 2013

D.5 December: Storm/julehygge med kylling i karry

Storm og julehygge med dejlig kylling i karry fyldt med grøntsager.
D.5 december: Filosliv julekalender


Sikke et vejr. Jeg er virkelig glad for at jeg har ferie i dag, for sidste gang der var storm var jeg på arbejde i mellemvagt. Derfor havde jeg fri kl.20, altså midt i kaoset hvor der ikke gik busser, og taxaerne var meget optagede.
Derfor besluttede jeg mig for at udnytte dagen i dag til det aller fuldeste.
Jeg har været til frisøren og få farvet hår og er blevet klippet. Bagefter handlede jeg en masse ind, og tog en kæmpe opvask herhjemme.
Så gik jeg i gang med en god portion simrer mad, resultatet ses her.



Du skal bruge:
- En halv bakke champignon
- 2-3 store kyllingfilet (skæres i mindre mundrette stykker)
- 1 rød peberfrugt (hakkes i små stykker)
- 1 stort løg (hakkes)
- 2-3 fed hvidløg (hakkes eller kommes i hvidløgspresser)
- Ris
- 1 dåse kokosmælk (jeg brugte light)
- 1 lille dåse ananas i skiver (skær dem i mindre stykker og brug saften også)
- Karry
- Salt og peber

Fremgangsmåde:
Steg kyllingen sammen med karry. Steges til kyllingen er brun.
Kom champignon og løg i, og svits det hele.
Tilsæt ananas med saften fra dåsen, og kom så kokosmælken i.
Rør godt rundt og tilføj hvidløg og peberfrugt.
Smag til med salt og peber. Der kan altid tilføjes ekstra karry hvis behov.
Kog risene efter pakkens anvisning.

God stormdag og glædelig 5. december.
Pas nu godt på jer selv.

.. Sofie

mandag den 2. december 2013

D.2 December: julemarked i Berlin

D.2 December. Filosliv julekalender

Julemarkeder i Berlin


Jeg er netop hjemvendt fra en forlænget weekend i Berlin. Der var mange julemarkeder, især centreret ved Alexander platz men også ved Postdamer platz kunne vi nyde godt af et hyggeligt marked.


Billederne er i ret ringe kvalitet. Det beklager jeg.


Jeg kan bestemt anbefale en tur på julemarked hvis du savner lidt julestemning. Her er der nemlig julestemnings garanti :-)

Glædelig 2 december.

.. Sofie

søndag den 25. marts 2012

Frokost menu

Shopping, tøsehygge, kaffe og sushi


Den aller bedste måde at bruge sin fridag på :-)


Endnu en gang er det fra Dondon sushi, og jeg må sige at både prisen og smagen var god ;)

.. Sofie

torsdag den 17. november 2011

Dark Chocolate Coffee

Så blev den aller første kapsel fra nespressos julesortiment afprøvet, og valget faldt på dark chocolate som cafe latte. Se de andre kapsler her!

Jeg brugte:
- 1 Spsk sukker
- 2,5 dl Skummetmælk
- To kapsler (espresso shots)

En eneste kommentar der siger det hele: MUMS!!!!!!!

Jeg må give denne smag 6 ud af 6 stjerner. Den smager dejligt, den er ikke for stærk og sammen med mælken bliver den blød i smagen.

Jeg vil gerne afklare at jeg ikke er tester for nespresso, blot kæmpe fan. Jeg købte kaffe for 900 kr. I går, men dermed har jeg også til de næste 4-5 måneder :-)

.. Sofie

onsdag den 16. november 2011

Julekaffe

Nespresso udgav deres 3 julevarianter i går. Endelig! Sidste år kunne man få mandel, vanilje og karamel. I år er varianterne kirsebær, vanilje og mørk chokolade - Helt vildt lækkert!

De næste par dage skal de alle sammen prøves af, i forskellige versioner: Espresso shots, almindelig kaffe kop, cafe latte, is kaffe. Jeg glæder mig som et lille barn.

Vanilje kapslen.

Kirsebær kapslen.

Mørk chokolade kapsel.

MMMM!!

Følg med hvis kaffe interessere dig, da jeg vil teste dem, skrive om dem, eksperimentere med dem :-)

.. Sofie

mandag den 31. oktober 2011

Min første give away

Jeg har længe gerne ville lave en give away, og her kommer den så:


Altså:
En bog med opskrifter på muffins og småkager

Små søde sukker bamser til at pynte kager/cupcakes eller andet med..

Et lille piskeris, en opbevaringsæske og en snemands nougat chokolade.
Lidt men godt.. :-)

Reglerne er simple:
1. Stemme: Skriv en kommentar om det du glæder dig aller mest til ved julen.
2. Stemmer: Skriv en kommentar + fast læser
3. Stemmer: Kommentar + fast læser + link til min give away på din blog

Vinderen vil blive trukket d.13 November.

.. Sofie

Madplan uge 44

Så har jeg fået lavet en madplan for ugen, som er lidt kedelig da Mikkel hverken spiser hjemme mandag eller tirsdag, og lørdag skal jeg til julefrokost, hvilket betyder tømmermænd = Købe mad søndag.

Mandag: Lun burgerbolle med philadelphia og mørbrad stykker
Tirsdag: Risengrød
Onsdag: Cremet spagetti kødsovs
Torsdag: Rester
Fredag: Madpandekager med kylling, grønt og dressing
Lørdag: Jeg skal til julefrokost hvor menuen lyder på SUSHI :-)
Søndag: Risengrød? Sandwich? Sushi?

Idag har jeg STOR shoppet:
Det meste er julegaver, ting til hjemmet, pakkegaver til min veninde, men der gemmer sig også en hemmelighed!
Hvis du er nysgerrig, så må du desværre vente lidt endnu.. Måske pynter jeg på min aller første giveaway :-)

.. Sofie

lørdag den 22. oktober 2011

Chokolade småkage figurer

Så fik jeg afprøvet Amo - Den store julebagebog. Det blev den nemme chokolade dej, til at lave figurer med.
Udstikkede pyntede jule- chokoladesmåkager.

Opskriften er som sagt fra Amo's store julebagebog, og kommer her:

Choko-dej:
200 gr. Hvedemel
100 gr. Smør eller margarine
125 gr. Flormelis
3 spsk kakao
25 gr. Finthakkede mandler
2 Æg (1 til dejen og 1 til pensling)

Tag en stor skål.
Smuldrer smørret ned i melet. Tilsæt flormelis, kakao, mandler og ælt dejen sammen med ægget.
Stilles på køl 1 times tid.

Rul dejen ud i 2-3 mm tykkelse, og stik dem ud med udstiksforme.
Tag et æg og pisk det. Pensl småkagerne med det.

Bagetid: Ca 7 min. Midt i ovnen. 200 C almindelig ovn, og 180 C varmluftovn.
Mine småkager fik 9 min. Før de var sprøde og gode :)

Mens kagerne er i ovnen, kan pynten passende findes frem. Her er det kun fantasien der sætter grænser.
Jeg brugte: Hvide og lyse chokoladehjerter, sølvkugler, guldstøv, rød gele, pensler, sukkerhjerter, 3 slags andre krymmel, færdigkøbt glasur (rød, lyserød, lilla, sølv, hvid, grøn, blå, gul) icing i rød/hvid og en i helt grøn og småkagepapir.

Lad kagerne køle af i 10-15 min. Og gå så i gang med at pynte dem.

Mine småkager kom i en julesmåkage dåse.

Jeg har lige købt dette småkage "glas"/beholder, som jeg er helt vild med. Den må komme i brug næste gang jeg bager :)

Anmeldelse:
Kagerne er rigtig gode. De smager nøjagtige lige som de skal - De er dog, ret svære at arbejde med i udstiksfasen. Måske havde jeg ikke æltet dejen nok, eller også kan det være mangel på erfaring, men det krævede en del tålmodighed.. Og nye forsøg!
Bortset fra det - Er dejen jo helt vildt nemt at lave, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg bager disse småkager - Hvis ikke denne jul, så den næste.
Kagerne lander (pga. Den dejlige smag og sprødheden) på et fint 5 tal ud af 6.

I December måned er mit mål at lave en julekalender for jer læsere. Lidt jul hver dag. Den skal indeholde alt lige fra juleopskrifter, til julepynts fif, anmeldelser af julegodter osv.
Nu må det godt snart blive jul! :-)

.. Sofie

fredag den 21. oktober 2011

I morgen skal der bages

Jeg købte Amo's - den store julebagebog for et par dage siden, og selvom jeg ikke har prøvet den, så elsker jeg den allerede! Masser inspiration, nemme opskrifter og klassiske julegodter (kager, småkager, konfekt, cupcakes osv.)


Det er alt for tidligt at gå i gang med den store omgang julebag, men en lille smagsprøve er jo ikke af vejen. Kvickly har allerede det helt store udvalg, af julens dejlige småkager og slik. Jeg elsker alle julens smage, men jeg vil hellere selv lave det, end købe det.

Derfor kaster jeg mig, i morgen ud i en småkage opskrift. Det bliver enten vanilje småkager eller chokolade. De skal formes med mine juleforme, og pyntes med glasur og julekugler.
IHHH hvor jeg glæder mig :-)
Se resultatet i morgen.

God fredag aften alle sammen.
Jeg skal i metro, med min storebror og kæreste. Mon ikke der falder lidt mad/kageudstyr/guf/marcipan osv.. I indkøbskurven? ;)

.. Sofie

onsdag den 29. juni 2011

At pakke, shoppe og tømme køleskab, fryser og madskuffen.

Så blev det min tur til at få sommerferie. Fantastisk vejr til at fejre starten på ferien!

Igår var jeg sammen med en veninde. Vi spiste en god frokost i vores gårdhave, gik på Holte havn og fik en kop kaffe, og gik hele vejen fra Holte til Lyngby for at kigge i butikker. Selvfølgelig blev der også købt lidt forskelligt.. Meget af det er allerede i min kuffert, som ses her:
Og her:
Vi rejser jo først til Kreta på lørdag, men jeg elsker at pakke. Jeg kan aldrig vente!! Min kæreste synes jeg er tosset! - Og det er jeg sikkert også ;)
Som i nok kan se er der nogle helt nye sko i kufferten. Bianco har tilbud på 2 sko for en sko's pris - Altså betaler man kun for det dyreste par.
Det resulterede i at jeg i forgårs købte 3 par sko og en taske der. Pyha! ;) Men sikke et fedt tilbud!!

Igår lavede jeg kylling i sur sød sovs, på den rigtig nemme måde.

Ingredienser:
Kyllingfilet
Ris
Uncle bens
Ananas
Evt. Cocktailpølser

Fremgangsmåde:
Risene sættes over.
Kyllingfiletterne skæres i mindre stykker, og steges i en gryde.
Uncle bens sur sød sovs tilsættes.
Herefter skæres en dåse ananas i mindre stykker og tilsættes.
Lad det koge lidt op, og tilføj evt. Cocktailpølser.

Grunden til det lidt uinspirerende mad er at vi jo rejser på lørdag. Derfor er vi i fuld gang med at tømme ud. Ris har vi altid masser af, kyllingfilet i fryseren og sur sød sovsen i madskuffen :)

God onsdag alle sammen! Håber i kan få nydt det dejlige vejr.

.. Sofie

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...